Når man først har fundet ud af, at man er gravid, melder der sig mange spørgsmål – f.eks. hvornår barnet skal fødes, og om det er en dreng eller pige.
Barnets køn afgøres allerede ved befrugtningen, når en ægcelle fra moderen smelter sammen med en sædcelle fra faderen. Såvel ægcelle som sædcelle indeholder hver 23 kromosomer med alle vore arveanlæg, herunder kønskromosomerne. Det vil sige, at den befrugtede ægcelle indeholder i alt 46 kromosomer. Ægcellen indeholder altid kønskromosomet X. Sædcellen kan derimod indeholde enten et X- eller Y-kromosom. Hvis en sædcelle har et X-kromosom, vil det befrugtede æg udvikle sig til en pige (XX). Hvis sædcellen indeholder et Y-kromosom, bliver det en dreng (XY).
Hvis man ikke kan vente helt til fødslen med at få at vide, om det er en dreng eller pige, man venter, er der flere måder at finde ud af det på, mens den lille stadig er i maven. I løbet af de første 10 uger af graviditeten er kønsudviklingen hos fosteret ens hos både drenge og piger. Herefter vil kønskromosomerne være afgørende for fosterets udvikling mod at blive en fuldbåren drenge- eller pigebaby.
Der er to måder at finde ud af ens ufødte barns køn:
- Man kan ved en fostervands- eller moderkageprøve få sit barns kromosomer, herunder kønskromosomer, undersøgt. Herved kan man få klar besked om, hvorvidt man venter en dreng eller pige.
- Ved en ultralydsscanning kan man fra ca. 18 graviditetsuge se barnets køn, hvis man er heldig. Den lille kan nemlig ligge på en måde, så den dækker over kønsorganerne med f.eks. benene eller navlesnoren.
