Hvis man mærker mindre liv end normalt, skal man kontakte sin læge, jordemoder eller fødegangen.
Her vil der blive lyttet efter hjertelyd, og hvis det ikke lykkes at finde fosterets hjertelyd, vil man ultralydsscanne. Hvis man ved en ultralydsscanning kan konstatere, at fosterets hjerte ikke længere slår, kan man konkludere, at fosteret desværre ikke lever længere.
Man vil af psykiske hensyn til moderen sætte fødslen i gang, da hun ikke bør beholde det døde barn inde i maven.
Der kan desuden være flere risikofaktorer forbundet med ikke at sætte fødslen i gang, især hvis fosteret har været dødt i flere uger. Der kan opstå koagulationsforstyrrelser, infektion samt blodforgiftning og dødsfald hos moderen.
Det kan virke hårdt at skulle gå igennem fødslen af et dødt barn i stedet for at vælge kejsersnit som en nemmere løsning. Men det er bedst for moderens krop at gå igennem en normal fødsel, og man skal heller ikke undervurdere den psykologiske virkning.
Fødslen foregår stort set som en normal fødsel, og man vil tilbyde den fødende smertestillende medicin, f.eks. epiduralblokade, så hun oplever mindst mulig ubehag og smerte.
