Jeg hader at studere

Jeg har virkelig brug for et råd. For mit studie hænger mig voldsomt ud af halsen. Jeg tror problemet er, at jeg i det hele taget hader at studere. Der er ikke nok praktisk!

Jeg har altid klaret mig godt i skolen, men jeg har med stor frustration kæmpet mig igennem, fordi jeg ikke havde lyst til at læse, og har gjort hvad jeg kunne for at opfylde alle andres forventninger om, at jeg skal studere.

Jeg har haft ÉT interessefelt, og det er netop den uddannelse jeg går på nu, på 2. semester. Men det hænger mig så langt ud af halsen. Jeg hader det. Jeg tuder mange dage, fordi jeg synes det er så træls. Min studieform består dels af forelæsninger (5 timer om ugen), hvor jeg bare skal sidde og lytte til en eller anden snakke om et emne, og det er så det. Resten af tiden skal jeg læse selv. Der er intet praktisk. Intet "prøv din viden". Jeg er ganske vidst i en læsegruppe, men vi bliver jo ikke stillet konkrete opgaver, som skal løses med det vi har lært. Først til eksamen.

Og jeg HADER DET! Jeg er til learning-by-doing, og det hænger mig så voldsomt langt ud af halsen at sidde dag ind og dag ud og læse, læse, læse, læse og læse. Det er så kedeligt! På trods af det er mit drømmestudie kan jeg ikke blive fanget af læsematerialet, fordi det bare er så trivielt at læse og læse og læse. Jeg er dybt frustreret, for tanken om 4½ år mere af det her gør mig sindssyg. For det bliver kun værre. Med tiden bliver der endnu færre timer på universitetet og endnu mere selvstudie.

Jeg kan simpelthen ikke holde det ud. Jeg kunne sætte mig ned at græde! For jeg er nødt til at gennemføre af flere årsager:

1: Det er det eneste jeg interesserer mig for (selvom teksterne reelt ikke fanger mig), så jeg kan ikke se, hvad jeg ellers skulle.
2: HELE min familie har massive forventninger til at jeg får en uddannelse, fordi resten af min familie i det store hele er uuddannede og har måtte leve med de begrænsninger det har sat for dem. Min familie ville ALDRIG tilgive mig, hvis jeg ikke fik en uddannelse, og jeg ved godt det er mit liv, men det ville jeg bare ikke kunne leve med.

Jeg hader det bare.. Jeg synes det er så kedeligt og træls. Jeg klarede sidste semester forrygende, men det er jo også bare fordi jeg lige hurtig kunne genlæse de tekster jeg skulle bruge til min 27-timers eksamen.

Hvad skal jeg gøre? Bare tanken om 4½ år mere i læsehelvede er nok til at sende mig ned i et rimelig dybt hul. Men jeg ved ikke hvad jeg ellers skal, og jeg vil ikke undvære uddannelse, for så er jeg da først fucked.

 

Please, har virkelig brug for et godt råd..

Hej.

Jeg har desværre ikke noget godt råd andet end at foreslå dig at undersøge, hvad der kunne motivere dig - og så bygge videre på det. Lær at blive glad for at lære ved at læse! Det er bare så meget nemmere sagt end gjort, men det kan lade sig gøre

Jeg håber, du finder løsningen 

Knus

Anonym skriver:

Jeg har virkelig brug for et råd. For mit studie hænger mig voldsomt ud af halsen. Jeg tror problemet er, at jeg i det hele taget hader at studere. Der er ikke nok praktisk!

Jeg har altid klaret mig godt i skolen, men jeg har med stor frustration kæmpet mig igennem, fordi jeg ikke havde lyst til at læse, og har gjort hvad jeg kunne for at opfylde alle andres forventninger om, at jeg skal studere.

Jeg har haft ÉT interessefelt, og det er netop den uddannelse jeg går på nu, på 2. semester. Men det hænger mig så langt ud af halsen. Jeg hader det. Jeg tuder mange dage, fordi jeg synes det er så træls. Min studieform består dels af forelæsninger (5 timer om ugen), hvor jeg bare skal sidde og lytte til en eller anden snakke om et emne, og det er så det. Resten af tiden skal jeg læse selv. Der er intet praktisk. Intet "prøv din viden". Jeg er ganske vidst i en læsegruppe, men vi bliver jo ikke stillet konkrete opgaver, som skal løses med det vi har lært. Først til eksamen.

Og jeg HADER DET! Jeg er til learning-by-doing, og det hænger mig så voldsomt langt ud af halsen at sidde dag ind og dag ud og læse, læse, læse, læse og læse. Det er så kedeligt! På trods af det er mit drømmestudie kan jeg ikke blive fanget af læsematerialet, fordi det bare er så trivielt at læse og læse og læse. Jeg er dybt frustreret, for tanken om 4½ år mere af det her gør mig sindssyg. For det bliver kun værre. Med tiden bliver der endnu færre timer på universitetet og endnu mere selvstudie.

Jeg kan simpelthen ikke holde det ud. Jeg kunne sætte mig ned at græde! For jeg er nødt til at gennemføre af flere årsager:

1: Det er det eneste jeg interesserer mig for (selvom teksterne reelt ikke fanger mig), så jeg kan ikke se, hvad jeg ellers skulle.
2: HELE min familie har massive forventninger til at jeg får en uddannelse, fordi resten af min familie i det store hele er uuddannede og har måtte leve med de begrænsninger det har sat for dem. Min familie ville ALDRIG tilgive mig, hvis jeg ikke fik en uddannelse, og jeg ved godt det er mit liv, men det ville jeg bare ikke kunne leve med.

Jeg hader det bare.. Jeg synes det er så kedeligt og træls. Jeg klarede sidste semester forrygende, men det er jo også bare fordi jeg lige hurtig kunne genlæse de tekster jeg skulle bruge til min 27-timers eksamen.

Hvad skal jeg gøre? Bare tanken om 4½ år mere i læsehelvede er nok til at sende mig ned i et rimelig dybt hul. Men jeg ved ikke hvad jeg ellers skal, og jeg vil ikke undvære uddannelse, for så er jeg da først fucked.

 

Det er temmelig svært at råde dig, når du skriver, at det er dit drømmestudie og at du ikke interesserer dig for andet! Som en har skrevet tidligere, så må du lære at motivere dig selv eller også må du udvide din horisont og se om der ikke var en uddannelse udenfor universitetet, som kunne fænge dig!

Jeg har selv læst religionsvidenskab på universitetet og det var mit drømmestudie - dog kunne jeg heller ikke affinde med med universitetsformen og droppede derfor ud! Nu søger jeg på lærerseminariet til sommer!

Der er også mange steder, hvor du har langt mindre læsestof og meget mere praktisk, specielt elever, fx i butik, shopping, speditør, sekretær, kontor osv!

Men nu ved jeg jo ikke hvad du læser og om dette ligger langt fra dine interessefelter

Jeg håber du finder ud af det, for uddannelsesjunglen kan være et helvede!

Hej

Jeg har droppet ud af 2 uddannelser pga. jeg ikke kunne affinde mig med alt det læsning uden noget praksis. Jeg var ved at brække mig, og jeg hadede det bare så forfærdeligt meget.

Nu har jeg simpelthen bare valgt en helt anden vej. Jeg har valgt en erhvervsuddannelse, så jeg er ude i arbejde, ude og lære mit fag og ikke skal læse mig til et fag. Selvom jeg for bare 2 år siden aldrig i mit lange liv havde forestillet mig at jeg skulle være tjener, så er det nu det jeg er igang med, og helt klart den uddannelse jeg har været på som jeg elsker mest Jeg elsker at stå op om morgenen, og være på arbejde. Selvf er der også læsning, men ikke i samme grad, og alt hvad jeg læser kan jeg nærmest bruge med det samme, da jeg er på arbejde hver dag jo.

Overvej om du overhoved skal have sådan en lang bolig uddannelse.? Det er bare ikke godt for alle .

håber du finder en løsning

Anonym skriver:

Jeg har virkelig brug for et råd. For mit studie hænger mig voldsomt ud af halsen. Jeg tror problemet er, at jeg i det hele taget hader at studere. Der er ikke nok praktisk!

Jeg har altid klaret mig godt i skolen, men jeg har med stor frustration kæmpet mig igennem, fordi jeg ikke havde lyst til at læse, og har gjort hvad jeg kunne for at opfylde alle andres forventninger om, at jeg skal studere.

Jeg har haft ÉT interessefelt, og det er netop den uddannelse jeg går på nu, på 2. semester. Men det hænger mig så langt ud af halsen. Jeg hader det. Jeg tuder mange dage, fordi jeg synes det er så træls. Min studieform består dels af forelæsninger (5 timer om ugen), hvor jeg bare skal sidde og lytte til en eller anden snakke om et emne, og det er så det. Resten af tiden skal jeg læse selv. Der er intet praktisk. Intet "prøv din viden". Jeg er ganske vidst i en læsegruppe, men vi bliver jo ikke stillet konkrete opgaver, som skal løses med det vi har lært. Først til eksamen.

Og jeg HADER DET! Jeg er til learning-by-doing, og det hænger mig så voldsomt langt ud af halsen at sidde dag ind og dag ud og læse, læse, læse, læse og læse. Det er så kedeligt! På trods af det er mit drømmestudie kan jeg ikke blive fanget af læsematerialet, fordi det bare er så trivielt at læse og læse og læse. Jeg er dybt frustreret, for tanken om 4½ år mere af det her gør mig sindssyg. For det bliver kun værre. Med tiden bliver der endnu færre timer på universitetet og endnu mere selvstudie.

Jeg kan simpelthen ikke holde det ud. Jeg kunne sætte mig ned at græde! For jeg er nødt til at gennemføre af flere årsager:

1: Det er det eneste jeg interesserer mig for (selvom teksterne reelt ikke fanger mig), så jeg kan ikke se, hvad jeg ellers skulle.
2: HELE min familie har massive forventninger til at jeg får en uddannelse, fordi resten af min familie i det store hele er uuddannede og har måtte leve med de begrænsninger det har sat for dem. Min familie ville ALDRIG tilgive mig, hvis jeg ikke fik en uddannelse, og jeg ved godt det er mit liv, men det ville jeg bare ikke kunne leve med.

Jeg hader det bare.. Jeg synes det er så kedeligt og træls. Jeg klarede sidste semester forrygende, men det er jo også bare fordi jeg lige hurtig kunne genlæse de tekster jeg skulle bruge til min 27-timers eksamen.

Hvad skal jeg gøre? Bare tanken om 4½ år mere i læsehelvede er nok til at sende mig ned i et rimelig dybt hul. Men jeg ved ikke hvad jeg ellers skal, og jeg vil ikke undvære uddannelse, for så er jeg da først fucked.

 

Hej

Nu ved jeg ikke lige hvilken uddannelse du tager, men inden for mange områder er der faktisk mulighed for at man finder en anden vej til drømmejobbet inden for det område.

Tit går den vej gennem erhvervsuddannelser, med efterfølgende videreuddannelse. På den måde er man faktisk igang med at lave det man syntes er spændende, samtidig med at man uddanner sig. Og hvad der er endnu bedre, så får man meget mere end SU.

Mit råd ville være at snakke med en vejleder på skolen, om hvilke muligheder der er lige for dig, det kan altid være en stor hjælp.

I forbindelse med din familie og hvorvidt de ville være skuffet, kan jeg, om nogen, godt forstå at det er mega hårdt. Men det vigtigste er at du er glad, og det er uanset hvad også det vigtigste for dem. Tror du ikke de ville være mere skuffet hvs du gik og var ulykkelig hele tiden.

Yderligere så vil jeg også sige at du eventuelt kan prøve noget helt andet? Der er så mange uddannelser, undersøg det vold grundigt!

Jeg startede med at begynde på en uddannelse, men opdagede at det burde jeg have holdt på et hobbyplan. Nu er jeg i nærmest den  modsatte branche, men super glad. Jeg kom hertil af en omvej, og havde i starten slet ikke undersøgt den mulighed da jeg faktisk ikke kendte til den.

Unskyld hvis det blev lidt rodet, men jeg håber meningen er til at forstå. Du er velkommen til at skrive til mig privat hvis du har brug for forslag og ideer.

Jeg har intet råd - men ihh, hvor jeg kender det!!!

Jeg hader ikke mit studie så meget at jeg tuder over det (kun i perioder op til eksamener) men jeg gaber en hel del  Jeg har heldigvis gennemført min bachelor, og er igang med 2. semester på kandidaten. Jeg burde være meget mere interesseret i studiet, for jeg arbejder i branchen ved siden af jobbet, og elsker det. Jeg er også praktisk anlagt, og lærer helt sikkert mest ved at "gøre det".

Da jeg begyndte på bacheloren engang i sin tid, tænkte jeg at det måske ville blive røvkedeligt, men uanset hvad, så ville jeg gennemføre. Og det gjorde jeg. Det holdt hårdt, men jeg kom igennem. Nu kæmper jeg så med kandidaten. Men er ret besluttet på at jeg SKAL pinedød komme igennem det, for nu har jeg brugt så lang tid....

Har du ikke nogen muligheder for at arbejde med dit felt ved siden af studiet?

Og en hel anden ting - du skal jo ikke gennemføre et studie der hænger dig langt ud af halsen, fordi din familie forventer det. Det er sgu vigtigt at du har dig selv med i det, ellers bliver det uudholdeligt...

Hej

Jeg tror, at du er nødt til at tage valget: Enten at droppe studiet - som det lyder som er det, du har mest lyst til - eller at finde en måde at gennemføre det på. Uanset tror jeg ikke, at du skal lade din familie bestemme, hvad som passer for dig. Du  er den som skal leve med konsekvenserne af dette valg resten af livet, så det er rimelig vigtigt, hvordan du selv har det med det. Hvis uddannelsen resulterer i, at du kan arbejde med noget, du virkelig trives med, så kan det jo være en motivationsfaktor. Hvis ikke, så tror jeg, du har mange tunge år foran dig.

Selv trivedes jeg fint med mit studie, men selvfølgelig var der fag, jeg måtte igennem, som jeg virkelig syntes var kedelige. I perioder kørte jeg et belønningssystem for mig selv for i det hele taget at klare at motivere mig til at få læst stoffet. Nu var der selvfølgelig ikke snak om flere år men nogen langt kortere perioder, men det kan jo være, at du alligevel kan finde på et system, så du belønner dig selv, når du faktisk har gjort en god indsats? Alle har behov for noget at se frem til og glæde sig til. Og man arbejder bedre, hvis man klarer at fokusere på noget positivt. Det er i hvert fald min erfaring.

Jeg tror også, at det er rigtig smart som nogen andre siger, hvis du kan arbejde inden for feltet mens du studerer, så det hele ikke bare er tør teori.

Men før du gør noget andet, tror jeg, du er nødt til at bestemme dig for, om du vil tage uddannelsen eller ikke, og så tage konsekvensen af valget bagefter. Enten at lave systemer/finde arbejde, så du klarer at gennemføre på en god måde, eller at finde ud af, hvad du så skal gøre i stedet for.