Er ved at være træt af mine forældre

Ja overskriften siger det jo, jeg er ved at være træt af mine forældre.Det kunne jo være jeg kunne få et godt råd herinde, eller det måske er mig der overdriver.

Men jeg har så aldrig kunne rigtig med min far, og det har min søster heller ikke. Og det virker heller ikke som han kan lide os. Men jeg har jo så mine 3 dejlige drengepå 1,3 og 4 år. Men det er virker mere og mere som om mine forældre fortrækker min søsters dreng fremfor mine. For vi må ikke komme og besøge dem(det skal siges at vi bor 4 km fra dem)og min mor har passet min ældste dreng 1 gang da han var en baby.Når jeg har spurgt om de kan passe dem eller en af dem, får jeg bare at vide at det må hun lige finde ud af.Og har jeg skrevet en besked til hende hvor jeg har spurgt om det, har hun valgt at ignorer den. Og da jeg den ene gang konfronterede hende med det fik jeg at vide at det hele er pga min far jeg vidste jo hvordan han var, bedte så om vi ikke kunne mødes og få en samtale om det. hun kunne jo lige give besked når hun havde tid, det er så nu 1 år siden.

Og samtidig med det skal man hele tiden høre om at min søsters dreng bliver passet ved dem, og at min mor selv tilbyder at min søster bare kan komme med ham, så kan han jo sove ved dem da de jo alligevel er hjemme. Og min søster og familie er tit deroppe på besøg, kaffe og alt mulig, men når jeg spørg om vi må komme på besøg ignorer hun mig ellers har de ikke tid.Indtil for et år siden hvor jeg fik at vide min far ikke kan lide mine børnjeg er rent ud sagt træt af at føle de gør sådan en stor forskel, og jeg ønsker ikke en dag at stå og fortælle mine børn hvorfor bedstefar ikke kan lide dem.Eller hvorfor deres fætter er velkommen ved mormor men de er ikke.Eller jo når de er fødselsdag kan vi godt blive indviteret

Men er jeg helt forkert på det.

Unskyld det blev lidt lagt, og måske lidt forvirrende.

uduak skriver:

Ja overskriften siger det jo, jeg er ved at være træt af mine forældre.Det kunne jo være jeg kunne få et godt råd herinde, eller det måske er mig der overdriver.

Men jeg har så aldrig kunne rigtig med min far, og det har min søster heller ikke. Og det virker heller ikke som han kan lide os. Men jeg har jo så mine 3 dejlige drengepå 1,3 og 4 år. Men det er virker mere og mere som om mine forældre fortrækker min søsters dreng fremfor mine. For vi må ikke komme og besøge dem(det skal siges at vi bor 4 km fra dem)og min mor har passet min ældste dreng 1 gang da han var en baby.Når jeg har spurgt om de kan passe dem eller en af dem, får jeg bare at vide at det må hun lige finde ud af.Og har jeg skrevet en besked til hende hvor jeg har spurgt om det, har hun valgt at ignorer den. Og da jeg den ene gang konfronterede hende med det fik jeg at vide at det hele er pga min far jeg vidste jo hvordan han var, bedte så om vi ikke kunne mødes og få en samtale om det. hun kunne jo lige give besked når hun havde tid, det er så nu 1 år siden.

Og samtidig med det skal man hele tiden høre om at min søsters dreng bliver passet ved dem, og at min mor selv tilbyder at min søster bare kan komme med ham, så kan han jo sove ved dem da de jo alligevel er hjemme. Og min søster og familie er tit deroppe på besøg, kaffe og alt mulig, men når jeg spørg om vi må komme på besøg ignorer hun mig ellers har de ikke tid.Indtil for et år siden hvor jeg fik at vide min far ikke kan lide mine børnjeg er rent ud sagt træt af at føle de gør sådan en stor forskel, og jeg ønsker ikke en dag at stå og fortælle mine børn hvorfor bedstefar ikke kan lide dem.Eller hvorfor deres fætter er velkommen ved mormor men de er ikke.Eller jo når de er fødselsdag kan vi godt blive indviteret

Men er jeg helt forkert på det.

Unskyld det blev lidt lagt, og måske lidt forvirrende.

det er bare slet ikke iorden  

hvis det havde været mine forældre så havde jeg brudt kontakten!!! hvorfor blive ved med at blive såret... og det kommer nok også til at gå ud over dine børn hvis det fortsætter - de vil jo stille spørgsmålet en dag "hvorfor må vi ikke, når fætter godt må?"

desværre er børn rigtig gode til at give sig selv skylden... og de vil jo tro at det er fordi de har gjort noget galt...

jeg vil tage en snak med din mor og stille et ultimatum - hvis der skal være forskelsbehandling så skal de bare ikke være en del af jeres liv...

du får lige en kæmpe  med på vejen -

hilsen mig der selv har valgt sine forældre fra (for at passe på mig selv) 

Hvad med at hive fat i din far og høre hvorfor han ikke kan lide dine børn? Jeg var gået BANANAS og forlangt en forklaring!!

Undskyld jeg siger det, men en mand som ham fortjener da slet ikke titlen som morfar.

kiwilouise skriver:

det er bare slet ikke iorden  

hvis det havde været mine forældre så havde jeg brudt kontakten!!! hvorfor blive ved med at blive såret... og det kommer nok også til at gå ud over dine børn hvis det fortsætter - de vil jo stille spørgsmålet en dag "hvorfor må vi ikke, når fætter godt må?"

desværre er børn rigtig gode til at give sig selv skylden... og de vil jo tro at det er fordi de har gjort noget galt...

jeg vil tage en snak med din mor og stille et ultimatum - hvis der skal være forskelsbehandling så skal de bare ikke være en del af jeres liv...

du får lige en kæmpe  med på vejen -

hilsen mig der selv har valgt sine forældre fra (for at passe på mig selv) 

Det er nemlig lige præcis det jeg har overvejet, det har gået mig på og gjort mig ked af det i længe. Og så ældre mine børn er blevet har det gået mig mere og mere på,for jeg ønsker ikke mine børn skal vokse op og føle de ikke er gode nok.

Det nytter åbenbart ikke at snakke med min mor, gjorde det sidste gang for snart et år siden. Hvor jeg så spurgte om vi ikke kunne tage ud og få en kop kaffe et sted og fået snakket om alt det, og jo selvfølgelig kunne vi det.Hun ville lige sige til når hun havde tid en dag, det er aldrig blevet til noget

Lolli skriver:

Hvad med at hive fat i din far og høre hvorfor han ikke kan lide dine børn? Jeg var gået BANANAS og forlangt en forklaring!!

kan ikke snakke med min far overhovedet

uduak skriver:

Ja overskriften siger det jo, jeg er ved at være træt af mine forældre.Det kunne jo være jeg kunne få et godt råd herinde, eller det måske er mig der overdriver.

Men jeg har så aldrig kunne rigtig med min far, og det har min søster heller ikke. Og det virker heller ikke som han kan lide os. Men jeg har jo så mine 3 dejlige drengepå 1,3 og 4 år. Men det er virker mere og mere som om mine forældre fortrækker min søsters dreng fremfor mine. For vi må ikke komme og besøge dem(det skal siges at vi bor 4 km fra dem)og min mor har passet min ældste dreng 1 gang da han var en baby.Når jeg har spurgt om de kan passe dem eller en af dem, får jeg bare at vide at det må hun lige finde ud af.Og har jeg skrevet en besked til hende hvor jeg har spurgt om det, har hun valgt at ignorer den. Og da jeg den ene gang konfronterede hende med det fik jeg at vide at det hele er pga min far jeg vidste jo hvordan han var, bedte så om vi ikke kunne mødes og få en samtale om det. hun kunne jo lige give besked når hun havde tid, det er så nu 1 år siden.

Og samtidig med det skal man hele tiden høre om at min søsters dreng bliver passet ved dem, og at min mor selv tilbyder at min søster bare kan komme med ham, så kan han jo sove ved dem da de jo alligevel er hjemme. Og min søster og familie er tit deroppe på besøg, kaffe og alt mulig, men når jeg spørg om vi må komme på besøg ignorer hun mig ellers har de ikke tid.Indtil for et år siden hvor jeg fik at vide min far ikke kan lide mine børnjeg er rent ud sagt træt af at føle de gør sådan en stor forskel, og jeg ønsker ikke en dag at stå og fortælle mine børn hvorfor bedstefar ikke kan lide dem.Eller hvorfor deres fætter er velkommen ved mormor men de er ikke.Eller jo når de er fødselsdag kan vi godt blive indviteret

Men er jeg helt forkert på det.

Unskyld det blev lidt lagt, og måske lidt forvirrende.

Har du nogensinde tænkt på at der kunne være noget følelsesmæssigt galt med din far? Det lyder nemlig sådan. Og din mor føjer ham på din bekostning, det er bare ikke i orden! Nogengange er det bare sådan her i livet at man må vælge de mennesker i sit liv, som kan være der for en. Jeg ville glæde mig over mine skønne unger, min mand og mit gode liv - og så trække på skuldrene over dine forældre - de er det ikke værd!

KH

uduak skriver:

Ja overskriften siger det jo, jeg er ved at være træt af mine forældre.Det kunne jo være jeg kunne få et godt råd herinde, eller det måske er mig der overdriver.

Men jeg har så aldrig kunne rigtig med min far, og det har min søster heller ikke. Og det virker heller ikke som han kan lide os. Men jeg har jo så mine 3 dejlige drengepå 1,3 og 4 år. Men det er virker mere og mere som om mine forældre fortrækker min søsters dreng fremfor mine. For vi må ikke komme og besøge dem(det skal siges at vi bor 4 km fra dem)og min mor har passet min ældste dreng 1 gang da han var en baby.Når jeg har spurgt om de kan passe dem eller en af dem, får jeg bare at vide at det må hun lige finde ud af.Og har jeg skrevet en besked til hende hvor jeg har spurgt om det, har hun valgt at ignorer den. Og da jeg den ene gang konfronterede hende med det fik jeg at vide at det hele er pga min far jeg vidste jo hvordan han var, bedte så om vi ikke kunne mødes og få en samtale om det. hun kunne jo lige give besked når hun havde tid, det er så nu 1 år siden.

Og samtidig med det skal man hele tiden høre om at min søsters dreng bliver passet ved dem, og at min mor selv tilbyder at min søster bare kan komme med ham, så kan han jo sove ved dem da de jo alligevel er hjemme. Og min søster og familie er tit deroppe på besøg, kaffe og alt mulig, men når jeg spørg om vi må komme på besøg ignorer hun mig ellers har de ikke tid.Indtil for et år siden hvor jeg fik at vide min far ikke kan lide mine børnjeg er rent ud sagt træt af at føle de gør sådan en stor forskel, og jeg ønsker ikke en dag at stå og fortælle mine børn hvorfor bedstefar ikke kan lide dem.Eller hvorfor deres fætter er velkommen ved mormor men de er ikke.Eller jo når de er fødselsdag kan vi godt blive indviteret

Men er jeg helt forkert på det.

Unskyld det blev lidt lagt, og måske lidt forvirrende.

Jeg tror jeg ville droppe kontakten til dem ! Jeg har set hvad det gør ved børn, når de føler sig valgt fra ! Jeg synes du skal vælge dem fra og så evt. bruge reserve bedsteforældre ! Det tror jeg jeg ville gøre !

Stort

Tak for alle jeres svar og at i bare bekræfter mig i at det er den rigtige beslutning jeg er ved at tage. Og nej han fortjent helt bestemt ikke at blive kaldt bedstefar, efter min mening ikke engang far. Som min mor engang sagde, han skulle aldrig have fået børn og ja tror desværre min mor føjer ham, selvom hun ikke vil være ved det. Jeg elsker min mor, men det her kan jeg ikke holde ud mere. Og hun har jo vidst vist hvilken side hun vælger vis jeg ville stille hende et ultimatum men de har heldigvis en rigtig god farmor som elsker at have besøg af dem og passe dem så er det bare hvordan jeg skal gøre det endnu, har både tænkt på at sige det direkte til hende, og ellers bare når vi snart skal flytte bare lad være med at kontakte hende igen.

Men man kan så også desværre sige at hun nok hellere ikke fortjener at blive kaldt mormor, når hun vælger sine 3 dejlige børnebørn fra som er utrolig glade for hende når de må tilbringe lidt tid med hende. For en mand der er sur hele dagen, og har gjort mange år af hendes liv til et helvede. Men han har jo forbedret sig igen! ! Rigtig flot.