tror jeg er ved at abortere :-(??

I mandags afleverede jeg en urinprøve ved min læge og tænk sig jeg var 7,5 uge henne  I min mands og min situation burde det slet ikke kunne lade sig gøre, da vi fik vores søn på 7 mdr. gennem microinseminering på fertilitetsklinik. Glæden og overraskelsen ikke mindst var stor!!!

Desværre begynder jeg at pletbløde allerede tirsdag eftermiddag, og pletblødningen fortsætter onsdag og torsdag. Torsdag går jeg til læge og han kan se at min livmoderhals er fint lukket, men der er en lille blødning. Jeg får besked på at opføre mig som jeg plejer, for er det et godt "produkt" skal det nok blive osv. Jeg bliver noget lettet, da jeg også sidst havde en blodansamling, der ikke var noget.

Her i nat vågner jeg så og har ondt i maven. Det brænder nærmest hele vejen tværs over og jeg har lidt kramper. Pletblødningen har tiltaget en del og der er også en del slim. Her til morgen bløder jeg som ved min normale menstruation, men stadig lidt mere slimet.

Hvad skal jeg gøre??? Skal jeg kontakte lægen igen? Skal jeg vente og se tiden an, og først kontakte lægen efter weekenden?`

Er meget i vildrede........

Kontakt lægen! Det ville jeg ikke tøve med at gøre... krydser fingre for jer!

skynd dig a kontakte lægen... måske kan de gøre noget..??

Jeg vil slet ikke tøve med at kontakte lægen. Krydser fingre for en blivende spirer 

har fået en tid i eftermiddag  alt hvad der kan, men tør ikke forvente for meget.

Du får lige et stort trøsteknus.
Jeg håber det bedste for dig.

Kærligst
Sussie

for at den lille spire har det godt derinde...

Sender dig lige et varmt knus

Håber det bedste for jer...

Majbritt

Gik lige og tænkte på dig - hvad sagde lægen? Håber alt er ok..

Åhh nej....jeg håber virkelig det bedste for jer

Jeg har hørt om flere der har blødt under graviditeten, og også havde smerter, men fik en fin lille baby ud af det alligevel. Jeg håber det samme gør sig gældende ved dig

Tusind tak for alle jeres tanker.

Det var desværre ikke nok, og jeg var i gang med at abortere. Min læge sendte mig til Viborg Sygehus i eftermiddag, hvor jeg blev scannet og fik taget en masse blodprøver. Det har godt nok været en hård uge, fyldt med op og nedture, men heldigvis nu har jeg da fået vished, og går ikke længere rundt i limbo. Jeg er ved rimeligt mod, men selvfølgelig også meget ked af det. Heldigvis har jeg min skønne dreng Sebastian på blot 7 mdr, der er mit eget lille vidunder, og som en ekstra lille ting, så har min kæreste og jeg jo fået konstateret at vi godt selv kan .

Rigtig god weekend til jer alle