fødsel før tid m.v.

hey,

nu på mandag har jeg 4 uger til jeg skal føde, men min jordemoder mener, at der er stor sandsynlighed for, at jeg føder før tid, fordi lillepigen har siddet fikseret fast i snart 5 uger allerede, hvilket tilsyneladende er meget tidligt. Derudover er der ikke så meget plads tilbage i maven. Mit første barn blev født 8 dage før tid, men han stod ikke så langt nede i fødekanalen, så tidligt som bebs har gjort. Derudover mener min jordemoder også, at jeg får en lynfødsel. Sidste gang fødte jeg på 3 timer regnet fra ankomst på hospitalet og da jeg ankom, vidste jeg ikke engang at jeg havde veer. Så planen er, at rykke med det samme, så snart jeg mærker de første veer. Jeg skal nok overveje snart at pakke en taske.

I skriver "alle" om, at nu må de små snart gerne komme ud, at I er parate, at nu gider I snart ikke vente mere m.v.. Det er ikke just sådan, jeg har det. Jeg ser gerne, at hun bliver derinde til tiden, da jeg nyder at have denne tid til mig selv og vores søn. Når hun først kommer til verden, bliver der rigeligt at se til. Vi glæder os da meget til at hun kommer ud, hun er et ønskebarn og alt babyudstyr er stort set parat, så det er ikke ment på den måde. Men jeg kan sagtens vente 4 uger på hendes ankomst.

Jeg kan heller ikke lade være med at bekymre mig en smule om, hvordan storebror kommer til at reagere. Han er en fantastisk dreng (lige fyldt 4 år for 3 dage siden), kvik, altid glad og fornuftig. Men han er også konge i eget hjem forstået på den måde, at han får rigtig meget opmærksomhed, og vi laver utrolig mange ting med ham. Der bliver nok en stor udfordring for ham/os i starten, da meget tid vil gå med lillepigen/amning m.v.. Han glæder sig meget til at blive storebror, men han ved jo ikke, hvad der venter. Det gør vi jo dårligt nok. Satser på, at han tager det ok.

god weekend til alle

Kram Kaka4

Jeg kan godt forstå, at det virker ret overvældende at vide, at hun nok kommer før tid. Man bliver jo aldrig helt parat til babys ankomst, vel? Hverken mor, far eller storebror kan forberede sig på, hvordan netop jeres lillepigen kommer til at passe ind i familien. Og heldigvis for det! Det ville da være dræbende kedeligt, hvis man kunne planlægge det hele i forvejen!

Hvordan oplevede du din søns fødsel? Du skriver jo ikke så meget, men jeg fornemmer lidt, at det har været chokerende/overvældende for dig, at det gik så hurtigt? I så fald er det jo meget forståeligt, at du ikke priser dig lykkelig ved tanken om en ny lynfødsel - selvom det jo netop er det, man ofte går og håber på

Hej

Jeg kan sagtens følge dig... jeg var meget utålmodig anden gang, fordi min søn var født 4 uger før tid (vandet gik på 1. barselsdag...) dengang var jeg slet ikke klar, men var derfor forberedt på at det kunne blive før tid anden gang også... Jeg var helt klar 3 uger før, alt stod klart og jeg baby havde sat sig fast så jeg var overbevist om at hun kom 'i morgen' lavede ingen planer og gik bare og ventede... hun kom efter igangsættelse 14 dage over tid, så jeg var pææænt træt af det på det tidspunkt...

men jeg kan godt følge dig - denne tid lige før det sker er virkelig faktastisk og der er mange tanker og følelser der farer rundt i kroppen.. man ved anden gang lidt om hvad der skal ske og alligevel er alting nyt, fordi man også har storebror...

i forhold til at han skal vænne sig til det, så tror jeg det kommer stille og roligt... måske lidt reaktion, det er der mange der har.. men de er jo heldigvis så 'kedelige' i starten og sover rigtig meget... så jeg oplevede at der var rigtig god tid til også at være der for den store... men selvfølelig på en anden måde og de nye roller skal vi allesammen vænne sig til. Men jeg mener ikke at der er grund til som forældre at føle dårlig samvittighed overfor de store, for man giver dem jo en kæmpe gave og hvis man italesætter det på en god måde, så bliver de stolte over deres nye rolle... de skal bare mindes om privillegierne ved at være den store... fx er det mere vigtigt at fortælle dem at deres lillesøster er super heldig fordi hun har fået sådan en dejlig og kærlig storebror... om han er heldig over at have fået en lillesøster, det kan være lidt svært for ham at forholde sig til i en alder af 4 år...

men nyd tiden, det kan være din jordemoder har ret, men det kan også være at du ender i gruppen af utålmodige, der går over tid

nyd hver dag og sørg for at give dig selv en lille treat hver dag... som fx et dejligt blad, tid til at læse i en god bog, en buket påskeliljer, et fodbad eller lignende...

 Stine og undskyld den lange smøre...

Hej piger,

tak for svar :-)

Mit fødselsforløb var meget traumatisk sidst - men måske vi skal gemme historien til en anden gang, da det virkelig er en skræmmehistorie til trods for lynfødsel. Og jeg kan da af den grund heller ikke afvise, at det faktum spiller ind, når jeg ikke ønsker at føde før tid....fødslen nærmer sig med hastige skridt og pludselig bliver man lidt usikker grundet sidste fødselsforløb.

Jeg er enig i, at det er absolut største gave, jeg kan give min søn, at han får en søskende og tror da bestemt også, at det kommer til at gå fint. Vi skal jo alle vænne os til en ny rolle.

kram kaka4

uha, dårlige fødselsoplevelser spiller da bestemt ind... Det kan jeg godt forstå.

Jeg kender jo ikke til historien, men vil bare sige at jeg har hørt om rigtig mange der har en dårlig oplevelse første gang og anden gang går det bare så fint... så det vil jeg da bestemt håbe for dig

Har du talt med din jordemoder om det og om hvad I eventuelt kan aftale på forhånd, der måske kan hjælpe dig i processen, så du ikke skal være så nervøs...

kh Stine

Kære Stine,

Lægerne har indstillet mig til et kejsersnit, da man mente, at det havde været så traumatisk for os sidst, at det var den bedste løsning. Jeg har dog fravalgt kejersnit og har talt med en fødselslæge som har indstillet mig til normal fødsel, dog med øget overvågning af barnet. så ja måske er det fødslen fra sidst som sidder lidt i mig - det kan jeg da ikke afvise. Omvendt føler jeg mig klar og er ikke bange for fødslen. Det skulle også være mærkeligt, hvis jeg fik en dårlig fødsel igen - det tror jeg ikke selv på.

jeg skal ti jordemoder i morgen, hvor vi bl.a. andet også skal tale fødsel.

kram kaka4

Kære Kaka4

Du er godt nok sej... flot at du vælger at prøve at føde selv... og dejligt at de har ekstra fokus på dig, så du kan få den hjælp du har brug for undervejs.

Det betyder også meget for det hele, at man kan føle sig tryg, så kan man meget bedre bruge sin energi positivt... slet ikke fordi jeg er ekspert i fødsler... har kun haft to rigtig gode oplevelser, så jeg ved slet ikke hvordan jeg ville reagere hvis noget gik galt...

håber du kan få en god snak med jordemoderen, og får aftalt spillereglerne... hvordan har faren det?? er han også nervøs eller har han overskud til at støtte dig... (jeg er glad for jeg ikke er mand - jeg tror det må være næsten værre at stå og se på alle de smerter og ikke kunne gøre noget for at hjælpe sin lidende kæreste....)

bedste tanker herfra...

kram Stine

Hej igen,

Min mand har hele tiden sagt at det er mig alene som vælger om det skal være kejsersnit eller alm. fødsel, da det er min krop. Han støtter op no matter what. Vi har da talt en del fødsel her på det sidste, og han glæder sig meget, men nok mest til det er overstået, og vi står med lillepigen i armene. Det var virkelig en chokfødsel sidst, som naturligvis også sidder i ham. Han skal nok klare den - han er en cool fyr som heldigvis tager en ting af gangen og aldrig male fanden på døren. Vi tror begge på en god fødselsoplevelse og den øgede overvågning vil give noget ro i sindet.

Jeg var til joremoder i går og alt var rigtigt fint. lillepigen blev skudt til 2600 gram, hvilket er rigtigt fint. Hun har ikke bevæget sig længere ned i fødekanalen, hvilket er positivt. Min jordemoder mener ikke jeg føder de næste 14 dage, så det er jo fint. Vi talte ikke ret meget fødsel, da vi gemmer denne del til næste besøg om 10 dage.

Kram kaka4

Dejligt at høre at du er ved godt mod og at lillepigen arter sig

så må du bare tage den med ro og gøre gode ting for dig selv, så du har maksimalt mentalt overskud... så skal det nok gå det hele...

glæder mig til at høre om det hele, når forhåbentlig det er veloverstået

Kram Stine