Jeg er så ked af det (4år og måske psygisk syg)

Fru Nielsen skriver:

Har ikke på noget tidspunkt spurgt ind til ham som sådan når han har haft ondt, netop for ikke at ligge ordene i hans mund.... Åhh det er så svært! Men super ide du kom med, det er da i hvert fald en start!

Lægerne vil helt sikkert ryste på hovedet af mig hvis jeg siger jeg har været hos hende.... Hehe

For hun er clearvoyant, men jeg kan se, at hun arbejder med Reiki og tankefelt. Og hun kan bruge hendes clearvoyance evne som hjælp. Hun kan måske finde "knuden", jeg mener, det der forstyrrer ham. Og så kan du bare sige til lægen (hvis hun finder på noget konkret) at du fornemmer at smertterne kommer her eller derfra efter du har snakket og observeret meget din søn    Men tit kan dem der arbejder med vores krop energi finde på løsning. Kinesisk medicin er også utrolig godt til det som "alm. læger" ikke kan finde, men det er ikke nemt at finde en god læge til kinesisk medicin. Jeg ville bestille tid hos hende og lad hende mærke hans krops energi og se, hvad der kommer fra det...

MigSS skriver:

gå ind og læs om hvordan en psykisk opfører sig, andet kan jeg ikke sige.. Hvis de 'stempler' ham, pga. det, så tør jeg ikke tænke på, hvad jeg så var dengang .. og jeg lever i bedste velgående

MAn kan ikke læse sig til hvordan en psykisk syg opfører sig. Man skal have en diagnose først for at kunne det. Betegnelsen psykisk syg er jo ikke en sygdom.

Cris skriver:

For hun er clearvoyant, men jeg kan se, at hun arbejder med Reiki og tankefelt. Og hun kan bruge hendes clearvoyance evne som hjælp. Hun kan måske finde "knuden", jeg mener, det der forstyrrer ham. Og så kan du bare sige til lægen (hvis hun finder på noget konkret) at du fornemmer at smertterne kommer her eller derfra efter du har snakket og observeret meget din søn    Men tit kan dem der arbejder med vores krop energi finde på løsning. Kinesisk medicin er også utrolig godt til det som "alm. læger" ikke kan finde, men det er ikke nemt at finde en god læge til kinesisk medicin. Jeg ville bestille tid hos hende og lad hende mærke hans krops energi og se, hvad der kommer fra det...

Det vil jeg helt sikkert gøre.... Havde overhovedet ikke tænkt så langt! Så tusind tak.....

Men ja hun arbejder med rigtig mange ting, så måske hun på den ene eller den anden måde ville kunne give mig noget afklaring....

Fru Nielsen skriver:

Mener jeg jo også... For så kan det enden af eller bekraftes, også kan man gå vider med det andet bagefter hvis det er.... Eller samme tid!

Nu ved jeg selv hvordan kramper føles. Men hvordan ser eller finder jeg ud af om det er kramper ham får? Kramper vil vel egentlig gå over igen, det gør Nicklas ikke bare sådan lige. Medmindre han får smertestillende....

hmm ja det er sgu svært for krampen kan jo blive ved hvis man ikke strækker den ud. men hvis du siger panodil hjælper burde det ikke være kramper nej. Men du skal mærke på hans muskler i benene og føderne. de bliver helt hårde hvis det er kramper.

åh nej, dog!! Sikke en besked at få...

Det er rigtig svært, men du bliver nødt til at se det positive i det. HVIS det er noget psykisk, der gør, at Nicklas  reagerer sådan, er det rigtig godt, at det allerede opdages nu, så der kan gøres noget ved det. Og rigitg mange syndromer/ psykiske vanskeligheder KAN man gøre noget ved.

HVIS det er noget fysisk, så er lægen nu blevet opmærksom på, at der er et problem. Jeg er sikker på, at han ikke kun skal undersøges psykisk, men også fysisk, for at udelukke, at der er noget dér - og måske finder i så endelig ud af, hvad der er i vejen, så han kan slippe for de smerter!

Og sidst, men ikke mindst, er han jo stadig den samme dreng! Som du siger, er han altid glad og tilfreds, og i de fleste henseender en helt normal 4-årig. Og det bliver han da sikkert ved med at være! Men måske kan i få nogle redskaber til at forudse, hvornår smerterne kommer, og hvad der kan gøres, for at hjælpe ham i de situationer?

Jeg kan godt forstå, du er usikker på, hvad du skal kigge efter. Jeg synes, det er rigtig godt, du snakker med børnehaven. Det burde også være muligt at kontakte skolepsykologen i jeres distrikt, som helt sikkert gerne vil fortælle lidt om, hvad i skal kigge efter. HVis han skal udredes, kommer h*n sikkert også på banen, så derfor vil det være naturligt at snakke med ham/ hende. Jeg vil tro, at h*n kan kontaktes igennem børnehaven, eller PPR.

Og til allersidst skal du have et kæmpe stort kram!!! Det må være alle forældres mareridt, at få at vide, at éns barn ikke er som de andre. Men du er en god mor, og Nicklas er et dejligt barn, uanset, hvad der sker!!!!

Hmm ved ikke rigtig hvad jeg skal sige. Selvfølgelig skal man lytte til lægerne, men selv læger kan tage fejl. Selvfølgelig kan der absolut ikke ske noget, ved at følge lægens anvisninger, så det synes jeg bestemt du skal gøre. Men synes stadigvæk du skal overveje om der kunne ligge noget andet bag smerterne, end selve psyken.

De smerter du beskrev, lyder akkurat som de smerter jeg havde som barn. Jeg havde så ondt, at jeg kunne bryde ud i gråd. Jeg havde så frygteligt ondt i mine led, samtidig med at jeg havde sådan nogle dybe borende smerter fra under knæet og ned. Her kaldte de det bare vokseværk, men smerterne var så ekstreme at lægen faktisk var i tvivl om at det var det. Som voksen fik jeg så konstateret skoliose i en mild grad....ved ikke om det netop er det, der har givet mig de smerter længere nede. Men det kunne jo være jeg gik forkert, og måske ubevidst spændte forkert i nogle muskler.

Jeg synes i hvert fald det er en god ide, hvis de undersøger det helt, sådan at de kan udelukke noget fysisk. Som en start i hvert fald nogen røngtenbilleder.

Uanset hvad det er, så håber jeg du får den rette hjælp og nogle værktøjer, så du præcist ved, hvad du skal gøre eller hvad der kan gøres.

Fru Nielsen skriver:

Det vil jeg helt sikkert gøre.... Havde overhovedet ikke tænkt så langt! Så tusind tak.....

Men ja hun arbejder med rigtig mange ting, så måske hun på den ene eller den anden måde ville kunne give mig noget afklaring....

Ja, en retning...

En eks: da min veninde var gravid i Indien (med deres nr4 )  Var hun over hos healerne, for hun var i gang med nogle trænings ting. Hun fik babien tjekket, for der var en der kunne fornemme, at der ville være noget galt. De tjekkede så babien i maven og de sagde at han (og hun vidste ikke kønnen) fejlede noget i nyren (man kunne ikke se noget i scanning) og det ville blive tydligt når han bliver født og nyrere skal i gang med at arbejde. De sagde til hende, at der var en karme problematik som skulle gås i gennem (han ville miste nyren), men han ville få det godt igen og han vil blive en voksne mand som måske selv vil blive læge. Nå, man de har også forklaret hvor præcis problemet var... Lille manden blev født og så startede problemerne. Lægerne løb frem og tilbage for de ikke rigtigt vidste, hvorfor babien fik det skidt. Hun sagde til dem, at de skulle tjekke nyrerne, for hun tror (hvad ellers kunne hun sige) at problemet var i nyrerne. Hun sagde, at hun kunne måske fornemme lidt. Men hun sagde ikke noget om hvor præcis problemet var. Så kom de tilbage og ja, bingo! De fand problemet der hvor hun vidste det var. Så de blev nød til at fjerne nyren og han er en kæmpe dreng på over hanv andet år, meget stærk faktisk... Og det er ikke den eneste eks jeg kender, jeg har oplevet mange...

Maise skriver:

MAn kan ikke læse sig til hvordan en psykisk syg opfører sig. Man skal have en diagnose først for at kunne det. Betegnelsen psykisk syg er jo ikke en sygdom.

Nemlig.... Har prøvet at læse lidt, men bliver jeg sku bare endnu mere forvirret af! Derfor jeg ku være rart at snakke med en i stedet for, forklare hvordan og hvorledes, fortælle lidt om Nicklas også der fra få nogen redskaber indtil vi ved hvad der skal ske....

Mest fordi jeg syntes det er så skide svært det hele skal gå så langsomt og hvis det er noget han går og tumler med kan det blive værre og værre jo længer tid der går, det syntes jeg er rigtig hårdt... jeg ville gerne jeg kunne sige, han gør sådan og sådan når sådan og sådan, men igen jeg aner ikke en skid om hvad det er jeg skal se efter og hvordan jeg takler ham rigtig på forskellige tidspunkter... Fx når han får ondt, hvordan takler vi det, hvis det ikke er fysiske men psygiske smerter osv osv.....

puha, sikke da en melding... Ved ikke hvad jeg skal sige til det da jeg ikke ved noget om det, men ville ikke læse uden at skrive en kommentar og give et knus

Fru Nielsen skriver:

Nemlig.... Har prøvet at læse lidt, men bliver jeg sku bare endnu mere forvirret af! Derfor jeg ku være rart at snakke med en i stedet for, forklare hvordan og hvorledes, fortælle lidt om Nicklas også der fra få nogen redskaber indtil vi ved hvad der skal ske....

Mest fordi jeg syntes det er så skide svært det hele skal gå så langsomt og hvis det er noget han går og tumler med kan det blive værre og værre jo længer tid der går, det syntes jeg er rigtig hårdt... jeg ville gerne jeg kunne sige, han gør sådan og sådan når sådan og sådan, men igen jeg aner ikke en skid om hvad det er jeg skal se efter og hvordan jeg takler ham rigtig på forskellige tidspunkter... Fx når han får ondt, hvordan takler vi det, hvis det ikke er fysiske men psygiske smerter osv osv.....

Nu er jeg selv psykiatrisk sygeplejerske, men dog med ekspertise inden for feltet ældrepsykiatri ( demnes, depressioner, manier mm), så jeg aner intet om børns psyke, ellers havde jeg straks tilbudt dig min hjælp JA lad endelig vær med at læse, for det får du intet ud af, men forstår godt at du har gjort det.

 Som mor må du stole på dit instinkt. Har du forsøgt at aflede ham?? Hvor ofte kommer det, hvad tid på dagen og i hvilken forbindelse, er måske det du skal starte med, men lidt svært når du skal styrte til lægen med ham næste gang det sker.

hmm ja hør din læge om han kan blive skrevet op til børnepsykiatrien når der nu er så forbandet lang ventetid til sadan en, og hvis lægen selv mener detkan være spykiatrisk, så som du selv siger, skal han jo ikke gå og have det dårligt.