Hjælp :(

Hejsa

Hmm ved ikke lige hvor jeg skal starte, men håber I lige vil give jeres mening med.

Som I ved har mit barn ikke kontakt med sin far. Hvilke jeg respekter. Jeg har dog meget svært ved accepter og respektere, at fadere ikke vil fortælle sin familie (mor-far og søskende) om barnet. Da jeg mener, de selv skal ha´muligheden for at sige fra eller til.

Især pga. faderes venner nu ved han har et barn, og disse venner har så opfordret ham til at fortælle om barnet. Et par stykker af venner kommer meget i barndomshjemmet, og har fortalt at bedsteforældre på den side, vil tage mit barn til sig, med kyshånd. (for sådan er de som mennesker)

Min familie er meget lille, og som barn har jeg altid ønsket at ha´en større familie, og det ønsker jeg selvf. også for mit barn. Og man kan jo aldrig blive elsket af for mange (på sigt, forhåbenligt)

Jeg vil, hvis hans familie ønske at ha´forhold til mit barn, stadig respektere at faderen ikke ønsker dette, og vil på ingen måde opfordre hans familie, til at presse ham til, at vil se barnet. Tværdimod!!!

Sidst jeg havde kontakt med faderen, for et års tid siden, skrev han, at han på et tidspunkt, ville han gerne havde kontakt med vores barn, men for ham var det ikke en tidsfaktor, og det var lige meget om det var når barnet er 3-7 eller 10 år, hvilke jeg selvf. ikke er enig i.

Nåh men, da jeg ikke ønsker at beskeden kommer fra mig, til hans familie, har min mor tilbudt, at kontakte hans bror, nu er jeg blevet meget i tvivl, er det måden at gøre det på eller???

Hvad tænker I???

Knus.

Anonym skriver:

Hejsa

Hmm ved ikke lige hvor jeg skal starte, men håber I lige vil give jeres mening med.

Som I ved har mit barn ikke kontakt med sin far. Hvilke jeg respekter. Jeg har dog meget svært ved accepter og respektere, at fadere ikke vil fortælle sin familie (mor-far og søskende) om barnet. Da jeg mener, de selv skal ha´muligheden for at sige fra eller til.

Især pga. faderes venner nu ved han har et barn, og disse venner har så opfordret ham til at fortælle om barnet. Et par stykker af venner kommer meget i barndomshjemmet, og har fortalt at bedsteforældre på den side, vil tage mit barn til sig, med kyshånd. (for sådan er de som mennesker)

Min familie er meget lille, og som barn har jeg altid ønsket at ha´en større familie, og det ønsker jeg selvf. også for mit barn. Og man kan jo aldrig blive elsket af for mange (på sigt, forhåbenligt)

Jeg vil, hvis hans familie ønske at ha´forhold til mit barn, stadig respektere at faderen ikke ønsker dette, og vil på ingen måde opfordre hans familie, til at presse ham til, at vil se barnet. Tværdimod!!!

Sidst jeg havde kontakt med faderen, for et års tid siden, skrev han, at han på et tidspunkt, ville han gerne havde kontakt med vores barn, men for ham var det ikke en tidsfaktor, og det var lige meget om det var når barnet er 3-7 eller 10 år, hvilke jeg selvf. ikke er enig i.

Nåh men, da jeg ikke ønsker at beskeden kommer fra mig, til hans familie, har min mor tilbudt, at kontakte hans bror, nu er jeg blevet meget i tvivl, er det måden at gøre det på eller???

Hvad tænker I???

Knus.

hvad med at sende bedsteforældrene et kort med nogen billeder? og så en sød kort besked om at du synes de skal vide at hun eksisterer. ville det ikke være bedst hvis det kom fra dig?

Uhhhhh....................den er svær.

Men jeg tror at jeg ville holde nallerne for mig selv, hvis du forstår. Den konflikt der kan komme ud af det, kan blive meget svær at tackle.

Hvorfor lader en af hans venner, ikke en bemærkning falde, til moderen???

Kan godt forstå at du ønsker, at dit barn får en stor familie.............men jeg kan ikke lige genneskue konsekvenserne af denne måde.

Milka skriver:

hvad med at sende bedsteforældrene et kort med nogen billeder? og så en sød kort besked om at du synes de skal vide at hun eksisterer. ville det ikke være bedst hvis det kom fra dig?

Du har ret i det burde komme fra mig. Men pga. farens reaktion, tror jeg det er bedst, jeg har min ryg fri.

Uhhhhh....................den er svær.

Men jeg tror at jeg ville holde nallerne for mig selv, hvis du forstår. Den konflikt der kan komme ud af det, kan blive meget svær at tackle.

Hvorfor lader en af hans venner, ikke en bemærkning falde, til moderen???

Kan godt forstå at du ønsker, at dit barn får en stor familie.............men jeg kan ikke lige genneskue konsekvenserne af denne måde.

Ja hvorfor en af venner ikke lader en kommentar falder, undre jeg mig også over....  Men ville vi selv fortælle sådan noget??

Jeg har disse oplysninger, fra en fælles bekendt, som dog ingen kontakt har til hans familie, men xxxx har fortalt faren, at xxx ved besked, og har sagt det på deres tidligere fælles arbejdesplads, og derved ved hans venner det.

Jeg ved af gode grunde heller ikke hvad konsekvensen evt. kunne være, men det er derfor min mor vil gøre det, så jeg har min ryg fri.

Jeg ville nok lade faren tage beslutningen her - det er trods alt hans familie. Jeg kan virkelig godt forstå dine overvejelser...og jeg ville også have svært ved at finde mit ståsted i sagen...men mit instinkt siger mig, at det er bedst ikke at begynde at blande sig i de beslutninger dit barns far gør sig ift. hans øvrige familie...

Når det så er sagt, så har jeg jo aldrig stået i dit sted - så helt klog kan jeg ikke være på sagen!

idamaria83 skriver:

Jeg ville nok lade faren tage beslutningen her - det er trods alt hans familie. Jeg kan virkelig godt forstå dine overvejelser...og jeg ville også have svært ved at finde mit ståsted i sagen...men mit instinkt siger mig, at det er bedst ikke at begynde at blande sig i de beslutninger dit barns far gør sig ift. hans øvrige familie...

Når det så er sagt, så har jeg jo aldrig stået i dit sted - så helt klog kan jeg ikke være på sagen!

Jeg forstår godt hvad du skriver.

Men familien har jo ikke en chance for at sige fra eller til..... Når de ikke får beskeden.

Hvad jeg skrev her, har jeg også fortalt ham, at jeg synes han skal fortælle sin familie det, og jeg stadig vil respektere han ikke ønsker at ha´kontakt med barnet.

Samt jeg også tænker, nu er vores forældre ved at være ældre, og tænk hvis der sker noget i morgen, og de aldrig får besked om de har et ekstra barnebarn.

Anonym skriver:

Jeg forstår godt hvad du skriver.

Men familien har jo ikke en chance for at sige fra eller til..... Når de ikke får beskeden.

Hvad jeg skrev her, har jeg også fortalt ham, at jeg synes han skal fortælle sin familie det, og jeg stadig vil respektere han ikke ønsker at ha´kontakt med barnet.

Samt jeg også tænker, nu er vores forældre ved at være ældre, og tænk hvis der sker noget i morgen, og de aldrig får besked om de har et ekstra barnebarn.

Nej det har de ikke - og sådan har han valgt, det skal være...

Jeg forstår dig godt, men et eller andet sted ville jeg også føle, jeg var nødt til at respektere hans valg, ligemeget hvor forkerte jeg følte, de var....

idamaria83 skriver:

Nej det har de ikke - og sådan har han valgt, det skal være...

Jeg forstår dig godt, men et eller andet sted ville jeg også føle, jeg var nødt til at respektere hans valg, ligemeget hvor forkerte jeg følte, de var....

Tak, som sagt forstår jeg godt hvad du skriver og tænker.

-Og jeg tager der da også lige med, i mine overvejelser.

Jeg er enig i, at det må være fars beslutning, men jeg kan også godt forstå at det er rigtig, rigtig svært! Det er da svært at sige nej tak til bedsteforældre som lyder så "kompetente" (jeg kan ikke lige finde et bedre ord) men jeg tror stadig ikke du bør blande dig.

Til gengæld kan du, hvis/når de engang får det at vide, komme på banen og give dem plads så de ved de er ønskede i barnets liv. At det helt og holdent var farens beslutning ikke at inddrage dem..