Nå de damer, nu er det 20 dage siden jeg fik min lille pige
Mandag d. 28 februar skulle vi til Herlev for at prøve at få vendt barnet (vi kendte ikke kønnet). Der var stadig for lidt fostervand. Vendingen mislykkedes, vi blev sendt hjem. Vi får en ny tid til tjek af fostervand d. 8 marts. og så kunne vi tage stilling til nyt vendingsforsøg.
Torsdag d. 3 marts tog jeg på shoppe-tur med Pallemor.
Fredag d. 4 marts var det meningen at vi skulle have købt de sidste ting - inden d. 28 marts hvor terminen var. Men sådan skulle det ikke gå.
natten til d. 4 marts kl 02.40 (sikkert) der gik jeg på toilettet for at tisse, lagde mig tilbage i sengen - gabte og sys det sev lidt (som når jeg ikke har ku holde på blæren under et nys), så gabte jeg 1 gang til og det sev igen lidt mere og tænkte Nej nej nej, jeg skal satme ikke tisse i sengen, med Stefan ved siden af!.. så jeg gik på wc, der var klokken blevet 02.47, jeg kaldte på Stefan (min kæreste) om han ikke kunne skaffe et par rene trusser og et bind - han spurgte hvorfor, jeg fortalte at jeg troede at vandet var gået.. (hvilket det var, da det var klart vand der kom ved 2. wc besøg)
så gik jeg i seng igen - havde ingen veer eller andre smerter.. han mente at vi lige skulle tjekke nettet og ringe til FG.. jeg mente vi ku sove videre og så ville jeg ringe når jeg havde afleveret drengene i børnehaven, den næste morgen.. han hentede så en pc og vi læste at man skulle ringe til FG. så det gjorde jeg...
Vi startede med at aftalt at jeg kunne sove derhjemme, og blive udhvilet til en evt fødsel.. Så aftalte vi at jeg kunne komme kl 8.30. den næste morgen. Så spurgte Stefan om de vidste at det var en UK'er.. Det tænkte jeg ikke lige over, så jeg spurgte om det havde nogen betydning at det var en UK.. og så måtte hun lige ringe til "over"-JM.. og hun sagde så at jeg skulle lægge mig på sofaen og så ville de sende en ambulance, da jeg skulle transporteres liggende..
Der kommer så to falck-mænd, den ene lidt oppe i alderen, meget behagelig. Den anden - puha, hvor skal jeg begynde!!?
(Har ikke noget i mod svenskere - men han var svensk) - og lidt svær at forstå når man ligger og tænker på alt muligt andet.. Så virkede han rigtig smart i det - sådan lidt pumpet og brede arme og så tyggede han tyggegummi 
Så spørger han - rigtig smart Nå, hvad er der sket her. Og der lå jeg og tænkte - Ej du ved vel for helved hvad du bliver sendt ud til!?!?!
Nå, fortæller at vandet er gået. Og så ved jeg ikke lige resten, men jeg går så ud og tager sko på¨og jakken med. I mens får Stefan fat på sine forældre der ville komme og se efter drengene og aflevere dem om morgnen m.m. 
Jeg står så ved ambulancen, kl lort om morgnen/natten (kald det hvad du vil) - de havde ikke engang gjort en båre kalr til mig!
Så det skal jeg lige vente på, og det tog jo næsten en hel krig (meget lang krig).. Da den så er klar beder jeg til at jeg får den rare falck mand ind hos mig, men nej 
det var den smarte svensker med hans dumme tyggegummi. Og for satan, aldrig har turen til Herlev hospital været så lang.
Jeg ville mene at en "prof." falck-mand ved hvordan man skal tackle patienter, på hele turen, (kan desværre ikke huske hvor lang tid vi kørte, selvom jeg lå og kiggede på uret ), men, han sagde ikke et ord til mig, eller spurgte ind til graviditeten eller noget som helst. Jeg var ikke nervøs eller på anden vis panisk, men han kunne da godt have ført en lille samtale med mig? (eller er jeg galt på den??) Så under hele turen (fra taastrup til herlev) lå jeg og hørte på hans irriterende tyggegummi - det eneste han sagde til mig var at jeg bare skulle slappe af. Og jo, om der var noget medicin jeg ikke kunne tåle...
Vi ankommer endelig til Herlev, og jeg skal selvfølgelig ha svenskeren ved hoved-enden hele turen til fødemodtagelsen skal jeg høre på hans gnaske-lyde.. jeg kommer ind - Stefan ankom 1 time efter. Jeg får sat de der målere på, ingen veer.. enkelte plukveer.. men ik noget voldsomt.. de tog så til.. har ingen ide om hvad tid jeg blev kørt på fødegangen, men sikkert ved en 6-7 tiden måske. Derfra har jeg ingen anelse om tiden og klokken)
men veerne kom og jeg var gået fra 1 finger til 6 cm på 3 timer.. (Hun sagde det var klart jeg havde så ondt når jeg åbnede mig så hurtigt) Ingen af personalet, i sær ikke min JM forventede at jeg ville føde på deres vagt. Jeg fik noget lattergas - når jeg kunne holde masken på - og det var ikke så tit jeg kunne det.
Jeg fik "pludselig" presseveer og lå og prøvede at "holde mig", ventede på at de sagde Du presser bare til, men med alle de læger m.m. der skulle være tilstede, endte det med at jeg selv måtte sige Nu vil jeg have det overstået/ nærmest spørge om jeg ikke nok måtte presse mit barn ud.. Så måtte hun lige hen og spørge om hun kunne sige Go.. eller hvad (der skulle jo en masse læger til), det gik lidt frem og tilbage min JM kunne se numsen på barnet når jeg prøvede at presse, og det var jo gode tegn, så jeg fik lov til at presse alt det jeg ville, på et tidspunkt kunne jeg ikke mere, og ville bare lukke benene sammen.. men det måtte jeg for guds skyld ikke, og inden de fik sat droppet til m.m. var mit barn ude kl 11.27..
En pige, på 50 cm, 2842 gram. Født helt naturligt, uden hjælpemidler, ved ren sædestilling 24 dage for tidligt..
Så fra 02.47 - 11.27 var det hele sgu overstået..
Det var så min lille historie (ville have smidt billeder ind, men det kan jeg ikke finde ud af)
