Når det døde barn er født, vil man behandle det og forældrene med samme respekt og omsorg som normalt. Sel
v om barnet ikke er i live, er man stadig blevet forælder til et lille menneske, der på tragisk vis ikke har fået lov til at opleve livet. Det er vigtigt, at forældrene får mulighed for at se, holde, røre ved, dufte til, tage billeder af deres barn, laver hånd- og fodaftryk og på andre måder skabe nogle minder om og tage afsked med det døde barn.
Det er desuden vigtigt, at forældrene tilbydes psykisk støtte, og at de om muligt får kendskab til dødsårsagen og får besvaret uafklarede spørgsmål. Forældrene vil sikkert blive spurgt, om de ønsker barnets obduceret for at finde en mulig dødsårsag. Hospitalets personale har erfaring med forældre, der mister, og kan være gode at snakke med om deres tab og sorg. Det er også muligt at snakke med hospitalets præst eller psykolog.
Det kan være en god hjælp at søge støtte, hjælp og rådgivning hos f.eks. Foreningen for Spædbarnsdød. Her kan man komme i kontakt med andre, der også har oplevet at miste et barn. At tale med ligesindede kan være en uvurderlig hjælp og støtte.
I en eventuel næste graviditet vil man blive tilbudt hyppige kontroller, og man vil sikkert blive tilbudt igangsætning af fødslen før termin eller evt. kejsersnit.
Man har ret til at få et barn, der er dødt før, under eller efter fødslen, begravet.
