Hey Piger
Ja så har jeg lige en stille stund, så syntes lige jeg vil skrive min FB
den har i da fortjent hehe
Mandag den 7. feb. skulle jeg møde op på sygehuset til igangsættelse, jeg var så uheldig at være 41+5 den dag, og puha nu gad jeg bare ikke mere, og tegn på fødsel var der ikke - Jeg blev scannet, og han blev skudt til at veje 3563 g - derefter kommer jeg op på en stude, får tjekket livmorhals, hvor der stadig er 1,5 cm tilbage så hun kunne godt sætte en stikpille op efter de havde kørt en strimmel på hans hjertelyd - det tog en halv time, og jeg blev godt underholdt af min kæreste, mor og veninde som var taget med som støtte
Alt så fint, så jeg blev sendt hjem med beskeden om at hvis der ikke var sket noget tirsdag morgen kl 8 så skulle jeg ringe til fødegangen, og så vil de sende bud efter mig, til endnu en stikpille - tanken om at jeg kunne gå langt over tid endnu var udeholdelig, men tog det med et smil, og vi alle sammen kørte hjem til os for at hygge og fordrive tiden
Tiden går og går og det er nu mandag aften, og det eneste jeg endelig mærker er lidt murren i lænden og jeg går i seng ved 12 tiden.
Jeg vågner så tirsdag nat/morgen kl 4 ca, med veer - jeg er slet ikke i tvivl, så jeg står op, tager et laaaangt bad, undgår at vække de andre ( kæresten og veninden) og begynder så at tage tid på mine veer - de er reglmæssige og der er ca 6 min mellem hver ve - weeee tænker jeg, det blir sku i dag, 13 dage over tid, endelig sker der noget.
Ringer ind på fødegangen kl 8 og der er der ca 5 min mellem hver ve - jeg blir enig med den søde jordmor om at vente til kl 10 med at ringe igen, fordi de havde os lidt travlt, og eftersom jeg var igang med fødsel, var der ingen grund til endnu en stikpille.
Kl 10 ringer jeg og melder igen hvor langt der er imellem, og der er 4,5 min imellem, og jeg får besked på at komme ind til dem omkring kl 11,30, så jeg går op og vækker kæresten, får pakket det sidste, så jeg er klar - får ringet til min mor at nu er det snart, og hun blir hentet nu af min veninde.
Hele huset står faktisk på den anden ende, for på meget kort tid blir mine veer værre og værre, og da vi kommer ud af døren kl 11 er der 2 min i mellem mine veer.
Vi kommer op på fødegangen, og går ind i modtagelses rummet, og vi kan tydelig høre og se at der er mange fødsler igang - mine veer bider virkelig til nu.
Der kommer en lidt ældre jordmor ind til os, som kigger lidt i sine papir og så lidt på mig ( har stadig et par min mellem mine veer) - hun kigger så lidt højrøvet på mig og siger - " ja christina kan se du fik sat en stikpille op i går, og skal det samme nu, for du er da ikke igang med nogen fødsel, og hvor langt er du gået over tid, for du ser da ikke højgravid ud 
Vi var alle i mega chok og jeg var stik tosset - hva bilder hun sig ind - 2 min mellem mine veer, står og puster og stønner, og så er jeg ikke i gang med fødsel??????
Efter godt 10 min kommer en sød ældre sygeplejske ind som så viser os over på en fødestue, hvor jeg får langt noget tøj frem som jeg skal tage på, og får den besked om at jordmoren kommer om lidt for at undersøge mig. Vi håber alle at det ikke er den samme som før, og idet jeg faktisk står og skælder lidt ud over hende kommer hun ind, og hun kunne vist ikke undgå at høre mig for hun spørg om jeg er meget sur anlagt
ja tak lige nu er jeg hehe
Hun undersøger mig, og jeg er ca 0,5 cm åben, så hun kan godt tage vandet på mig - kl er nu 12.15 - Derefter går det bare stærkt - jeg har veer konstant, ingen pauser, og ærligt har aldrig prøvet noget værre.
omkring kl 13 kommer den samme jordmor ind igen for at tjekke mig, og hun hysser sån på mig, hun siger endda ordret, at jeg skaber mig, lige indtil hun får fingerne op i mig, for jeg har udviet mig til 5 cm nu - så 4,5 cm på godt 45 min, så der går det ENDELIG op for hende at det her kommer til at gå hurtig.
Tror kl er 14.15 nu og jeg begynder virkelig at få pressetræng, og det gør så forbandet ondt, og jeg ved godt jeg ikke må presse, så istedet begynder jeg at skrige, og efter jeg har gjord det 2-3 gange ringer min mor efter personalet.. Der kommer nu en ny jordmor ind som hurtig tjekker mig, og jeg er 9 cm åben - hun iformer os så om, at hende den anden er gået til frokost, og derefter har fri, så det er hende som skal være der indtil han er født - YEEEEES tænker vi alle bare, det var lige en lættelse at den sure ikke skulle være der imens.
Den nye jordmor gør sig så klar til at jeg skal presse, og kalder efter noget hjælp, for isidste øjeblik, midt i en presve sætter han sig skævt med hovedet, og de blir nød til at sætte en cup fast på hovedet af ham.
Utroligt nok har jeg masser af overskud, og vi samarbejder rigtig godt sammen, for da hun får sat sugekoppen på siger hun press, og jeg presser at jeg har lært, men koppen er bleven sat forkert på, så han kommer ikke med ud i første forsøg - så hun skynder sig at sætte den bedre på, og i den næste presve, får jeg besked på virkelig at presse til, for ud det skal han altså nu, hans hjertelyd var osse faldet meget - Jeg presser, og har fået fortalt at det så virkelig voldsomt ud, for jordmoren ligger alle sine krafter i for at hive ham ud... Vores lille fødestue er fyldt med mennesker, tror der var 7 foruden os 4
Kl. 14.38 kommer han ud, men han skriger ikke, så kæresten får ikke lov til at klippe navlesnoren, lægerne tager ham med det samme over på varmepuden, hvorefter vi så kan høre han bryder ud i et højt skrig 
Ånder lættet op og jeg får ham over på maven, og lagt til brystet med det sammen.
Jeg var helt overvældet af følser og smerter, og bryder ud i tåre, hvor var min lille dreng smuk og velskabt. Og endelig lagde han i mine arme
Jeg får mumlet til min kæreste at han skal hente hans drenge, vil have hele min lille familie samlet
Kort tid efter kommer de to storbrødre - der blir vejet og målt, og han er en lille dreng på 51 cm og 3270 gram
Kommer endelig ret hurtig på bene og vil endelig gerne bare over på patient hotelet for at slappe ordenlig af - så vi blir udskreven kl 17 ca.
Det er 3 uger siden jeg lagde og havde smerter , og hvor er tiden gået hurtig.. Det går faktisk rigtig godt her hjemme, borset fra at han holder mig vågen om natten, men sån er det jo med de kære små hehe
Sådan piger, det blev vist en lidt langt FB, håber i kan finde sammenhæng i den 
Her kommer lige lidt billeder osse
Knus
