Skolestart - pylremor?

Min ældstesøn skal starte i indskoling på fredag, den 1. april.

Vi har skolebus der kører lige rundt om hjørnet, knap 3-400 meter væk. Vi bor på landet.

Fredag, som er første dag, skal forældrene med i skole og være med. Men mandag starter skole-livet for alvor.

Så står jeg i denne situation:

Han skal jo selvfølgelig lære at køre med bus, stå af og på, men allerede fra mandag?

Spurgte en anden forælder, som regnede med at sætte sin søn på bussen mandag morgen, og så hente ham ved bussen igen om eftermiddagen...

Jeg havde nok regnet med at køre turen med min søn et par gange, før han sådan blev kastet ud i det, men er det mig der er helt galt på den??

Min søn er dygtig og meget ansvarsbevidst, og jeg stoler på ham, men jeg synes det er et stort ansvar at give en seks-årig, der aldrig før har kørt med bus alene før.

Jeg vil jo heller ikke være den belastende mor, der stalker sin egen søn, men ville bare gerne sikre at han fik en god og tryg start...

Nogen in-put???

Jeg ville helt sikkert tage bussen med ham de første dage - måske endda hele første uge.

Min dreng starter 2. maj - men det er på vejen til børnehaven, så han skal bare sættes af - heldigvis. Så mine overvejelser kommer til at gå på om jeg bare kan sætte ham af og han selv går ind eller om jeg skal følge ham ind hver morgen.....altså jeg ville jo gå med ind de første dage...

Macaab skriver:

Min ældstesøn skal starte i indskoling på fredag, den 1. april.

Vi har skolebus der kører lige rundt om hjørnet, knap 3-400 meter væk. Vi bor på landet.

Fredag, som er første dag, skal forældrene med i skole og være med. Men mandag starter skole-livet for alvor.

Så står jeg i denne situation:

Han skal jo selvfølgelig lære at køre med bus, stå af og på, men allerede fra mandag?

Spurgte en anden forælder, som regnede med at sætte sin søn på bussen mandag morgen, og så hente ham ved bussen igen om eftermiddagen...

Jeg havde nok regnet med at køre turen med min søn et par gange, før han sådan blev kastet ud i det, men er det mig der er helt galt på den??

Min søn er dygtig og meget ansvarsbevidst, og jeg stoler på ham, men jeg synes det er et stort ansvar at give en seks-årig, der aldrig før har kørt med bus alene før.

Jeg vil jo heller ikke være den belastende mor, der stalker sin egen søn, men ville bare gerne sikre at han fik en god og tryg start...

Nogen in-put???

 

Jeg synes du skal gøre som du havde tænkt dig...det er afstemt med den måde du er mor på, den verden din søn er vokset op og det du synes er rigtigt og vigtigt.

Nogle børn bliver kastet ud i det andre ikke...det er fuldstændig lige meget om nogle mener det er pylret og andre mener det er den rigtige måde,,,,det du vælger og altid har valgt er det rigtige for jer og det skal du bare stole på og fortsætte med, så hænger det nok også bedre sammen for din søn.

Giver det mening eller er det helt sort det jeg prøver at give udtryk for..

Mine piger kører med bus til og fra skole. Busstoppestedet er heldigvis lige uden foran vores stuevindue

De går i 0.kl begge to. Den første skoledag satte jeg dem på bussen og så skyndte jeg mig ind på skolen for at vente på bussen der. Da de så stod af var det meningen at jeg ville være gået med dem ind til deres klasser, men det ville de ikke have. Så derefter satte jeg dem bare på bussen om morgenen og stod og ventede ved den om eftermiddagen. Det er gået rigtig fint

Deres store kusiner kører også med den samme bus fra samme stoppested. Men de står af på den lokale friskole inden mine piger, som kører videre til den kommunale skole. Buschaufførene er jo også vant til børnene og holder lidt øje med dem.

Jeg har da virkelig nervøs for hvordan det skulle gå med at køre bus. Men det er gjort til skamme. De er komme af de rigtige steder hver gang og har aldrig misset bussen hjem. En enkel gang har Isabella glemt sin skoletaske i bussen og sin gym taske, men det er da småting.

Jeg vil sige at du skal gøre det som du er tryg ved, men husk at se på din søn og mærk efter hvad han har brug for. Hvis han er klar til at give slip på dig, og kører selv, så lad ham prøve. Det er jo stadig under nogenlunde kontrollerede forhold.

www.stjerneleg.dk

Vores datter har nu gået i børnehave klasse i snart et år...

Hun bliver fulgt til og fra skole/SFo da vi bor ved nogle trafikerede veje! Vi følger hende stadig ind om morgenen og ser at hun hænger tøj på plads og så går hun selv op i klassen og ordner mad, taske osv...

Knus Kathrina

Znuzke skriver:

Jeg ville helt sikkert tage bussen med ham de første dage - måske endda hele første uge.

Min dreng starter 2. maj - men det er på vejen til børnehaven, så han skal bare sættes af - heldigvis. Så mine overvejelser kommer til at gå på om jeg bare kan sætte ham af og han selv går ind eller om jeg skal følge ham ind hver morgen.....altså jeg ville jo gå med ind de første dage...

Jeg er helt enig. Det kan jo være, at han efter de første par dage siger, at du ikke behøver at køre med mere. I hvert fald har du en fornemmelse af om han selv er tryg ved det. Tal med ham om hvor han skal stå af henne osv. og hav nogle pejlemærker som f.eks. en butik eller lign.

Mange tak for jeres inputs...

Har snakket med hovedpersonen, og vi er sammen med en god veninde af familien - vores "storesøster" på 13, blevet enige om følgende løsning:

Fredag, hvor forældrene skal med, tager jeg bussen med ham derover. Far møder os derovre.

Når kl. bliver 10.45 bliver forældrene sendt hjem, og vi lader det så være op til ham selv, om han vil blive og lege, eller med os hjem. Når han vil hjem, så kører farmand mig derover, og så tager jeg bussen hjem sammen med ham.

Mandag, som er den første rigtige dage, følger jeg ham til bussen. På samme bus vil vores "storesøster" også være. Hun vil så være der for ham, og være hans kontaktperson, som han kan bruge, hvis han har brug for det. 

Når hun får fri, henter hun ham i fritteren... (Og jeg ved faktisk ikke helt, hvem der glæder sig mest) Jeg vil så stå ved busstoppestedet og vente på dem.

"storesøster" har tilbudt stå til rådighed indtil han er sikker i skolebus-kørsel, og jeg har fået den gode mavefornemmelse tilbage.

Og tusind tak, fordi I bekræftede mig i, at jeg ikke bare skulle sende min lille-store dreng ud verden, uden livline.

Macaab skriver:

Min ældstesøn skal starte i indskoling på fredag, den 1. april.

Vi har skolebus der kører lige rundt om hjørnet, knap 3-400 meter væk. Vi bor på landet.

Fredag, som er første dag, skal forældrene med i skole og være med. Men mandag starter skole-livet for alvor.

Så står jeg i denne situation:

Han skal jo selvfølgelig lære at køre med bus, stå af og på, men allerede fra mandag?

Spurgte en anden forælder, som regnede med at sætte sin søn på bussen mandag morgen, og så hente ham ved bussen igen om eftermiddagen...

Jeg havde nok regnet med at køre turen med min søn et par gange, før han sådan blev kastet ud i det, men er det mig der er helt galt på den??

Min søn er dygtig og meget ansvarsbevidst, og jeg stoler på ham, men jeg synes det er et stort ansvar at give en seks-årig, der aldrig før har kørt med bus alene før.

Jeg vil jo heller ikke være den belastende mor, der stalker sin egen søn, men ville bare gerne sikre at han fik en god og tryg start...

Nogen in-put???