Hej Piger,
ja nu kommer der så lige et indlæg mere fra mig, sikken jeg kan skrive lige nu :P
Når, men som overskriften siger, så sidder jeg i lidt af et dilemma lige nu.
Vi vil gerne have et barn mere. Så vidt så godt. Det er vi ret enige om, og vi er også ret enige om, at det gerne må være snart. Men dilemmaet opstår ved, at jeg har en meget meget stor drøm om at blive fotograf. Jeg har altid haft en stor passion for fotografering, og jeg finder en glæde ved det, som er umulig for mig at beskrive. Når jeg står med et kamera i hånden, er det som om alting går op i en højere enhed for mig. Det lyder måske lidt tosset, men sådan har jeg det virkelig :D
Jeg havde egentlig affundet mig med, at jeg ikke kunne blive uddannet professionel fotograf her i Lux. Men så i onsdags fik jeg fat i studievejlederen for Medieskolerne i Viborg, som uddanner fotografer. Og han fortalte mig, at jeg kunne sagtens blive optaget på uddannelsen, selvom jeg bor i Lux, og jeg kan bare starte uddannelsen med eks. 2 års praktik hos en fotograf her i Lux. Da han sagde det blev jeg naturligvis ellevild, og kunne ikke vente med at fortælle det til Tue.
Da jeg havde fortalt ham, kigger han på mig med meget alvorlig mine og siger, at det lyder da meget godt, men han kan ikke klare, hvis jeg og et barn skal væk fra ham igen for at gå på skole. Derfor vil han, hvis jeg skal på fotografskole, ikke være med til at have et barn mere nu. Så vil han vente, til jeg er færdig med det. Det betyder, at der vil være temmelig langt mellem Marcus og en ny baby, og jeg har for det første altid ønsket mig at få børn, inden jeg blev 30, og at de skulle være rimeligt tætte på hinanden aldersmæssigt. Jeg vil virkelig gerne begge dele. Men Tue mener, det bliver for hårdt for vores forhold, hvis vi både får et barn mere, og jeg skal være studerende igen. I så fald bliver han, siger han, nødt til at sætte sit ambitionsniveau ned og lade være med at søge en lederstilling (han leder efter en lederstilling lige i øjeblikket). Jeg ville ikke have det godt med, at han skulle gøre det, bare fordi jeg gerne vil være fotograf. Jeg tænker i den situation, at så burde jeg have valgt rigtigt fra starten og have søgt ind på fotgrafskolen istedet for tandplejerskolen...
Hjælp, jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg skal gøre. Jeg vil så gerne begge dele. Men Tue sætter hælene i og siger, at jeg må vælge enten det ene eller det andet :( Det er bare svært!
Knus Dorthe
Anmeld