Blive gravid/få barn mens man studerer?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

5.786 visninger
7 svar
0 synes godt om

Du kan svare anonymt i tråden
25. marts 2011

Anonym trådstarter

Kære mødre/fædre.

Vil meget gerne høre fra nogen, der har erfaring med at få et barn mens man er under uddannelse. Jeg skal selv starte på uddannelse (universitet 6 år) til september og glæder mig meget. Det er bare sådan, at jeg er skruk! Både min mand og jeg ønsker os brændende et barn. Når babyen kommer vil jeg være færdig med første semester, hvis jeg bliver gravid her i sommer, hvilket jeg håber på! Min mand vil mangle 1½ år for at være færdig med sin kandidatgrad.

Bliver jeg gravid hen over sommeren, vil jeg være 24 år og min mand 29 år, når vi bliver forældre. Jeg synes det er en god alder for os. Hvis jeg venter til, jeg er færdig med studiet, vil jeg være 30-31 år og han 36 år. For mig er det sent at få sit første barn.

Vi har snakket om, at jeg skal gå hjemme i de første 6 måneder ved vores barn, hvorefter barnet skal passes, hvis vi alle tre er klar til det - hvis ikke, vil han tage noget barsel, så jeg ligeså stille kan vende tilbage til skolen.

Det økonomiske bekymrer mig ikke så meget. Synes vi har en god økonomi og vi har begge hjælpsomme forældre. Tænker mere på om det kan hænge sammen med både baby og studie?

Hvad med læsegruppe, når man har barn? Og man kommer jo også i en anden klasse efter barsel? Hvordan har det været for jer? Og hvad med det sociale på studiet?

Sikke mange spørgsmål

Vil meget gerne høre jeres erfaringer!

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

25. marts 2011

LinLin

Jeg syntes det var fantastisk at få min første imens jeg læste! Jeg nåede at afslutte 6. semester inden jeg gik på barsel. Så jeg manglede 7. semester + en eksamen på 5. da jeg vendte tilbage.

Jeg synes det gav utrolig stor frihed ifht hvornår han kunne hentes Der er godt nok mødepligt på pæd udd, Men 7. semester er stort set kun eksamensopg + eksaminer, så jeg bestemte næsten helt selv over min tid

Jeg havde klart mere tid med ham end jeg får med hans lillebror når jeg vender tilbage til sep. 

Eneste minus er det økonomiske i og med man kun får su (jeg valgte så også at tage et helt år - man kan jo vælge kun at tage et halvt år og så få dobbeltklip hver måned, men det syntes jeg var alt for lidt )

Anmeld

25. marts 2011

DLM

blev gravid mens jeg var ved at tage en HF. musen kom dagen før min sidste eksamen så fik ham mellem 2 studier, skal starte på pædagog uddannelsen til september

Anmeld

25. marts 2011

oo

jeg blev færdig med min bachelordel inden jeg skulle føde og nu er jeg på barsel (og tager derudover et års orlov) inden jeg starter på kandidaten. for mig er det perfekt. jeg har bedre tid til at være sammen med mit barn fordi jeg på mange måder selv tilrettelægger mine hverdage (nu tænker jeg primært på når jeg kommer tilbage fra studiet). naturligvis skal man organisere sig når man har et barn og det kan uden tvivl blive hårdt i eksamensperioderne.

for os har det desuden haft den fantastiske sideeffekt, at fordi jeg er på SU-barsel, og dermed ikke bruger dagpengesystemet, så har Søren fået fordoblet sin tid på barsel med fuld løn, så istedet for 6 uger har han 12 (udover de 14 dage efter fødslen). Det nyder vi i fulde drag!!

mht til studierupper og klasser....nu fungerer universitetet jo anderledes for mange. jeg har fx ikke brugt studiegrupper i min uddannelse og "klassen" ændrede sig allerede efter 2. semester og så blev den jo helt splittet op på bachelordelens sidste år, hvor man kan vælge bifag. så det skal du i hvert fald IKKE bekymre dig om!

 

...hov jeg skal måske lige sige, at jeg læser på universitetet

Anmeld

25. marts 2011

Anonym trådstarter

Tak for svar. Suger til mig

Synes bare tiden føles helt rigtigt nu - har aldrig haft det sådan før!

Er også sikker på det hele løser sig. Vi er også så heldige, at både mine og hans forældre er selvstændige og arbejder hjemmefra. Det er luksus, når de samtidig siger, at de meget gerne vil passe den lille

Anmeld

6. april 2011

Tvebakken

Hejsa,

 

Jeg fik faktisk mine 2, mens jeg stadig gik på uni - dog fik jeg begge dele på kandidatdelen. Men det var vist mest for min egen skyld - da jeg VILLE have overstået bachelor inden, for at være sikker på, jeg ville fuldføre.

Men altså -jeg synes det var FEDT at få børn undervejs. Jeg var 24 med den første og 26 med den anden. Min mand var så hhv 31 og 33, og i alm fuldtidsarbejde.

Det giver så meget mere tid og ro - man har kortere dage, eller kan som minimum bedre tilrettelægge tiden selv - der er ikke noget med dårlig samvittighed overfor arbejdsgiveren ved fravær osv.

Og så kunne jeg tage det roligt i de 4 mdr med kvalme, jeg desværre måtte igennem med begge - og 3 mdr med kraftig bækkenløsning med den sidste. en ro, jeg ikke ville kunne have fået på samme måde i arbejde.

Derudover har jeg indtryk af, at det kom mig til gavn, da jeg skulle søge job efterfølgende, når jeg nu allerede havde 2 børn.

Kort sagt - GO FOR IT! - hvis I føler, det er rigtigt for jer nu!

Mvh. Julie (der går med tankerne om nr 3 - men nu er i arbejde...)

Anmeld

6. april 2011

Ida.

Anonym skriver:

Kære mødre/fædre.

Vil meget gerne høre fra nogen, der har erfaring med at få et barn mens man er under uddannelse. Jeg skal selv starte på uddannelse (universitet 6 år) til september og glæder mig meget. Det er bare sådan, at jeg er skruk! Både min mand og jeg ønsker os brændende et barn. Når babyen kommer vil jeg være færdig med første semester, hvis jeg bliver gravid her i sommer, hvilket jeg håber på! Min mand vil mangle 1½ år for at være færdig med sin kandidatgrad.

Bliver jeg gravid hen over sommeren, vil jeg være 24 år og min mand 29 år, når vi bliver forældre. Jeg synes det er en god alder for os. Hvis jeg venter til, jeg er færdig med studiet, vil jeg være 30-31 år og han 36 år. For mig er det sent at få sit første barn.

Vi har snakket om, at jeg skal gå hjemme i de første 6 måneder ved vores barn, hvorefter barnet skal passes, hvis vi alle tre er klar til det - hvis ikke, vil han tage noget barsel, så jeg ligeså stille kan vende tilbage til skolen.

Det økonomiske bekymrer mig ikke så meget. Synes vi har en god økonomi og vi har begge hjælpsomme forældre. Tænker mere på om det kan hænge sammen med både baby og studie?

Hvad med læsegruppe, når man har barn? Og man kommer jo også i en anden klasse efter barsel? Hvordan har det været for jer? Og hvad med det sociale på studiet?

Sikke mange spørgsmål

Vil meget gerne høre jeres erfaringer!



Jeg har fået begge mine børn i løbet af studierne - hvilket selvfølgelig har forlænget mine studier en del, men jeg har intet andet end positivt at sige til det

Jeg påbegyndte min BA i 2003, blev færdig med den i 2006, hvor jeg valgte at holde en pause fra studierne og fik et arbejde - jeg blev gravid i december 2006, fødte i august 2007 og holdt barsel frem til september 2008, hvor jeg startede på min kandidat. Jeg blev gravid igen samtidig med at jeg startede på kandidaten og fødte i maj 2009. Jeg gik til eksamener, da Lina var nyfødt og Annika var 21 mdr, hvilket var vildt hårdt, men kunne lade sig gøre! Derefter holdt jeg orlov frem til september 2010, hvor jeg startede studierne op igen. Og nu er jeg igang med specialet og skulle gerne være færdig til juni

Mit råd: GØR DET!!! Alt kan lade sig gøre

Anmeld

6. april 2011

Annette A

Det er vigtigt at følge sit hjerte og det kan tit være en fordel at få sit barn under uddannelse. Har selv fået mit første barn under uddannelse (hf )og er nu gravid og på 6 semester af mit studie ud af 7 semestre (bachelor i pædagogik). Så bliver færdig med det 6 semester inden jeg har termin. Vil gerne ud på arbejdsmarkedet og have fået de børn jeg ønsker mig og selvom nogle af mine medstuderende synes jeg kunne have valgt tidspunktet bedre, er det sådan jeg har det bedst. Havde oprindeligt skulle være for et år siden, men da fik jeg en SA i uge 12 og måtte udskyde det lidt. Men da jeg nåede tiden hvor det passede med, at jeg kunne afslutte mit 6 semester startede vi med at prøve igen. For selvfølgelig skal det hænge sammen på mange måder, men vidste bare at jeg ikke ville vente til efter uddannelsen, da man så skal ud og søge arbejde og så vil man enten være gravid eller på vej til at være det.. Samtidigt havde jeg det bare også som du siger.. Det kunne ikke vente mere og det er bare så vigtigt at følge sit ønske på det punkt og som jeg har hørt nogen sige det: "Man kan fortryde ikke at få et barn, men aldrig fortryde at have fået det".. Held og lykke med det.. 

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.