Jeg er ved at springe!!

Sagen er den at jeg i en længere periode har skrevet med en gift mand  Jeg har kendt ham længe men efter et tilfældigt møde i sommer, er vi begyndt at skrive sammen. Det er ikke uskyldige beskeder, tværtimod får vi i dén grad fortalt hinanden hvad vi ville gøre, hvis vi kunne.

Han er gift, jeg er single. Han er så klar på at mødes og gøre alt det vi har lyst til, jeg er tøvende.

Jeg har to for og to imod:

For:

1. Jeg er begyndt at længes efter ham, selvom vi aldrig har så meget som udvekslet et enkelt kys. Jeg drømmer om ham om natten og bliver tændt når jeg tænker på ham 

2. Når han kan skrive med mig som han gør og være så frisk på at ses, så må han virkelig mangle noget derhjemme fra.

Imod:

1. Som egentlig burde være det der stopper mig definitivt: Han har en kone. En kone som stoler på og elsker ham. Hun ville blive såret og det ønsker jeg ikke at gøre imod et andet menneske.

2. Jeg er ret sikker på at det ville blive til mere end ét møde. Jeg er overbevist om at jeg kunne blive smaskhamrende forelsket i ham og så er det mig der ender med et knust hjerte.

Jeg er virkelig, som overskriften siger, ved at springe!! Jeg har så meget lyst til bare at føre det ud i livet. Bare en gang, uden nogen opdager det. 

ÅH, jeg synes det er svært! Fornuften burde råde og gør det også foreløbig men lysten og længslen er næsten ved at tage over 

I sådan en situation her, kan man næsten ikke tillade sig at tænke på sig selv -Eller kan man? 

Vær mod andre, som de ønsker de skal være mod dig.

Så enkelt kan det vel egentlig siges.

Det er heller ikke sikkert han mangler noget hjemmefra. Der er bare visse typer som godt kan lide at sprede deres sæd i så mange kvinder som muligt. Men i så fald at han mangler noget derhjemme synes jeg da, at han skulle til at tage sig en snak med sin kone som han har lovet troskab i medgang og i modgang.

Hvis du ønsker en kæreste ved du at dette bliver han aldrig. For de forlader sjældent deres koner.

Hvis du bare ønsker sex er der masser af singlemænd derude, som du kan muntre dig med med god samvittighed.

Vær mod andre, som de ønsker de skal være mod dig.

Så enkelt kan det vel egentlig siges.

Det er heller ikke sikkert han mangler noget hjemmefra. Der er bare visse typer som godt kan lide at sprede deres sæd i så mange kvinder som muligt. Men i så fald at han mangler noget derhjemme synes jeg da, at han skulle til at tage sig en snak med sin kone som han har lovet troskab i medgang og i modgang.

Hvis du ønsker en kæreste ved du at dette bliver han aldrig. For de forlader sjældent deres koner.

Hvis du bare ønsker sex er der masser af singlemænd derude, som du kan muntre dig med med god samvittighed.

Jeg har engang været "den anden kvinde" .. Det er sgu det dummeste jeg har gjort ! Så hvis jeg var dig , ville jeg holde mig væk 

I har ret, begge to 

Jeg er bare så pokkers draget af ham ham men må ligge det på hylden.

Har slettet hans nummer nu, det er vist for det bedste 

Anonym skriver:

Sagen er den at jeg i en længere periode har skrevet med en gift mand  Jeg har kendt ham længe men efter et tilfældigt møde i sommer, er vi begyndt at skrive sammen. Det er ikke uskyldige beskeder, tværtimod får vi i dén grad fortalt hinanden hvad vi ville gøre, hvis vi kunne.

 

Han er gift, jeg er single. Han er så klar på at mødes og gøre alt det vi har lyst til, jeg er tøvende.

 

Jeg har to for og to imod:

For:

1. Jeg er begyndt at længes efter ham, selvom vi aldrig har så meget som udvekslet et enkelt kys. Jeg drømmer om ham om natten og bliver tændt når jeg tænker på ham 

 

2. Når han kan skrive med mig som han gør og være så frisk på at ses, så må han virkelig mangle noget derhjemme fra.

 

Imod:

 

1. Som egentlig burde være det der stopper mig definitivt: Han har en kone. En kone som stoler på og elsker ham. Hun ville blive såret og det ønsker jeg ikke at gøre imod et andet menneske.

 

2. Jeg er ret sikker på at det ville blive til mere end ét møde. Jeg er overbevist om at jeg kunne blive smaskhamrende forelsket i ham og så er det mig der ender med et knust hjerte.

 

Jeg er virkelig, som overskriften siger, ved at springe!! Jeg har så meget lyst til bare at føre det ud i livet. Bare en gang, uden nogen opdager det. 

 

ÅH, jeg synes det er svært! Fornuften burde råde og gør det også foreløbig men lysten og længslen er næsten ved at tage over 

 

I sådan en situation her, kan man næsten ikke tillade sig at tænke på sig selv -Eller kan man? 

Du må slet og ret sætte ham et ultimatum.
Ryd op i dit bagland, så kan vi tale om det.

Personligt har jeg tabt alt for en mand, der vil have sex med en anden kvinde, når han har kone/kæreste selv.
Og alene det, er nok til at give mig en iskold afskylning, så der bare er helt lukket.
Så..du må gøre op med din egen samvittighed hvilken vej du vil følge.
Jeg har altid haft det princip, at jeg aldrig har rørt ved en anden kvindes mand, og har jeg fundet ud af, at fyren har haft noget for med mig, selvom han var i et parforhold, så har jeg sørget for at give ham sådan en lærestreg, at han med garanti ikke har rørt en anden kvinde igen.
Alene det at manden er villig til at have sex med dig, siger jo noget om hans mentale habitus.
Nå, men i realiteten, så er der kun en der kan tage det valg, og det er dig selv.
Livet har nok af gaver, men få dem på bekostning af en anden, hvor fedt er det så lige??

Kærligst
Sussie

Jeg tror på at hvis en gift mand/kvinde har de tanker og lyster, kan indlede det spil det jo er og have lyst til at virkeliggøre alle de ting man skriver om og tænker på... Ja, så er ægteskabet slut!!

Så hvis han er villig til at "rydde op i sit bagland" som der bliver skrevet - og hvis han går fra sin kone... Jammen så er han måske en mand der er til at samle på  Hvis han derimod vil køre det som en affære, så ville det ikke være en mand med meget at komme efter, hvis du spørger mig!! Og værst af alt - både du og hans kone vil sikkert ende med at blive sårret!!

Men jeg kender følelsen - og det er svært at lade værre, for det er jo fedt at være begæret... Men altså - hvem gider at være "den anden kvinde"??

Stil ham et ultimatum - det fortjener både du og hans kone

Anonym skriver:

Sagen er den at jeg i en længere periode har skrevet med en gift mand  Jeg har kendt ham længe men efter et tilfældigt møde i sommer, er vi begyndt at skrive sammen. Det er ikke uskyldige beskeder, tværtimod får vi i dén grad fortalt hinanden hvad vi ville gøre, hvis vi kunne.

 

Han er gift, jeg er single. Han er så klar på at mødes og gøre alt det vi har lyst til, jeg er tøvende.

 

Jeg har to for og to imod:

For:

1. Jeg er begyndt at længes efter ham, selvom vi aldrig har så meget som udvekslet et enkelt kys. Jeg drømmer om ham om natten og bliver tændt når jeg tænker på ham 

 

2. Når han kan skrive med mig som han gør og være så frisk på at ses, så må han virkelig mangle noget derhjemme fra.

 

Imod:

 

1. Som egentlig burde være det der stopper mig definitivt: Han har en kone. En kone som stoler på og elsker ham. Hun ville blive såret og det ønsker jeg ikke at gøre imod et andet menneske.

 

2. Jeg er ret sikker på at det ville blive til mere end ét møde. Jeg er overbevist om at jeg kunne blive smaskhamrende forelsket i ham og så er det mig der ender med et knust hjerte.

 

Jeg er virkelig, som overskriften siger, ved at springe!! Jeg har så meget lyst til bare at føre det ud i livet. Bare en gang, uden nogen opdager det. 

 

ÅH, jeg synes det er svært! Fornuften burde råde og gør det også foreløbig men lysten og længslen er næsten ved at tage over 

 

I sådan en situation her, kan man næsten ikke tillade sig at tænke på sig selv -Eller kan man? 

Jeg har blot én ting at sige: LAD VÆRE!

Tro mig - jeg er midt i det nu og jeg synes ikke du skal involvere dig, da du er i fare for at forelske dig. Så stop mens legen er god...