børnes far- mor

hej søde mennesker lever i med jers barn/børns far/mor nogle gange følger jeg af mig og kæresten kun bliver holdt sammen af monique.. men sådan bør det jo ike hver.. men er selv barn af forældre der er gået fra hinanden og har altid sagt af min børn skulle have både far og mor hos sig. jeg vil bare så gerne gøre alt for af vi kan blive ved med af leve sammen og hvors kærlighed kommer igen:'(

HEjsa.
BEgynd og lav nogle ting sammen, ellers hvis i trænger og være lidt væk fra hinanden.
mig og min mand har det også lidt til tider sådan, men så nogle gange får den lille passet og koncentere os bare om os to får noget god mad og sådan og får snakket det hele igennem om hvordan vi synes det skal være og hvis det ikke holder skal man da heller ikke være sammen, men derfor kan barnet da godt have mor og far alligevel...

Men snak med din kæreste og hør hvad han synes...

Kærligheden skal vandes lige som blomsterne ellers dør den....

Så giv kærlighed for at få kærlighed...

Man skal ikke blive sammen for et barns skyld..

Så er det bedre for barnet at have nogle glade forældre hver for sig...

Her lever jeg sammen med drengenes far og vi bliver også nød til at krydre kærligheden ellers går den ud...

Majbritt(H)

Ja, jeg bor med Christian Julius far... Og efter vi har fået vores dejlige søn, er vores kærlighed til hinanden bare blevet større...

Men vi er også opmærksom på at huske hinanden...

De kloge siger : "Man skal ikke blive sammen for en hver pris"

Og jeg må sige hellere to glade forældre hver for sig end to der sammen ikke kan enes men gør det for børnenes skyld,,, jeg ville gå langt for mine børn - rigtig langt, men jeg ved også med mig selv når grænsen er nået og der må man sige stop... for så har mine børn pludselig en meget ked af det mor og det gavner dem jo på ingen måde...

så selvom du har sagt til dig selv at du ikke vil gøre Monique til skilsmisse barn så er det jo ikke jordens undergang hvis det sker...

Men jeg føler på dig eller kan læse mig frem til i mange af dine indlæg at du meget gerne vil kæmpe for jeres forhold... MEN, er din kæreste lige så villig som du? har I talt sammen ?

Held og lykke med det hele jeg håber I finder hinanden igen og hvis dette ikke er tilfælde så findes der mange lykkelige enlige mødre og fædre rundt omkring i verden...(L)

KNUS PIA (H)

er også sammen med pigernes far og vil for intet undvære ham!!

MEN jeg savner også indimellem den tid vi havde før børnene... at vi ku gøre hvad vi ville og når vi ville - men så er det jo vi må tænke at vi har fået lavet noget helt vidunderligt - nemlig pigerne ;)

Vi gør ik i byen osv for vi får ik passet pigerne andet end hvis de er i inst, men vi er opmærksomme på at pleje hinanden alligevel... vi finder hver aften sammen på sofaen og nusser i arm mens vi glor tv, snakker eller ;)

Så efter kl 20.30 er vores computere næsten altid slukkede for der er det VOKSENTID ;)

Men jeg er ik i tvivl om at to lykkelige forældre hver for sig er bedre end 2 ulykkelige forældre der er sammen for børnenes skyld.... Børn er utrolig snu og opmærksomme og skal ik være særlig gamle før de tager ting til sig og opfatter når der er forandringer...

Kram Camilla

Ved faktisk ikke om du kan bruge mit svar i denne tråd ...
Jeg er ikke sammen med Frederikkes far, og har faktisk intet at gøre med ham mere. Fandt først ud af jeg var gravid efter vi havde gjort det forbi med hinanden - og jeg valgte at få Frederikke alligevel. Han støttede mig i starten, så gled det lidt ud - så synes han det blev spændende igen og skrev / ringede næsten dagligt - men efter jeg fødte har jeg ikke hørt fra ham. Og det er jeg faktisk glad for ... på en eller anden mærkelig måde. Men jeg har kunnet mærke at jeg har det meget bedre uden ham end med ham. Så på den måde har jeg meget bedre overskud til at koncentrere mig om guldklumpen, for de kan da helt sikkert mærke hvis man har en dårlig dag.

Synes da i skal prøve at arbejde på at få kærligheden op at køre på skinner igen... som de andre skriver, giv jer tid til hinanden. Og nyd hinanden - det kan være det vil blomstre igen så. Ved ikke om du har snakket med din kæreste om det hele ? Om han har samme opfattelse af tingene ? Om han synes kærligheden er gledet ud - eller om det "bare" er dig der har en træls periode.. Det er jo fuldt lovligt at have det.

Brugte egentlig det første stykke af mit indlæg på at forklare på en underlig måde at jeres datter har det bedst med to glade forældre, end 2 forældre der kun er sammen af pligt. Synes bestemt du skal få talt med din kæreste.

Håber det hele ender godt :)

(H) Malene

PiaR skriver:

De kloge siger : "Man skal ikke blive sammen for en hver pris"

Og jeg må sige hellere to glade forældre hver for sig end to der sammen ikke kan enes men gør det for børnenes skyld,,, jeg ville gå langt for mine børn - rigtig langt, men jeg ved også med mig selv når grænsen er nået og der må man sige stop... for så har mine børn pludselig en meget ked af det mor og det gavner dem jo på ingen måde...

så selvom du har sagt til dig selv at du ikke vil gøre Monique til skilsmisse barn så er det jo ikke jordens undergang hvis det sker...

Men jeg føler på dig eller kan læse mig frem til i mange af dine indlæg at du meget gerne vil kæmpe for jeres forhold... MEN, er din kæreste lige så villig som du? har I talt sammen ?

Held og lykke med det hele jeg håber I finder hinanden igen og hvis dette ikke er tilfælde så findes der mange lykkelige enlige mødre og fædre rundt omkring i verden...(L)

KNUS PIA (H)

NEMLIG Pia :)
Jeg er lykkelig enemor til min datter (L)

[citat][f][småt]moniquesmor skriver:[/småt][/f] hej søde mennesker lever i med jers barn/børns far/mor nogle gange følger jeg af mig og kæresten kun bliver holdt sammen af monique.. men sådan bør det jo ike hver.. men er selv barn af forældre der er gået fra hinanden og har altid sagt af min børn skulle have både far og mor hos sig. jeg vil bare så gerne gøre alt for af vi kan blive ved med af leve sammen og hvors kærlighed kommer igen:'([/citat] Jeg vil lige starte med at indrømme at jeg ikke har læst alle de andre svar du har fået, så undskyld hvis jeg gentager noget som allerede er sagt... I skal ikke føle at i "bare" er mor og far, I skal huske jeres forhold, gøre nogle af de ting i gjorde inden i blev forældre. Når datteren sover, kan i jo se en film, hygge med et glas vin, lave go mad til aften, gå en tur (sammen med datteren) simpelthend bare gøre ting sammen og husk for gudsskyld at I ikke må glemme hinanden.. Det er så vigtigt i et forhold at man ikke glemmer hinanden. Jeg ved at det er svært, for vi "glemte" også lidt hinanden da Mikkel kom til verden, alt hvad baby snak, og alt gik op i Mikkel (og sådan skal det også være det første stykke tid,) men det skulle gerne blive forhold igen.. Husk at I ikke kun er forældre, i er også kærester.. og det er så vigtigt at holde forholdet i live. Ta evt. en snak med din kæreste, måske føler han på samme måde, og så kan i nå at rette det op inden det er for sent.. Det kan være de små ting i hverdagen der er nok, til at man føler sig som et par.. Små kys ind i mellem, et kram eller lignende... Så længe der er kærlighed er der noget at kæmpe for... Alt held og lykke og håber du kan bruge mit svar.. Knus fra Camilla.

Jeg er alene med mine 3 drenge, da deres far gik tilbage til sin eks efter 10 år med mig.. Men vi er stadig gode venner, og jeg elsker ham også stadig.. vi har et tæt venskab, og børnene trives fint hos os begge, på trods af at jeg er negativ over at hun kontakede ham efter 10 år!!
Men det er ikke kun hendes skyld, da han jo valgte at forlade mig!

Knus Anja