Håber på krydsede fingre og en masse held og lykke'r

Hej alle,

På fredag kl 9.00 skal jeg og x'en møde i retten. Vi skal finde ud af det endelige samvær.

H har søgt om fælles forældremyndighed på Liv, som vi ved en fejl ikk har fået dengang hun blev født. jeg har det fint m at den ikk er fælles. Han har oxo søgt om at få alle 3 børn til at bo hos ham. hvis ikke alle 3 så vil han have Liv og så kan jeg "beholde" drengene.

Jeg håber og beder til at han ikk får dem. Han har ikke fortjent dem, da han indtil den dag hvor jeg sparkede ham ud var bedøvende ligeglad med dem.

Derud over er der flere "uheldige" episoder mellem ham og de 2 store.
Så stod det til mig skulle han intet have med dem at gøre, men kan som det ser ud pt kan jeg ikk komme uden om at han skal se dem hver anden weekend. Ikke fordi de vil, men fordi de skal.

Men hvor om alting er så skal vi i retten på fredag og Liv skal til samtale med en børnesagkyndig d 11 og derefter vil der gå 10-12 dage før vi får endeligt svar.
Jeg kan ikke forstille mig at de vil flytte børnene, da de er faldet rigtig godt til i skole, børnehave og vuggestue. Ville ikk mene det vil være i deres bedste interesse at flytte derop nu hvor de lige har fået styr på livet og ro på.


Ved ikk helt hvad jeg vil m det her, er bare drøn nervøs og hormonerne kører på højtryk.

/Mette 19+3

Det er da en træls situation at stå i, nu kender jeg ikke jeres forhistorie, men det er jo også ligegyldig, lytter man ikke til hvad børnene tænker om situationen når de er over 7 og når de så er over 11 har de selv lov at bestemme eller er jeg 20 år bagud når det gælder barnets tarv??

Håber at de finder en løsning, der tilgodeser jeres børn bedst muligt.. 

Musen5 skriver:

Hej alle,

På fredag kl 9.00 skal jeg og x'en møde i retten. Vi skal finde ud af det endelige samvær.

H har søgt om fælles forældremyndighed på Liv, som vi ved en fejl ikk har fået dengang hun blev født. jeg har det fint m at den ikk er fælles. Han har oxo søgt om at få alle 3 børn til at bo hos ham. hvis ikke alle 3 så vil han have Liv og så kan jeg "beholde" drengene.

Jeg håber og beder til at han ikk får dem. Han har ikke fortjent dem, da han indtil den dag hvor jeg sparkede ham ud var bedøvende ligeglad med dem.

Derud over er der flere "uheldige" episoder mellem ham og de 2 store.
Så stod det til mig skulle han intet have med dem at gøre, men kan som det ser ud pt kan jeg ikk komme uden om at han skal se dem hver anden weekend. Ikke fordi de vil, men fordi de skal.

Men hvor om alting er så skal vi i retten på fredag og Liv skal til samtale med en børnesagkyndig d 11 og derefter vil der gå 10-12 dage før vi får endeligt svar.
Jeg kan ikke forstille mig at de vil flytte børnene, da de er faldet rigtig godt til i skole, børnehave og vuggestue. Ville ikk mene det vil være i deres bedste interesse at flytte derop nu hvor de lige har fået styr på livet og ro på.


Ved ikk helt hvad jeg vil m det her, er bare drøn nervøs og hormonerne kører på højtryk.

/Mette 19+3

Håber det er faldet ud til din og børnenes fordel. Har sådan tænkt på jer alle. Et STORT fra en som skal i retten på mandag og som også er nervøs.

Jamen overordnet gik det fint... vi fik fremlagt hver vores side af sagen og den samtale som liv skulle til fredag er blevet lavet således a der kommer en børnesagkyndig på i stedet. Hun kommer herned til mig for at se hvordan det hele kører og det samme ved deres far.

Så nu må vi se hvordan det kommer til at gå. Der kommer til at gå 2-3 måneder minimum før vi får endelige svar på noget og min advokat siger at jo læmgere tid det tager jo større er chancen for at børnene bliver hos mig.

/Mette 20+1