Eksperthjælp: Brumbassen

Trine Hostrup Dahl

"Brumbassen"

Kære Trine

Jeg håber du kan hjælpe mig lidt med nogle gode råd i min meget uventede og elendige sitiuation

Jeg bor lige nu i et lejet hus som bare ikke virker på nogen måde (og nu er fyret gået) vi kan ikke få fat i udlejer og det er nu et over et halvt år siden vi sidst har talt med hende, så vi er nød til at flytte og har også fundet et hus som vi kan flytte ind i om en måned

alt dette er jo som det er, men det virkelig problem er mit store barn (den lille er kun et år) han har en angst sygdom (selektiv mutisme, puf og jeg var ikke annonym mere)

vi har en pædagog på ham hele dagen i børnehaven og en psykolog tilknyttet også (han skal begynde i skole til sommer, han er for kvik til et år mere i børnehave) og nu hvor vi endelig har fået en ok stabil hverdag sker dette her og han er helt ude af den, selv om at vi prøver ikke at tale om det herhjemme og han ved heller ikke at vi skal flytte men kun at huset ikke virker og at vi måske hvis huset ikke kan laves skal flytte.

jeg har talt med ham om at hvis vi skal flytte så skal han selvfølge stadig have sine gynger indenfor og vi har pjattet(han har humor)  med at vi kun "gider" flytte hvis det andet er bedre feks en stor trampolin i haven (hvilket der er i det nye)

mit problem er hvordan skal jeg takle alt det her hvordan skal jeg fortælle ham det?

det er præcis et år siden vi flyttede fra vores andet hus, så han ved godt at han for alle sine ting med og sådan så det er ikke det men utrygheden han er bange for tror jeg

han kommer ikke til at være hjemme når vi flytter, men skal han med hen og se huset inden vi flytter ind eller skal vi bare flytte det hele og skue gynger op og sætte hans ting på plads og så tage ham hjem ??? åhh jeg er så fortvivlet og ked af det

hvordan skåner jeg ham bedst i denne uvenlige sitiuation?

håber du kan få mening ud af mit brev

Trines svar

Kære Brumbasse

Tak for dit brev. Jeg synes at du tackler situationen meget flot og gør det rigtige. Du skåner ham ved at han ikke er hjemme, når tingene er i kasser og bliver kørt væk, og du taler med ham om gyngerne og om trampolinen, som er fysiske og helt konkrete ting, han kan forholde sig til. Du støtter ham og lytter til ham, giver ham kærlighed og tager ham alvorligt. Mere kan du næppe gøre, du skriver selv at situationen i det hus I bor i nu er uholdbar, så virkeligheden er at I ikke kan bo i et hus hvor der ikke er varme på og hvor alt muligt andet ikke virker. Det skriver du også at han selv kan se, at han selv oplever hvor dårligt huset er og hvor kede af det I er over det hus. Så det giver - som jeg læser dit brev - også menning for ham, når han oplever at I er nødt til at flytte! Og at gøre det I siger, er tryghedsskabende Så bliv ved med det. Sørg for der er gynger og trampolin, og alt det andet du lover ham.

Jeg tænker at du måske også kan søge støtte hos den pædagog der er tilknyttet ham - måske hun gør sig nogle observationer, der er vigtige i forbindelse med flytningen?

Held og lykke med det!

Kærligst Trine