Hjælp til et godt råd...

Hej

jeg står i en lidt vanskelig situation, sys jeg selv, tílbage i 2000 fik jeg en dreng med min tidl fyr, som var alkoholiker i den grad, jeg flyttede min dreng hjem til mine forældre, for der vidste jeg hasn havde tryghed,end det jeg ku gi ham, der skulle åbenbart gå yderligere 6 år før jeg tog mig sammen til og smutte fra ham, 6 års helvede m.m. nå det var så fortid, men idag, for godt 1 år siden mødte jeg så min nuværende kæreste/forlovede, han er en hel anden person, positivt.....

Da vi havde været sammen i c.a 7 md så blev jeg gravid, men endte i en spontan abort, men så idag er jeg blevet gravid igen, jeg er glad og lykkelig, men vi har intet sagt endnu til den øvrige familie, min mor ville være lidt imod det,fordi den lejlighed vi bor i er kun beregnet til 2 pers´, delvis ingern værelser, jeg kan sagtens se det skal værre et must, men vi har prøvet og kontakte banken om boliglån, men har fået afvide vi sku vente lidt. jeg magter ikke og gå igennem en abort igen, og slet ikke  en provokeret..

Min situation er svær fordi, dengang jeg var i tidl forhold, var kommunen indblandet i og prøve og fjerne min dreng, det lykkedes så ikke fordi jeg nåede at flytte ham, jeg har aldrig følt mig så ydmyget før som om jeg var en dårlig mor, nu er jeg bange for idag at kommunen ville tage mit andert barn, jeg er vel stemplet for livet. jeg ved´ikke hvad jeg ska gøre....og jeg føler som om mit liv er låst fast, føler at jeg ingen ting kan gøre, det jeg har lyst til på fornuftigt måde..

 

Jeg er 31 år og sys selv jeg er voksen og ka tage ansvar, jeg ser idag min søn efter en fast planlægning ifælge aftale med mine forældre, og det går os meget godt, jeg føler bare mine rettigheder er taget fra mig i den grad, begrundelse for jeg ikke ville tage min søn hjem og bo hos mig er fordi han har fået dannet sin egen base hos mine forældre og det ville ødelægge ham hvis jeg bare tager ham væk.... jeg håber nogle kan komme med et råd til mig, jeg ved det hele lyder indviklet og svært.....

 

 

Knus Lillemor31

lillemor31 skriver:

Hej

jeg står i en lidt vanskelig situation, sys jeg selv, tílbage i 2000 fik jeg en dreng med min tidl fyr, som var alkoholiker i den grad, jeg flyttede min dreng hjem til mine forældre, for der vidste jeg hasn havde tryghed,end det jeg ku gi ham, der skulle åbenbart gå yderligere 6 år før jeg tog mig sammen til og smutte fra ham, 6 års helvede m.m. nå det var så fortid, men idag, for godt 1 år siden mødte jeg så min nuværende kæreste/forlovede, han er en hel anden person, positivt.....

Da vi havde været sammen i c.a 7 md så blev jeg gravid, men endte i en spontan abort, men så idag er jeg blevet gravid igen, jeg er glad og lykkelig, men vi har intet sagt endnu til den øvrige familie, min mor ville være lidt imod det,fordi den lejlighed vi bor i er kun beregnet til 2 pers´, delvis ingern værelser, jeg kan sagtens se det skal værre et must, men vi har prøvet og kontakte banken om boliglån, men har fået afvide vi sku vente lidt. jeg magter ikke og gå igennem en abort igen, og slet ikke  en provokeret..

Min situation er svær fordi, dengang jeg var i tidl forhold, var kommunen indblandet i og prøve og fjerne min dreng, det lykkedes så ikke fordi jeg nåede at flytte ham, jeg har aldrig følt mig så ydmyget før som om jeg var en dårlig mor, nu er jeg bange for idag at kommunen ville tage mit andert barn, jeg er vel stemplet for livet. jeg ved´ikke hvad jeg ska gøre....og jeg føler som om mit liv er låst fast, føler at jeg ingen ting kan gøre, det jeg har lyst til på fornuftigt måde..

 

Jeg er 31 år og sys selv jeg er voksen og ka tage ansvar, jeg ser idag min søn efter en fast planlægning ifælge aftale med mine forældre, og det går os meget godt, jeg føler bare mine rettigheder er taget fra mig i den grad, begrundelse for jeg ikke ville tage min søn hjem og bo hos mig er fordi han har fået dannet sin egen base hos mine forældre og det ville ødelægge ham hvis jeg bare tager ham væk.... jeg håber nogle kan komme med et råd til mig, jeg ved det hele lyder indviklet og svært.....

 

 

Knus Lillemor31

kommunen kan jo hjælpe jer med et indskud og hvis du er kommet ovenpå igen og du er forlovet og hvis de kan se du kan tage ansvar overfor dit barn så tror jeg ikke der bliver noget med dem

skal i ikke bare have søgt en 3'er og så en tur ned på kommunen og snakke med dem ang indskud? eller kan i ikke nå at spare sammen til et indskud? i princippet kan i vel godt lige bo i lejligheden et år mere
og tillykke med graviditeten  selvom det er hårdt for dig lige nu

Hejfønix..

Først og fremmest vil jeg sie tak for din henvendelse til mit brev..
Ja jeg har gået og tænkt over med kommunnen og har taget en beslutning om at inddrage lægen bagom det her så jeg har lidt bagland og netværk til støtte..jeg ville det helst bedst for mine børn.
Jeg hører også så mange meninger osv, det er helt okay, men når jeg hører om noget negativt bliver jeg dårlig indeni, jeg fik afvide af en at mit kommende barn ville blive fjernet, og jeg tænkte bare det er snart 10 årsiden jeg havde en lille sag på nakken fra børn og unge og det var tildels pga jeg boede dengang med en alkoholiserede mand, idag vil jeg sige tingene er noget anderledes, men har også hørt om at sager ikke bare lige bliver forældet på den måde. det er jeg er nervøs og bekymret for er om jeg nogensinde til den tid får en chance af vores kommune også selvom jeg indvilger i alt den hjælp jeg kan samt samarbejde om at blive enendnu bedre mor. den chance kan jeg godt være bange for om jeg får af dem fordi jeg ikke ved hvor emsige eller aggressive de er. jeg ved de med sikkerhed ville hjælpe og sørge for at barnet er trygt hos sin mor/familie, men jeg ved ikk om nogen sagsbehandler ser sort så snart man har en lille plet på testen..



Med venlig hilsen lillemor31