Præcis 2 mdr til termin!

Så er der idag præcis 2 mdr til termin!

nøj hvor går tiden hurtigt nu, jeg kan slet ikke forstå det. I starten af graviditeten kunne det slet ikke gå hurtig nok, og nu synes jeg det går for stærkt.

Men vi glæder os stadig meget, og er stort set klar til lille fyren kommer ud, men synes at jo tættere man kommer på termin jo mere "skræmt" bliver man. Nok også fordi det er første barn....

hvordan har i andre det med at terminen nærmer sig?

-Skovrup

Jeg har under 1 mdr. til termin og synes det er vildt mærkeligt. Det går mere og mere op for mig, at jeg kan tænke nok så meget over, hvordan jeg tror det bliver. Men uanset hvad, så bliver det helt sikkert meget anderledes. Derfor har jeg valgt ikke at tænke alt for meget over det, men tager tingene lidt som det kommer.

Da der var en måned til termin fik vi bestilt barnevognen, så der var vi heller ikke ude i god tid. Men jeg føler vi er ved at være næsten klar mht. alt det praktiske. Hvad med jer?

Fru. Skovrup skriver:

Så er der idag præcis 2 mdr til termin!

nøj hvor går tiden hurtigt nu, jeg kan slet ikke forstå det. I starten af graviditeten kunne det slet ikke gå hurtig nok, og nu synes jeg det går for stærkt.

Men vi glæder os stadig meget, og er stort set klar til lille fyren kommer ud, men synes at jo tættere man kommer på termin jo mere "skræmt" bliver man. Nok også fordi det er første barn....

hvordan har i andre det med at terminen nærmer sig?

-Skovrup

Tillykke med de to mdr!

Jeg har tre uger til termin, men føler det mere som fem uger - da jeg hele tiden har sat mig for at 14 dage over tid. Så bliver jeg ikke skuffet, når der ikke sker noget på termindagen.

Så i mit hoved har jeg termin d. 25 april, ikke den 11.

SimoneL skriver:

Tillykke med de to mdr!

 

Jeg har tre uger til termin, men føler det mere som fem uger - da jeg hele tiden har sat mig for at 14 dage over tid. Så bliver jeg ikke skuffet, når der ikke sker noget på termindagen.

Så i mit hoved har jeg termin d. 25 april, ikke den 11.

jeg troede ikke de ville lade én gå 14 dage over længere?

Det bliver rigtig spændende med termin

Jeg har oprindeligt først termin d. 10. juni, men pga. komplikationer ved vi at hun kommer til verden senest d. 20. april.

Det vil sige max en måned til "termin" og det er sq lidt underligt at tænke på.

Vi har heldigvis haft lidt tid til at vænne os til tanken nu, men man kan godt mærke at vi lige mangler nogle måneders forberedelse selvom jeg da synes at vi er kommet meget godt efter det, trods alt

Nu ser jeg bare frem til at få min krop for mig selv og slippe for at være lænket til sofaen/sengen - og til at blive mor selvfølgelig

Fru. Skovrup skriver:

jeg troede ikke de ville lade én gå 14 dage over længere?

Det bliver rigtig spændende med termin

Så vidt jeg ved (har fået at vide til fødselsforberedelse hos FOF), er der eet forskningsresultat, der viser, at det kan være problematisk at gå 14 dage over - og derfor er man nu i gang med at diskutere, hvorvidt man skal begynde at sætte i gang allerede en uge over termin.

Den slags beslutning tager jo altid laaang tid

Har hørt, at man på Skejby (hvor jeg skal føde) kan bede om at blive sat i gang efter en uge (ved ikke om det passer). Jeg har dog en idé om, at det alt andet lige vil være rarere/lettere/bedre at føde, når ens krop selv vil i gang - så derfor vil jeg hellere gå i gang af mig selv 41+5 end at blive sat i gang 41+0.

SimoneL skriver:

Så vidt jeg ved (har fået at vide til fødselsforberedelse hos FOF), er der eet forskningsresultat, der viser, at det kan være problematisk at gå 14 dage over - og derfor er man nu i gang med at diskutere, hvorvidt man skal begynde at sætte i gang allerede en uge over termin.

Den slags beslutning tager jo altid laaang tid

Har hørt, at man på Skejby (hvor jeg skal føde) kan bede om at blive sat i gang efter en uge (ved ikke om det passer). Jeg har dog en idé om, at det alt andet lige vil være rarere/lettere/bedre at føde, når ens krop selv vil i gang - så derfor vil jeg hellere gå i gang af mig selv 41+5 end at blive sat i gang 41+0.

du siger noget fornuftigt

jeg er meget spændt på hvordan det bliver, jeg har ingen ide om hvad jeg går ind til

Hej

Jeg kan sagtens forstå at det er svært at forestille sig, hvad man går ind til...

Jeg fødte første gang 4 uger før tid (skal lige siges at alt var ok både med min dreng og mig)

2. gang gik jeg 14 dage over og blev sat i gang... jeg var vildt utålmodig, fordi jeg faktisk havde forventet at føde lidt før igen...

I forhold til det med at blive sat i gang, så vil jeg helt sikkert også foretrække at gå i gang af mig selv - men samtidig er jeg lidt imod, at man skal have lov til at gå flere uger over tid...

Synes det er mest naturligt at kroppen selv siger til og ikke bliver provokeret til det... og da jeg blev sat i gang fik jeg den vildeste (føltes i hvert fald sådan) vestorm og åbnede mig 6 cm på en time med kraftige veer uden pause... nærmest som en lang ve - og det fik jeg efterfølgende at vide, at det kunne skyldes stikpillerne... det vil jeg da gerne slippe for denne gang...

til gengæld er der også nogle steder den holdning at man må gå meget mere end to uger over... og det synes jeg heller ikke er nødvendigt... man kan risikere at baby bliver træt og afkræftet fordi moderkagen ikke giver så meget energi mere... Og det er jo heller ikke nødvendigt at vente så længe, for det er jo også en kraftanstrængelse for baby at blive født...

Så jeg vil foretrække at vente til kroppen er klar (med mindre der selvfølgelig er omstændigheder der gør at man ikke må føde naturligt, som nogle herinde har fortalt om...) men hvis man går over tid, så skal man holde meget øje med aktiviteten af baby og hellere tage en gang for meget til fødegangen, for lige at blive tjekket og se om baby klarer sig godt derinde...

Men når det er sagt, så er jeg ret spændt på hvornår jeg føder denne gang, når jeg nu har prøvet begge yderligheder

Men jeg tror bare jeg vil forsøge at tage det som det kommer... det er sikekrt nemmere sagt end gjort

Kram Stine

Stine Raaholt skriver:

Hej

Jeg kan sagtens forstå at det er svært at forestille sig, hvad man går ind til...

Jeg fødte første gang 4 uger før tid (skal lige siges at alt var ok både med min dreng og mig)

2. gang gik jeg 14 dage over og blev sat i gang... jeg var vildt utålmodig, fordi jeg faktisk havde forventet at føde lidt før igen...

I forhold til det med at blive sat i gang, så vil jeg helt sikkert også foretrække at gå i gang af mig selv - men samtidig er jeg lidt imod, at man skal have lov til at gå flere uger over tid...

Synes det er mest naturligt at kroppen selv siger til og ikke bliver provokeret til det... og da jeg blev sat i gang fik jeg den vildeste (føltes i hvert fald sådan) vestorm og åbnede mig 6 cm på en time med kraftige veer uden pause... nærmest som en lang ve - og det fik jeg efterfølgende at vide, at det kunne skyldes stikpillerne... det vil jeg da gerne slippe for denne gang...

til gengæld er der også nogle steder den holdning at man må gå meget mere end to uger over... og det synes jeg heller ikke er nødvendigt... man kan risikere at baby bliver træt og afkræftet fordi moderkagen ikke giver så meget energi mere... Og det er jo heller ikke nødvendigt at vente så længe, for det er jo også en kraftanstrængelse for baby at blive født...

Så jeg vil foretrække at vente til kroppen er klar (med mindre der selvfølgelig er omstændigheder der gør at man ikke må føde naturligt, som nogle herinde har fortalt om...) men hvis man går over tid, så skal man holde meget øje med aktiviteten af baby og hellere tage en gang for meget til fødegangen, for lige at blive tjekket og se om baby klarer sig godt derinde...

Men når det er sagt, så er jeg ret spændt på hvornår jeg føder denne gang, når jeg nu har prøvet begge yderligheder

Men jeg tror bare jeg vil forsøge at tage det som det kommer... det er sikekrt nemmere sagt end gjort

Kram Stine

hej stine.

tak for dit fine indlæg! jeg vil meget gerne føde normalt, og helst på termin dagen, ikke før og helst ikke for lang  tid efter. Og min største frygt er at de siger jeg ikke kan føde selv, og derfor skal have kejsersnit.

men det er nok vigtigt som du siger, at man tager det som det kommer.

-skovrup

hej igen...

Kan så godt følge dig... det er også noget af det sværeste, synes jeg - at man ikke selv er herre over noget som helst

Jeg kan huske at jeg første gang havde en forestilling om at jeg ville elske at føde og føde uden smertelindring... det havde min mor gjort og jeg havde en tro på at det var det samme for mig...

men, men - jeg måtte også lige bruge noget tid på at bearbejde tanken om at hvis det blev til akut kejsersnit, så ville jeg bare ikke have at jeg skulle føle det som verdens undergang... det kan være en lige så god oplevelse, tror måske chokket over det ville slå mig ud - men det er da super godt at du har tankerne inden... for det kan ske og det bahøver ikke være slemt på nogen måde...

Kram Stine