Det er så gyseligt med alt det der sker i Japan. Min veninde, der bor i Tokyo, og hun er naturligvis meget rystet og meget ked af. Hun har fortalt lidt om, hvordan det er lige nu i Japan, og det er så forfærdeligt. Hun fortæller om angst, tårer og panik. Hun fortæller blandt andet, at hun og de fleste andre i byen har en alarm på deres mobiler, som kan advare mod jordskælv, og den har gået i gang non-stop de sidste fem dage, og hver gang den starter, så gribes hun af panik og angst og må skynde sig at finde et sted som er tilnærmelsesvis sikkert. Alarmen lyder sådan her siger hun: http://www.youtube.com/watch?v=KcUWWGuZ6m0
Og så er der al det med atomkraftværket, det skræmmer hende helt vildt, og hun er bange for, hvad der skal ske, og hun er så rystet over, hvad der sker for hendes land i de her dage.
Jeg er ked af at se nyhederne, og tænker rigtig meget på hende for tiden. Det er så gyseligt.
Anmeld