Søndag den 10/10-2010 : (41+0)
15:00 fik jeg foretaget hindeløsning på Roskilde sygehus af min egen jordemoder. Jeg var 2 cm åben og klar til at gå i begyndende fødsel. Allerede på vej ud af sygehuset kunne jeg mærke der skete noget med kroppen, så ringede straks til familien.
21:30 hentede min forlovede (Magnus) og jeg min mor og søskende på stationen. De var kommet hele vejen fra midtjylland og ville være hos mig, da jeg stort set var sikker på jeg fødte inden for det næste døgn.
Hele natten forløb sådan at jeg ikke kunne sove. Jeg kan ikke nøjagtig sætte ord på hvordan jeg havde det, men jeg var nærmest rastløs. Jeg tumlede bare rundt i stuen og kiggede på forskellige ting, sad lidt på facebook osv. Prøvede op til flere gange at sove, men jeg kunne ikke.
03:00 ringede jeg på fødegangen og spurgte om det var noget opstart og om de kunne hjælpe mig. De ville selvfølgelig se mig. Så jeg måtte først ringe til svigermor midt om natten og få hende til at køre mig derop, (dette var aftalt at det skulle være hende).
05:00 kom jeg ind på sygehuset og fik kørt en strimmel med det samme. Alt så fint ud, men de kunne godt se mine plukkeveer var blevet kraftigere end da jeg var nede og få lavet hindeløsning. Jeg blev spurgt om jeg ville blive og få noget morfin at sove på, eller om jeg ville hjem med lidt smertestillende. Jeg valgte at tage hjem, da jeg helst ikke ville undvære Magnus, og for den sags skyld heller ikke efterlade min mor og søskende sovende alene i vores lejlighed.
Mandag den 11/10-2010: (41+1)
11:00 var jeg ved at gøre mig klar til at tage i byen, på torvet og hygge med alle sammen.
11.16 kunne jeg mærke noget sive ned gennem mine ben. Jeg sagde "åh nej!" hvorefter min mor og Magnus svarede "hvad nu?" - "jeg tror mit vand er gået, men jeg sætter mig lige på toilettet og kigger!" Det var dog ganske rigtigt, så jeg måtte droppe en tur i byen og i stedet ringe til afsnit for gravide og fortælle den gode nyhed.
13:00 blev jeg indlagt på Roskilde sygehus med en ganske glad jordemor. Det var heldigvis min egen, så jeg var rigtig glad. Jeg var stadig "kun" 2 cm åben, men alt så fint ud. Så jeg måtte ligge og afvente veerne. Svigermor og Magnus sad bare og kiggede og kedede sig, mens jeg lå og fik flere og flere plukkeveer.
16:00 var der vagtskifte, og det var faktisk meget heldigt, for det var dér mine meget kraftige veer begyndte. Så min jordemoder overflyttede mig til fødegangen hvor hun var ½ times tid sammen med mig inden hun tog hjem og holdte fri. Jeg fik så en ganske sød jordemoder studerende og selvfølgelig en "almindelig" jordemoder. Jeg blev spurgt om jeg ville i karbad lige inden jeg kom på fødegangen, og dette ønskede jeg. Men da det kom til stykket og jeg skulle have lavmang (staves), så kunne jeg ikke. Ville bare ligge i sengen og vente på jeg skulle føde. Jeg fik intet smertelindring overhovedet, for havde sat mig for jeg bare IKKE skulle have ryg marvs bedøvelsen da jeg havde hørt den gør sindsyg ondt, men selvfølgelig også hjælper rigtig meget. Jeg lå bare ganske rolig i sengen, med lukkede øjne, ingen snak og fulgte veerne. Den ene jordemoder spurgte Magnus om han kunne få kontakt med mig, men det kunne han ikke. Jeg lå bare i min egen lille verden :-)
18:00 følte jeg at jeg skulle presse. Men jeg manglede lige et lille stykke endnu, så jeg måtte vente lidt. Det var ligesom dér jeg begyndte at leve mig ud af min verden igen og åbne øjnene op og snakke med de forskellige.
18.20 måtte jeg presse, og gjorde det da også i dén grad!
18.45 fødte jeg en velskabt dreng, sund og rask. Han vejede 4380g og var 52 cm. Jordemoder studerende kunne ikke forstå han "kun" var 52 cm når han vejede så meget, så hun målte ham 3 gange. Men det passede alle gangene :-) Jeg fik min søn op på maven i ca. 5 min hvor Magnus klippede navlesnoren og fik lov at holde ham bagefter.
Jeg skulle syes! VIRKELIG syes! Var sprækket både ind- og udvendig op til flere steder. Den ene ringmuskel var også sprækket, så det væltede ind med forskellige læger lige pludselig for at se hvor meget jeg skulle syes. Det endte med jeg blev syet i 2 timer, uden min søn hos mig :-( Det var jeg ked af jeg ikke måtte, men det var hvis jeg skulle lave nogle spjæt mens de syede, så måtte jeg ikke.
Det skal lige siges, at alt det der er skrevet i gennem veerne er noget Magnus og min svigermor har fortalt mig. Jeg kan INTET huske noget som helst gennem mine veer, pga. jeg som tidligere skrevet bare lå i min egen lille verden og hyggede mig.