Der findes to former for tvillingegraviditeter:
Énæggede tvillinger
1/3 af alle tvillinger er énæggede.
Én æggede tvillinger opstår, når ét befrugtet æg af ukendte årsager deler sig i to identiske æg, dvs. med fuldstændig ens kromosomer. Delingen af det befrugtede æg sker inden for 4-8 dage efter befrugtningen.
De to æg bliver til to identiske tvillinger med samme køn. De fleste har separate indre fosterhinder, men med fælles moderkage.
Hvis delingen sker senere end 12 dage efter befrugtningen, opstår der
siamesiske tvillinger, dvs. de sidder sammen på et vilkårligt sted og deler eventuelt organer. Dette fænomen er heldigvis yderst sjældent.
Tveæggede tvillinger
2/3 af alle tvillinger er tveæggede, heraf 1/3 af samme køn og 1/3 af hvert sit køn.
Tveæggede tvillinger har, som ved graviditeter med kun ét foster, som regel hver sin moderkage samt hver sin ydre og indre fosterhinde. Ind imellem sidder de to moderkager så tæt på hinanden, at de vokser ind i hinanden og ligner én moderkage.