Hvordan er man sikker?

Hej

Mig og min kæreste, skal giftes her til sommmer, efter at have været sammen i over 6 år.

Nu er vi begyndt at snakke om at få børn også... Men hvordan kan man være sikker på at man er klar til sådan et stort skridt? Jeg er så bange for at jeg vil gøre noget forkert, og om jeg i det hele taget er klar til sådan en lille størrelse..

Jeg har aldrig været vild med børn, jo, når de er velopdragne, og ikke vræler og skriger.. Hvad nu hvis jeg får en fødselsdepression, eller noget lignende?

Min kæreste er meget bange for at han vil blive for gammel, før vi får børn. Kan jeg da også godt se. Men hvad skal man være forberedt på og sådan?

Vi var ude og kigge i en børnebutik igår, og ja, der fik jeg da vildt lyst til at have en selv! Men når jeg så går og tænker på det selv, så bliver jeg bange, eller hvad skal man sige..jeg bliver vel i tvivl..?

Kan i evt. fortælle hvor gammel i var da i fik det første barn, og jeres oplevelse af at beslutte jer for at få børn?
Det ville være en meget stor hjælp, tror jeg..

Hilsen Camilla

Ps. jeg er snart 21 og han er snart 25.

smilla-milla skriver:

Hej

Mig og min kæreste, skal giftes her til sommmer, efter at have været sammen i over 6 år.

Nu er vi begyndt at snakke om at få børn også... Men hvordan kan man være sikker på at man er klar til sådan et stort skridt? Jeg er så bange for at jeg vil gøre noget forkert, og om jeg i det hele taget er klar til sådan en lille størrelse..

Jeg har aldrig været vild med børn, jo, når de er velopdragne, og ikke vræler og skriger.. Hvad nu hvis jeg får en fødselsdepression, eller noget lignende?

Min kæreste er meget bange for at han vil blive for gammel, før vi får børn. Kan jeg da også godt se. Men hvad skal man være forberedt på og sådan?

Vi var ude og kigge i en børnebutik igår, og ja, der fik jeg da vildt lyst til at have en selv! Men når jeg så går og tænker på det selv, så bliver jeg bange, eller hvad skal man sige..jeg bliver vel i tvivl..?

Kan i evt. fortælle hvor gammel i var da i fik det første barn, og jeres oplevelse af at beslutte jer for at få børn?
Det ville være en meget stor hjælp, tror jeg..

Hilsen Camilla

Ps. jeg er snart 21 og han er snart 25.

For mit vedkommende var jeg klar, da jeg følte jeg var klar. Jeg har tit tænkt på før, at det kunne være dejligt, men jeg blev ramt af en skarp erkendelse af, at dette var rigtigt, og det var det jeg ønskede. Du lyder ikke klar, du har rigtig mange tvivl. Det err jo ikke kun hyggeligt med alle de babyting, du skal også tænke på de meget hårde tider, som i går i møde. Ikke kun med barnet, men det vil jo også lægge et pres på parforholdet. Synes du skal tage en ordentlig snak med din kæreste. Du er kun 21 som mig. Du har MASSER af tid til at få børn, og det har han altså også! At vente et par år gør ham jo ikke til en gammel far, han er stadig i 20'erne til den tid Du ved det, når du er klar.

smilla-milla skriver:

Hej

Mig og min kæreste, skal giftes her til sommmer, efter at have været sammen i over 6 år.

Nu er vi begyndt at snakke om at få børn også... Men hvordan kan man være sikker på at man er klar til sådan et stort skridt? Jeg er så bange for at jeg vil gøre noget forkert, og om jeg i det hele taget er klar til sådan en lille størrelse..

Jeg har aldrig været vild med børn, jo, når de er velopdragne, og ikke vræler og skriger.. Hvad nu hvis jeg får en fødselsdepression, eller noget lignende?

Min kæreste er meget bange for at han vil blive for gammel, før vi får børn. Kan jeg da også godt se. Men hvad skal man være forberedt på og sådan?

Vi var ude og kigge i en børnebutik igår, og ja, der fik jeg da vildt lyst til at have en selv! Men når jeg så går og tænker på det selv, så bliver jeg bange, eller hvad skal man sige..jeg bliver vel i tvivl..?

Kan i evt. fortælle hvor gammel i var da i fik det første barn, og jeres oplevelse af at beslutte jer for at få børn?
Det ville være en meget stor hjælp, tror jeg..

Hilsen Camilla

Ps. jeg er snart 21 og han er snart 25.

Hehe..undskyld at jeg smiler..men "snart for gammel" når man kun er 25 år??
Min far var 37 da jeg blev født, og mine ungers far var 38, da vi fik Nickolai....for gammel er man først, når man føler sig for gammel

Jeg var 18, da jeg blev gravid første gang og mere end parat...jeg havde været skruk i to år på det tidspunkt.
Man er ikke spor i tvivl når lysten begynder at tikke op i en og man glor på barnevogne og babyer med et sug i maven...SÅ er man skruk og parat til barn, nomatter what.

Og du er da også kun 21, så du har da masser af tid endnu...masser af kvinder af i dag får først deres første omkring de 30, så hvorfor ikke vente og nyde livet lidt endnu.

Kærligst
Sussie

kan da godt dele lidt ud af min oplevelse
Jeg havde det på samme måde som dig; jeg kunne ikke lide børn sådan særlig meget.. Også kun når de er opdraget.. tænkte at der skulle gå lang tid før jeg skulle have børn
Jeg blev så gravid sidste forår - det var ikke planlagt. Da jeg fandt ud af det var jeg faktisk 8 uger henne.. Min kæreste og jeg havde pludselig en masse ting at snakke igennem og have overvejet. min kæreste var sådan set klar til at få børn (han var 23 på det tidspunkt), og han er færdiguddannet. Det er jeg så ikke. Han sagde derfor at det var op til mig, men hvis han skulle bestemme, så ville han have barnet. Men at han støttede mig lige meget hvad jeg valgte.. Efter en LANG snak med ham, og også lidt med min mor, kom jeg frem til at jeg gerne ville beholde barnet..
Han blev pludselig til et ønskebarn.. Der er jo super mange tanker der kører igennem hovedet når man er gravid. "blir' jeg en god mor?" "kan jeg finde ud af det?" "er jeg klar???" - men det BLIVER man altså!! Jeg vil ALDRIG fortryde at jeg fik ham.. Jeg elsker ham over alt på jorden - han er det bedste der er sket for mig EVER

Jeg var 19 da jeg fødte, og fyldte 20 måneden efter.

Men du bliver nødt til at mærke efter på dig selv.. Om du inderst inde gerne vil have et barn, eller om du hellere vil vente.. Du må ikke føle dig presset!

Man er ikke i tvivl når man er klar - sådan vil jeg sige det

Man kan vel sige at når man bliver skruk, så føles det som om man er lettere sindssyg - bare det at se en barnevogn får det biologiske ur til at gå i selvsving

Men jeg synes at i skal tage et skridt af gangen. Fokuser på brylluppet og så tag snakken igen senere... Det nytter ikke noget hvis den ene ikke er klar og det virker ikke som om du er helt klar.

For ja det er ikke kun alle de små søde babyting - der er også alle de hårde stunder og dem skal man være indstillet på

Men se, selvom jeg er planlagt gravid og det tog 1½ år at blive det, så nu hvor jeg nærmer mig fødslen, så kan jeg nogen gange blive lidt bange... bange for at jeg ikke gør det godt nok, men det handler nok mere om, at man gerne vil det allerbedste for den lille størrelse

smilla-milla skriver:

Hej

Mig og min kæreste, skal giftes her til sommmer, efter at have været sammen i over 6 år.

Nu er vi begyndt at snakke om at få børn også... Men hvordan kan man være sikker på at man er klar til sådan et stort skridt? Jeg er så bange for at jeg vil gøre noget forkert, og om jeg i det hele taget er klar til sådan en lille størrelse..

Jeg har aldrig været vild med børn, jo, når de er velopdragne, og ikke vræler og skriger.. Hvad nu hvis jeg får en fødselsdepression, eller noget lignende?

Min kæreste er meget bange for at han vil blive for gammel, før vi får børn. Kan jeg da også godt se. Men hvad skal man være forberedt på og sådan?

Vi var ude og kigge i en børnebutik igår, og ja, der fik jeg da vildt lyst til at have en selv! Men når jeg så går og tænker på det selv, så bliver jeg bange, eller hvad skal man sige..jeg bliver vel i tvivl..?

Kan i evt. fortælle hvor gammel i var da i fik det første barn, og jeres oplevelse af at beslutte jer for at få børn?
Det ville være en meget stor hjælp, tror jeg..

Hilsen Camilla

Ps. jeg er snart 21 og han er snart 25.

Jeg var også klar med den første var sammen i 3½ år ca og bang tog 11 mdr efter af have tabt et par stykker(1 MA i uge 16+? og 2 SA)

Med nummer 2  og 3 nået mere udsikker.

Men selvom jeg er syg så klar jeg den sgu flot siger alle og det er jeg glad for selvom jeg har været nogle gang ud og ind af sygehuse.

familien betyder alt for mig...

Jeg tro helt klart man er er klar hvis du mærke efter i dit hjerte og i din mave hvis du får killer i mave og varme om hjerte

Det samme med af se på børne ting  børne snak osv og jeg er sikker på du så kan mærke en ro,varm,glæde og ja jeg ville være gravid osv..

Sådan have jeg det

Henriette

Jeg var 16 da jeg blev gravid, ikke planlagt - men vi valgte at beholde ham & han er virkelig et ønskebarn den dag idag jeg har altid elskede børn, så jeg var ikke et sekundt i tvilv og det var min kæreste heller ikke.

- jeg synes du skal vente. som du beskriver det der. Du er kun 21, han er 25. I har massere af tid gør det når du føler dig parat, og har lyst. ikke fordi han synes han er ved at blive for gammel

Hej 

Kan godt forstå din bekymring og dine overvejelser og det er da også rigtigt vigtigt at tage alvorligt. Alting handler jo om den enkeltes oplevelse af det, at få et barn og det er umuligt at vidregive i ord og man kan ikke vide hvordan man håndterer det, før man oplever det selv. Ikke desto mindre troede jeg siden jeg var helt lille, at jeg aldrig ville have børn for legede altid drengelege og dukker eksisterede ikke i mit univers for syntes det var kedeligt at gå og passe et barn. Samtidigt syntes jeg babyer var uinteressante og sådan havde jeg det helt til jeg blev en 20 år. Da jeg så fik mit eget barn som 23-årig var der ingen problemer og det hele kom naturligt. Det dejlige ved at få et barn inden man når frem mod de 30 syntes jeg, er den ro man får omkring det at få børn. Kender mange piger der nærmer sig de 30 som er begyndt at overveje børn og de er så bekymrede over hvordan deres liv vil ændre sig og hvordan det hele skal gå. Nu er jeg selv nået de 31 og venter nr. 2 barn og er helt rolig omkring det for ved jo hvad jeg har og ved jeg aldrig ville fortryde at få et barn, kun ikke at få det. 

Men hvordan ved man at man er parat? Det ved man nok aldrig rigtigt, for man kender ikke sin reaktion på det, men lyt til din indre stemme for den fortæller os tit rigtigt meget om hvad vi vil og hvad vi ønsker os. I er da et ungt par, men har jo også været sammen i mange år, så det tyder da på noget stabilt hvad det angår. Men selvfølgelig skal du ikke bare kaste dig hovedkuls ud i det, hvis du er i tvivl. Giv det lidt tid og se om ikke du pludselig tænker nu skal det være. Det er trods alt dig der skal bære barnet og din psyke skal helst have det godt, så det bliver en dejlig oplvelse for dig at blive gravid.

Held og lykke fremover, med hvad end det bliver til..