Johanna er et monster for tiden

ja det er lige hvad hun er!!!

Hun prøver i den grad grænser af, og det er temmelig opslidende.

Jeg ved ikke om det er trods alder, reaktion på at hun er blevet storesøster, hun er ved at blive syg, eller en eller anden djævle har besat hende.

Også er hun kold i røven. Et lille eksempel: Hun ville ikke spise aftensmad, ok, men vi bad hende om at sidde ved bordet alligevel (så plejer hun at spise alligevel) men næ nej, hun lavede ballade. Vi skulle have is til dessert, så jeg sagde FY ORDET,hvis du ikke spiser mad, så er der ingen dessert. Hun var lige glad. Så bad vi hende om at gå fra bordet. Jeg sætter mig ind i stuen for at amme Astrid, og de andre sidder i køkkenet og spiser is. Hun er bare ligeglad, nævner 2 gange at hun nu gerne vil spise aftensmad, jeg siger det er forsent, hun siger undskyld moar, og jeg siger at det er fint hun siger undskyld, men det hjølper ikke på at få is, nå siger hun og leger videre!!!!! Hun er bare ligeglad!!!

Jeg tror det er 4 aften i træk at hun nægter at spise aftensmad, og bare laver ballade.

Hun vil ikke have tøj på, hun vil ikke ud, når hun er ude vil hun ikke ind, hun vil ikke dit eller dat og jeg får snart spat!! Det er hele tiden at hun er frøken modsat

Er jeres børn også sådan?

Knus Siber 

Ja såsan er Niels også lige i tiden.

Har fundet ud af at det hjælper rigtig meget at sætte ægge uret og sige til ham når det ringer jeg så skal vi spise eller så skal han have tøj på og så laver vi den aftale og dem er han rigtig gode til at overholde.

Er det helt hen i vejret med ham ja så får han en time out på stolen og det kan han ikke lide. Bruger også time out til Anne og det virker altså.

Men syntes godt nok nogen dage går med at sige nej eller hvis du ikke gør så kommer du på stolen.

Så du er ikke ene om det da

sådan er mikkel også.

han kom i seng uden aftensmad igår. han nægtede at spise maden og da jeg jo vidste at han altså godt kan lide det så fik han bare lov at spise det eller gå sulten i seng.. basta.

og andre gange hvor han har lavet addr i bleen.. og jeg spørger ham om det ikke er ulækkert, og om det ikke er rare at komme på toilettet osv. så siger han "bare ærgeligt" suk

Vi har også et monster herhjemme......

Vi bruger også meget tid på at lave aftaler - og sætter tid på med minuturet - men når vi så beder ham om noget eller beder ham stoppe med noget, så kommer det meget surt: "Det var IKKE en aftale!!!"

William er en mester i at trække tiden - inden han skal i tøj/ud af døren/i bad/ i seng..... Jeg synes jeg bruger enormt meget tid på at skynde på ham - ikke fordi vi har travlt, men tiden kunne jo bruges til at læse en bog sammen i stedet for at skulle kæmpe mod det nødvendige.

Det med maden er et kapitel for sig..... Vi har længe haft problemer med at William ikke vil spise - og da slet ikke det samme som os. Vi har dog på det seneste haft en del succes på dette område - og med succes mener jeg at det er en succes hvis William selv beder om noget af maden på bordet - fx kyllingstykker - og bare spiser en bid eller to af det. Det er svært ikke at vise sin glæde over de små fremskridt, men vi prøver at lade som ingenting og så må vi juble bagefter. I børnehaven kan de få ham til at spise andre ting end vi kan herhjemme - så jeg GLÆDER mig til de starter med madordning fra 1/8. 

Men ofte kommer han også i seng uden at have spist noget til aften - og så vågner han selvsagt tidligt fordi han er suuuuuulteeeeen..... Det er en kamp uden vindere......

Min eneste trøst er, at jeg selv har været ligesådan - og jeg mener da selv jeg er blevet fhv fornuftig i langt de fleste henseender

Ja, Simon er også strid tit og ofte. Og vi skynder på ham..nærmest hele tiden. Heller ikke fordi vi har travlt, men han skal altid liiiige, og jeg får spat!

Lige for tiden VIL han være med til at lave sin havregrød om morgenen. Det er også fint. Men så idag f.eks., så ville han lige se Mickeys klubhus først - og vi skulle jo i tøjet og ha morgenmad og sådan. Vi siger "Du må gerne se Mickeys KLubhus, men så laver vi maden imens", og så flejner han fuldstændig, og skaber sig og han hylede faktisk indtil alt var sat på bordet og vi skulle til at spise. Han VIL nemlig også dække bordet, og i morges var han overbevist om at far havde sat A38 på bordet, og gik helt amok over det, men i virkeligheden var det ham selv der lige havde gjort det

Nå, det var bare ét eksempel - og der er mange!!!

Han vil for det meste gerne spise. Men han siger for tiden at han ikke kan lide varm mad. Og så bliver han sur over hver aften at vi skal have varm mad. Jeg kan ikke lide varm mad, jeg kan ikke lide kartofler, jeg kan ikke lide spaghetti, jeg kan ikke lide kød, jeg kan ikke lide det der og det der og det der... Fatter ikke hvorfor han siger det hver dag, for vi siger bare "nå, så lad være med at spis det" og så æder han det alligevel.

Men samtidig er han heldigvis også sjov og sød, og udvider sit ordforråd hele tiden og tænker over ting, og siger de mærkeligste og sjoveste ting

Små lorter alle sammen - de er sgu nok bare helt normale, irriterende, skønne møgunger hele banden  

aaahhhh tak piger, det hjælper at sige det højt, og nu har jeg lige sendt hende på ferie, også kommer hun hjem som den gode gamle Johanna igen