Halløj.
Min kæreste og jeg har besluttet, at nu skal det være, så når denne omgang p-piller er taget til ende, tager jeg ikke flere.
Vi er begge 32 år, har været kærester i lidt mere end 2 år og bor sammen i Kbh. Livet sammen er rigtig dejligt, og vi er ikke desperate for at få et barn, men idet vi trods alt ikke er helt unge længere (he he), og vi samtidig er fuldstændigt sikre på, at vi er sammen med den rigtige, kaster vi os ud i det.
Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang, og håber i første omgang, at min menstruation bliver regelmæssig relativt hurtigt. Har ikke så gode erfaringer på den konto fra tidligere, hvis jeg har været af p-pillerne af den ene eller anden årsag.
Hvis der er nogen, der står over for, at skulle igang eller ikke har været i gang så længe, ville jeg synes, at det var hyggeligt at følges lidt ad. De fleste af mine veninder har allerede børn, og vi (min kæreste og jeg) vil gerne være lidt private omkring projektet i den "virkelige" verden.
Hav en god weekend, Anna.
Anmeld