Smertestillende eller ej?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.177 visninger
10 svar
0 synes godt om
8. marts 2011

noah3006

Jeg har 4 dage til termin....og er begyndt først nu rigtig at tænke over om man skal vælge smertestillende til fødselén, men det kan man vel godt vælge mens fødslen står på hvis man virkelig synes det bare gør så ondt man ikke kan holde til det.

Dog fik jeg intet ved min første fødsel, så kan egentlig ikke forstå jeg denne gang er mere bekymret for hvordan det vil forløbe, nu jeg havde en god første gangs fødsel, men det er vel normalt man altid får sig nogle andre bekymringer anden gang. Men vidste i det på forgånd hvad I ville vælge hvis det kom der til... eller tog I det som det kom?

Klem

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

8. marts 2011

klmf

Uanset hvad, så tror jeg at man bliver nødt til at tage det lidt som det kommer, men nok en god ide at have tænkt igennem, hvad man eventuelt kunne forestille sig at sige ja tak til, hvis det blev tilbudt. Samt forberede sig på, at det ikke er alt der kan planlægges Hvis man fx har sat næsen op efter en føde-epi, så bliver man måske sur eller skuffet hvis det ikke kan lade sig alligevel?? Men måske også tænke, at det ikke er et 'nederlag' hvis planerne laves om undervejs i fødslen  

Anmeld

9. marts 2011

Angelspot

Hejsa

Nu er jeg selv sådan en støbning som frygter ALT hvad der forårsager smerte (et under jeg så gerne vil have børn, hehe ), så jeg havde indstillet mig på at få alt hvad de kunne og ville give mig af smertelindring. Jeg havde udtrykkeligt bedt om at komme i badekar og jeg havde sagt ok til akupunktur. Og hvis det kom til stykket at det blev for uudholdeligt, så måtte de hellere end gerne stikke mig et par epi'er, ingen tvivl om det!

På vej til sygehuset var jeg også klar til alle de her ting, jeg havde nemlig meget ondt, så tænkte kun på at komme ind på sygehuset, for der havde de alle de gode sager der fik smerterne til at gå væk!

Men da vi så kom derind og jeg blev undersøgt, jeg var ret langt i processen her, så var det eneste jeg ville, bare at ligge og slape af imellem veerne. Verdens sødeste jordmoder spurgte om jeg ville i badekar, det havde jeg slet ikke lyst til der. Jeg skulle bare ikke væk fra briksen. Så hun hentede nogle varmepuder til de steder i lænden det gjorde ondt og så spurgte hun om jeg ville have lidt saltvand sprøjtet ind, de såkaldte bistik. Og dem fik jeg 8 af i ryggen og det var alt.

Så alle mine drømme og tanker om hvor klar jeg var til smertelindring kunne jeg fint have sparet mig, for det gik slet ikke sådan. Men jeg tror du skal være helt afklaret med det alligevel, så du ikke skal bruge alt for meget energi på at tænke over det under fødslen, der har du nok at tænke på.

Håber du kunne bruge mit indlæg

Held og lykke med at få din guldklump i armene

Anmeld

9. marts 2011

Pige2009

noah3006 skriver:

Jeg har 4 dage til termin....og er begyndt først nu rigtig at tænke over om man skal vælge smertestillende til fødselén, men det kan man vel godt vælge mens fødslen står på hvis man virkelig synes det bare gør så ondt man ikke kan holde til det.

Dog fik jeg intet ved min første fødsel, så kan egentlig ikke forstå jeg denne gang er mere bekymret for hvordan det vil forløbe, nu jeg havde en god første gangs fødsel, men det er vel normalt man altid får sig nogle andre bekymringer anden gang. Men vidste i det på forgånd hvad I ville vælge hvis det kom der til... eller tog I det som det kom?

Klem



Jeg tog det som det kom og fik under fødslen både tilbudt lattergas og epidural, hvilket jeg dog frbad mig, så jeg fødte uden smertestillende. Du skal dog være opmærksom på, at epiduralen skal lægges i god tid, da den tager lidt tid at virke

Gå ind til fødslen med åbent sind og vær forberedt på alt

Anmeld

9. marts 2011

Clisolka

noah3006 skriver:

Jeg har 4 dage til termin....og er begyndt først nu rigtig at tænke over om man skal vælge smertestillende til fødselén, men det kan man vel godt vælge mens fødslen står på hvis man virkelig synes det bare gør så ondt man ikke kan holde til det.

Dog fik jeg intet ved min første fødsel, så kan egentlig ikke forstå jeg denne gang er mere bekymret for hvordan det vil forløbe, nu jeg havde en god første gangs fødsel, men det er vel normalt man altid får sig nogle andre bekymringer anden gang. Men vidste i det på forgånd hvad I ville vælge hvis det kom der til... eller tog I det som det kom?

Klem



Jeg var fast besluttet på at få smertelinding inden fødslen, da jeg har en meget lav smertetærskel  Da jeg havde haft veer i godt og vel 5 timer, kunne jeg ikke mere og fik lagt en epiduralblokade. Den hjalp mig rigtig godt - at fødslen så endte med et akut kejsersnit er så en anden side af sagen 

Anmeld

9. marts 2011

Zeus

Jeg er én af dem, som syntes min 2. fødsel var MEGET værre end den første..

Ved min første fødsel havde jeg frygtet det lige fra jeg blev gravid, og havde sat mig i hovedet, at det var det værste jeg nogensinde skulle igennem.. Da så fødslen gik igang, var det slet ikke så slemt igen  

Anden gang, havde jeg så sat mig i hovedet, at det jo netop ikke var så slemt, og havde slet ikke forberedt mig mentalt på smerterne... Og føj for den lede, hvor gjorde det ondt!

Så tror lige så meget af det ligger i , hvordan man forbereder sig før fødslen går igang, på de ting der sker, og hvad det er for nogen smerter man skal igennem.. Jeg fik hverken smertestillende ved min 1. eller 2. fødsel, men det var udelukkende fordi jeg ikke nå det ved nogen af dem.. Ellers kunne de have givet mig præcist det de følte for  

Anmeld

9. marts 2011

SussieThyssen

Jeg fik mine 2 første helt uden nogen former for smertelindring.
Nr 3 er taget ved PKS.
Og jeg tænkte slet ikke på smertelindring undervejs.
Jeg blev også syet begge gange uden nogen form for bedøvelse.
Jeg kan svagt huske at min jordemoder spurgte om jeg ville have lattergas til den første, men afslog det, fordi det ikke virker på mig, og så klarede jeg det helt uden.
Så jeg tror bare at man generelt tager det som det kommer, når man først er midt i det.

Men som de andre anbefaler, så er det jo nok en god ide, at man sætter sig ind i mulighederne, så man ved hvad der evt. kan gøres, hvis man undervejs føler, at nu skal der lidt til, der kan dulme smerten.
Så har man ro i sindet, og alene det at vide at muligheden er der, gør måske at man tager den mere med ro.

Kærligst
Sussie

Anmeld

9. marts 2011

tazz

Tag det som det kommer.

Jeg havde besluttet mig for, at jeg ikke ville have smertelindring, aller højst lattergas og SLET ikke noget med nål. Jeg endte så ud med, at jeg blev nægtet lattergas, og jeg ikke havde noget valg da jeg fik lagt en epi.

Lad være med, at lide i en eller anden tro på, at man er lidt sejere uden smertelindring. Du er hverken mindre sej, eller en dårligere mor - man får jo heller ikke trukket en tand ud, uden bedøvelse, vel

Held og lykke, er sikker på, at det bliver den største oplevelse i dit liv

Anmeld

9. marts 2011

noah3006

Tak for svar alle sammen... det er i hvert fald mange overvejelser der lige skal igennem ens hovede. Jeg tror jeg vil se hvordan det hele starter også tager jeg den derfra. dog ved jeg at jeg ikke vil have den der såkaldte Epi, da jeg bare er skrækslagen ved tanken om en nål ind i ryggen, selvom jeg godt ved de gøre deres job og ved hvordan det hele skal gøres. Men tror jeg først og fremmest nu vil starte stille ud. Hvis jeg kan.

Men tak endnu engang, nu har jge lidt at gå efter.

Klem

Anmeld

9. marts 2011

Kamulla

fik desværre ikke noget da det gik for stærkt...  men jeg havde ellers lavet en liste med ALT næsten.. hahahaha... men havde også MEGET kraftige veer uden mellemrum fra første ve.. 

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.