Jamen, du har ganske ret. Jeg kunne heller ikke få det til at gå op
Jeg vil lige pointere, at vores børn ikke har levet af raw food. Kasper og jeg prøvede det på os selv. Så længe vi er i tvivl om, om en kost vil give børnene "det de skal have", så lever de ikke efter den kost.
Det vil så også sige, at ja - jeg stod og lavede én mad til Kasper og jeg, én mad til de tre store og én mad til Sofie (der dengang var på mos-stadiet). Efter at have fulgt den bog, du har lånt, i 5 dage var jeg ved at gå ud af mit gode skind af stress over alt det mad, jeg skulle lave (vi fik det jo også til frokost, som skulle laves om aftenen, så Kasper kunne få det med på madpakke).
Min mening om bogen er, at opskrifterne er meget omstændige (nej, forfatteren har ikke selv børn) og tager tid. Samtidig bliver grøntsagerne hakket og blandet til ukendelighed, hvilket blev for meget for vores smag - vi savnede simpelthen at kunne smage de friske grøntsager. Så enden af det blev, at jeg lavede forskellige salater og tog inspiration fra bogen.
Ang. børnene så kunne de jo så stadig få salat af vores salat, og de måtte også gerne smage vores raw food. Fx fik vi dem til at spise grøntsagsstænger pakket ind i store salatblade - fordi det var sjovt

De er også blevet supergode til at spise forskellige grøntsager. Det har taget tid, men pludselig er der lige en mere af dem, der tør smage på persilleroden, og så finder de efterhånden ud af, at det faktisk smager godt. Og vi kan jo se på Sebastian (der som 3-årig var meget kræsen), at der bare skal tid til. Han er super til at smage på nye ting og er også begyndt at forstå, at selvom det ikke lige er ens aller-yndlingsmad, så kan man godt spise det alligevel.
Var det svar nok? Ellers så spørg igen

På det sidste har vi ikke været så fornuftige spisere, men vi vil gerne leve mere raw, og jeg tror det bliver noget med at være raw (måske bare i perioder) om dagen og så spise en kæmpe salat til aften suppleret med lidt varm mad. Så bliver det jo det samme mad, som børnene spiser - bare i et andet størrelsesforhold.
- Line