Ja, så fik vi booket de kokke vi gerne ville have til at lave vores mad.
Vi skulle kigge på nogle forskellige forslag, og kom frem til 1 forret som vi var enige om. Og da vi ikke var sikre fandt vi 3 hovedretter og 2 desserter, som vi så skal vælge imellem.
Menuen forslagene ser således ud 
Forret:
Frisk syrlig kyllingesalat med kyllingeskiver, serveret på sprød salat med papaya og advokado, serveret med ingefær/citrus dressing.
(Vi har valgt kylling, da der er nogle stykker, som ikke kan tåle fisk).
Hovedretter:
1. Oksemørbrad i svøb af parmaskinke og sommerkål, hertil balsamico glaseret rødbeder, ristede svampe, spinat flan samt selleri kroketter og kraftig rødvins glace.
2. Nøddegratineret oksemørbrad med soltørret tomatpesto bagt serranoskinke, krydret kartoffel tærte og timian jus.
3. Kalvemørbrad rullet i friske krydderurter, smørristet grønne asparges hertil kartoffel terrin af søde kartofler samt timian jus.
(Vi ville så vælge en krydret kartoffel terrin i stedet, da ingen af os er vilde med søde kartofler).
Desserter:
Frisk jordbærmousse toppet med sprød filo tuille, anrettet på melon brunoise og frisk mynte.
Karamel pannacotta serveret med æble eller melon eller jordbær sorbet (vi er ikke sikre på hvilken sorbet) og kompot af skovens bær.
I må meget gerne komme med kommentarer til maden og hvad i selv ville have valgt 