Kun to uger efter befrugtningen begynder moderkagen at udvikle sig.
Moderkagen regulerer tilstrømningen af næringsstoffer og ilt til fosteret, så det kan vokse og udvikle sig. Moderkagen er udviklet fra det befrugtede æg, der vokser ned i livmodervæggen. Her udvikles der store blærer, der fyldes med blod i takt med, at ægget udvikler sig til et primitivt embryo.
Fra livmodervæggen vokser blodkar fra moderen ind i moderkagen, som leder blodet videre til fosteret. Udvekslingen sker via navlesnoren. Navlesnoren indeholder normalt tre blodkar – to, der fører blod fra moderkagen til fosteret, og ét, fra foster til moderkagen. Dette er ikke ensbetydende med, at mor og foster deler blod, mor og foster har derimod separate blodsystemer. På denne måde vandrer næring og ilt fra moderens blod til fosterets blod og affaldsstoffer fra fosteret til moderen via navlestrengen.
Moderkagen producerer fire hormoner:
- HCG (Humant choriongonadotropin)
- HCS (Humant chorionsomatomammotropin)
- Østrogen
- Progesteron