Slipper man nogensinde ud?

Jeg har lidt af depressioner siden jeg var 13 år gammel hvor jeg 1 gang prøvede at tage livet af mig selv. Siden dengang har jeg været på forskellige piller on/off og blev erklæret "rask" for ca 1½ år siden. Men nogen gange synker jeg stadig ned. F.eks. som idag. Mit humør er bare nede i kulkælderen, jeg har nemt ved tårer og bare det at Bella kræver noget af mig er nok til at jeg giver op. Men der kan sagtens gå flere uger hvor jeg er på toppen. Selvfølgelig med dagligdagens problemer men ikke hvor jeg er nede...
Måske er det vejret der spiller ind. Eller bare en dårlig nats søvn men jeg kender tegnene nok til at vide, at jeg er mildt deprimeret idag. Slipper man nogensinde ud af grebet? Eller skal jeg altid passe på?

Anja Nørreslet skriver:

Jeg har lidt af depressioner siden jeg var 13 år gammel hvor jeg 1 gang prøvede at tage livet af mig selv. Siden dengang har jeg været på forskellige piller on/off og blev erklæret "rask" for ca 1½ år siden. Men nogen gange synker jeg stadig ned. F.eks. som idag. Mit humør er bare nede i kulkælderen, jeg har nemt ved tårer og bare det at Bella kræver noget af mig er nok til at jeg giver op. Men der kan sagtens gå flere uger hvor jeg er på toppen. Selvfølgelig med dagligdagens problemer men ikke hvor jeg er nede...
Måske er det vejret der spiller ind. Eller bare en dårlig nats søvn men jeg kender tegnene nok til at vide, at jeg er mildt deprimeret idag. Slipper man nogensinde ud af grebet? Eller skal jeg altid passe på?

Ja det er et godt spørgsmål , du nok selv bedst kan svare på...

Tror altid man skal lytte til sin krop...

Og rette sig ind efter den...

Majbritt

Jeg vil lige starte med at sige at jeg ikke helt ved hvad jeg snakker om, da jeg aldrig rigtig har prøvet det på min egen krop.. Men jeg kunne godt forestille mig at man skal passe på i lang tid efter, og som du også selv skriver så kan det jo være en dårlig natsøvn der er skyld i at du har det som du har det i dag.. Eller vejret, de mørke tider, kan også være svære at komme igennem, tror jeg..
Måske du skulle prøve at tage en snak med din læge om det, for han/hun må da vide lige om det, skulle man synes...

Knus fra Camilla.

Kære Anja
Det er mit indtryk, som læge såvel som personligt (jeg er ved at trappe ud af Cipralex lige nu) at man altid vil være mere følsom og at det altid vil være en god idé for "sådan nogle som os" at leve et mere stabilt liv med nok søvn, motion, sociale aktiviteter og andet der gør os glade.
Jeg kan i øvrigt varmt anbefale kognitiv terapi. Dine følelser kan ikke ændres, men din holdning til ting/hændelser kan ændres, og du kan ligesom "disciplinere" din tankegang til at blive mere positiv med det resultat, at det smitter af på hele dit liv og forebygger ny depression. Der er lige indført tilskud til de første 20 behandlinger - få en henvisning hos din læge og kom i gang, om du orker
Knus og mange kærlige tanker fra Tina

Jeg er blevet tvunget til en masse ting da jeg var barn og har altid lidt af angst, depression og jeg tror altid man skal passe på man ikke falde tilbage (hvis man kan sige det sådan) Jeg har desværre nemt ved at få en meget dum dag engang i mellem og det første jeg gør nå jeg kan mærke at nu den ved at være gal så ringer jeg til min læge får en time så jeg kan få snakket ud, og så sørger jeg altid for at forkæle mig selv bagefter med en gang massage og spa, det så vigtig at man husker sig selv, for glemmer man det i en periode så har man nemmere ved at falde tilbage.
Det så vigtig at huske sig selv det har vi desværre nemt ved at glemme en gang i mellem.

En kæmpe krammer her fra til dig og håber du har det meget bedre i morgen.

Diana

Jeg tror du skal passe på ikke at sammenligne det at have en dårlig dag med en depression.....alle mennesker får dårlige dage også dem som har haft en dep. Det er helt ok, og ikke spor unormalt....accepter det og tag det roligt i de dage det varer, ligesom alle andre mennesker gør. Ingen kan klare alt og alle sidder nogle gange med en følelse af at det hele er lidt for øv.
Stort kram fra mig til dig...

Jeg har selv været igennem 2 første gang blev jeg bare sygemeldt uden medicin eller psykolog samtaler, men her sidste gang. Fik den hele armen indlæggelse, medicin, elektrochok og opfølgende samtaler. I den forbindelse fik jeg at vide at risikoen for tilbagefald altid vil være der og at det bare ligger til nogens personlighed at have lettere ved at gå ned med flaget. I mit tilfælde er det fordi jeg er meget perfektionistisk anlagt , så der skal ikke meget til før tingene ikke lever op til mine krav og jeg dermed får det dårligt med situationen. Den ene af mine var en Fødselsdepression og har fået at vide at skal jeg have flere, børn skal jeg være under nøje kontrol. Jordemoderen skal informeres og sundhedsplejen skal ind over allerede inden barnet kommer, så risikoen vil altid være der, desværre....

Anja Nørreslet skriver:

Jeg har lidt af depressioner siden jeg var 13 år gammel hvor jeg 1 gang prøvede at tage livet af mig selv. Siden dengang har jeg været på forskellige piller on/off og blev erklæret "rask" for ca 1½ år siden. Men nogen gange synker jeg stadig ned. F.eks. som idag. Mit humør er bare nede i kulkælderen, jeg har nemt ved tårer og bare det at Bella kræver noget af mig er nok til at jeg giver op. Men der kan sagtens gå flere uger hvor jeg er på toppen. Selvfølgelig med dagligdagens problemer men ikke hvor jeg er nede...
Måske er det vejret der spiller ind. Eller bare en dårlig nats søvn men jeg kender tegnene nok til at vide, at jeg er mildt deprimeret idag. Slipper man nogensinde ud af grebet? Eller skal jeg altid passe på?

Jeg tror også at man skal passe på ikke at forveksle en dårlig dag med depression. Men jeg ved fra egen krop, at det er svært at føle forskel, også fordi man er bange for om man nu skal være depremeret igen. M
Til dit spørgsmål om du kommer op igen; så er det jo meget individuelt om man kommer helt ud af det. Jeg ved at hvis man har været deprimeret én gang, så er det nemmere at blive det igen. Derfor må man tage sine forholdsregler og dermed mener jeg at man skal snakke med sin læge om, de ting spørgsmål man har på sinde. Jeg har selv haft depression og angst, så jeg forstår helt sikkert din nervøsitet omkring det. Og har du lyst eller brug at snakke lidt med en udefrastående, så skriver du bare. Jeg gjorde det samme.

Mvh. Camilla

Anja Nørreslet skriver:

Jeg har lidt af depressioner siden jeg var 13 år gammel hvor jeg 1 gang prøvede at tage livet af mig selv. Siden dengang har jeg været på forskellige piller on/off og blev erklæret "rask" for ca 1½ år siden. Men nogen gange synker jeg stadig ned. F.eks. som idag. Mit humør er bare nede i kulkælderen, jeg har nemt ved tårer og bare det at Bella kræver noget af mig er nok til at jeg giver op. Men der kan sagtens gå flere uger hvor jeg er på toppen. Selvfølgelig med dagligdagens problemer men ikke hvor jeg er nede...
Måske er det vejret der spiller ind. Eller bare en dårlig nats søvn men jeg kender tegnene nok til at vide, at jeg er mildt deprimeret idag. Slipper man nogensinde ud af grebet? Eller skal jeg altid passe på?

Uha hvor jeg kender til dine tanker og beskyminger...

Lider selv af det... Der er bare nogen dage, der bare helt vildt elendige, hvor man tænker hvorfor skal det være på den her måde..

Jeg har lidt af det de sidste 10 år og er efterhånden ved at være godt træt af det!! Jeg har fundet løsningen for mig, jeg går til psykiater engang om måneden og i de rigtigt dårlige perioder hver 14 dag..

Jeg slipper nok aldrig ud af det, men prøver at finde den gyldnen mellemvej i samarbejde med min psykiater, hvorpå at jeg kan bibeholde mig i midten... Hvor dårlige dag forbliver dårlige dage og ikke ender med at være "de rigtige dårlige dag, der føre til endnu flere dårlige dage".

En omgang dårlig nattesøvn, kan føre til rigtigt mange dårlige dage i mit tilfælde.. og ja også dårligt vejr... eller bare en stresset dag..

Få dårlig samvigtighed over for min mand og unger.. Nå jeg bare ikke er på toppen...

Prøv at snak med din læge om det.. Du er også mere en velkommen til at skrive til mig...

Op med Humøret