Nu har jeg godt nok snart brugt alt tiden på at overføre nye billeder til mappen(skriv hvis I mangler kode), men kort opdatering skal I da ha!
Det går super godt! Johannes er 5 uger og er rigtig godt tilpas - han er en skønsak! Vi elsker ham til langt op over begge ører!
Han er utrolig opmærksom når han er vågen. Holder øjenkontakt, pludrer, smiler og beundrer tingene omkring sig. Han elsker at putte i arm, og det helst hos os eller vores mødre. Andre kan også gå an og han charmer helt vildt hos dem, men ikke når han er for træt eller har oplevet meget.
Han er 60cm lang og vejer 5850g, så han er ved at springe kurverne. Han har store hænder og fødder, så han blir nok aldrig den lille i flokken...
Vi har det også godt! Martin klarer rollen som far vildt godt! Johannes elsker ham og han trøster lige så godt som jeg.
Amningen går helt perfekt. Han kan blive mæt på 5min, så der er godt sug i ham
Jeg er sur over at de sidste 10kg ikke er røget af af sig selv, og at strækmærkerne ikke smuttede under fødslen. Jeg er absolut ikke tilfreds med den krop jeg står tilbage med. Vi tar nogle gode lange ture med barnevognen, men der skal vist mere til
Bortset fra kroppen er alt bare skønt!! Vi skal have dåb her d. 20. marts og jeg skal snart i gang med kjolen...
Ha det rigtig godt skønne piger! Nu skal der ammes!
Kram Carina
Anmeld