Dårlig samvittighed over for storebror og svigerinde

Jeg er en pige på 23 år, som er gravid i 10. uge. Graviditeten var planlagt og min kæreste og jeg glæder os bare så meget til at blive forældre.

Der er bare lige det, at min 8 år ældre storebror og hans kæreste har forsøgt at blive gravide i over to år uden held. Min bror og hans kæreste har begge nogle gode stillinger, hvor de tjener godt + de bor i et dejligt stort hus - alt i alt, det sidste de mangler, er ønskebarnet. Jeg selv er studerende, min kæreste er tømrer og vi bor i lejlighed (men heldigvis en dejlig stor én). Vi har nu fortalt dem, den dejlige nyhed, og de var da glade på vores vegne, men hele situationen er bare så akavet og træls. Det er som om beggeparter ikke rigtig ved, hvad vi skal tale om mere, og vi plejer ellers at have et rigtig godt forhold, hvor vi kan tale om alt. Jeg frygter lidt, at hele situationen kommer til at ødelægge vores ellers gode forhold.

Jeg ved slet ikke hvordan jeg skal takle det, hvad jeg skal sige til dem? For jeg synes jo ikke rigtig, at jeg skal undskylde vores babylykke, eller?

VH KLN

Giv dem tid

Det er sandsynligvis ekstremt hårdt for dem at høre det. Og det er noget de lige følelsesmæssigt skal vende sig til. De er helt sikkert glade på jeres vegne, men samtidig er de også kede af at det ikke er dem selv, og det bider sandsynligvis i deres hjerter.

Giv dem tid, og lad dem melde på banen når de er klar, og lad være med at tage afvisninger fra deres side personligt

Tak for dit svar..

Håber også sådan det bliver bedre, når der er gået lidt tid.. Det er jeg sikker på det gør. Kan jo os sagtens forstå dem...

Det er så svært det du står i..

Jeg har selv en søster som dog i dag har børn, men har fået sine børn gennem intensiv behandling. Da de skulle have deres 2. barn, hvilket tog dem 2 1/2 år og adskillige ufrivillige aborter, hun fortalte at det værste ved det var alle hendes veninder var gravide, men ville "skåne" hende og hun var den sidste som fik det at vide. Det var hårdt. Som hun siger, ville hun gerne være en af de første som vidste, for selvom det var hårdt hun selv havde store problemer, kunne hun godt glæde sig på andres vejne..

Jeg ville nok vælge at dele jeres glædelige nyheder med din bror snarest, og fortæl dem at du har været bekymret for deres reaktion, da du ved de ønsker mere end noget andet at selv få et barn. 

Jeg er sikker/håber på de vil glæde sig på jeres vejne..

Annette