Så fik jeg endelig lavet fødselsbeskrivelse.. Den er "lidt" lang 
og ved ikke om jeg har fået alle detaljer med - skrev den igår, hvor jeg faktisk var rimelig træt (lillemanden har jo endnu ikke nogen rytme, så han sover jo som det passer ham 
). Idag er han 6 døgn gammel 
Jeg vågnede op ved 10.30 tiden onsdag d. 2 februar om morgenen, med nogle lidt mærkelige plukveer. De var noget anderledes end hvad jeg ellers har haft mærket gennem graviditeten. De her nev lidt og maven var hård længe. Jeg tænkte at det måske var noget, og skrev så til kæresten, at der måske var noget i gang – at jeg havde lidt slemme plukveer. Jeg stod så op, og det virkede som om det egentlig lidt gik i sig selv igen, så jeg gik i bad og hyggede mig med computeren osv.. Åh ja.. fik i mellemtiden skrevet til kæresten, at det formentlig nok ikke var noget alligevel, så han kunne bare arbejde videre. Ved 14-tiden begyndte det så igen. Jeg fik flere og flere plukveer, og de begyndte at bide godt til – gjorde ikke ondt, men de var ubehagelige og nev lidt i understellet. Jeg besluttede mig for at skrive til kæresten igen, at han måske så småt skulle begynde at afslutte sin arbejdsdag alligevel, da det her kunne være optræk til noget. Han arbejder i DK, og vi bor i Sverige, så han skulle jo gerne komme hjem i tide. Regnede godt nok ikke med at føde inden for meget kort tid, men alligevel rart at have sin mand ved sin side, også når det begynder at bide til med veerne. Han ville meget gerne hjem, så han skyndte sig alt hvad han kunne og var faktisk hjemme efter en time! :-O det gik utrolig stærkt! Ved 16-tiden var plukveerne blevet noget værre, og jeg havde det faktisk bedst med at gå rundt, for så mærkede jeg ikke så meget til dem. Men ligeså snart jeg lagde mig på sofaen, kom de væltende indover mig, så vi besluttede os for, at jeg skulle blive liggende på sofaen og så ville vi gå i krig med at tage tid på dem. På det tidspunkt var der imidlertid mellem 15-20 min imellem plukveerne/veerne. De næste par timer blev intervallerne kortere og kortere og ved 20-tiden var der kun 5 min imellem. Det bed også virkelig meget, og jeg ville bare gerne af sted til fødegangen og blive tjekket. Med min store pige syntes jeg altså at veerne var noget værre – de her var ikke rare, men alligevel til at holde ud.. Jeg fik ringet til fødegangen, og vi var selvfølgelig meget velkomne til at komme ind til et tjek.
Kl. 20 ankom vi til sygehuset og jeg blev ført ind på en stue hvor en jordemoder undersøgte mig. Jeg var næsten 4 cm åben, og hun sagde så at vi skulle blive på sygehuset. Jeg fik lavement, et bad og hospitalstøj på – virkelig lækker så jeg ud (se billede J). Jeg fik kørt strimmel og det var som om veerne aftog en lille smule, da jeg lå på briksen – mente jordemødrene.. jeg kunne selv mærke at jeg stadig havde dem med korte intervaller, men de kunne ikke se dem på skærmen, så det var lidt mærkeligt. Så jeg blev sendt ud og gå på gangen ved 23-tiden, og da væltede veerne bare indover mig med mindre end 5 min imellem! Vi gik på gangen en 30 minutters tid, og så kunne jeg bare ikke holde til det mere – det gjorde SÅ ondt! Jeg ville gerne have en epiduralblokade, men den ville de helst ikke give mig, da det formentlig bare ville sætte det hele i stå, og de så gerne at den lille snart kom ud! Det ville jeg jo også helst have, men FUCK hvor gjorde det ondt!!! Jordemoderen undersøgte mig så igen ved 24-tiden og da var jeg 8 cm åben! Jeg fik lattergas og jeg brugte den FLITTIGT!!! Gal den sad næsten klistret til mit fjæs!! Jeg blev enormt svimmel af den og var ved at besvime flere gange, men der var ligesom ikke andre smertestillende metoder jeg kunne gøre brug af på det tidspunkt L. Jeg fik tilbudt en gymnastik-bold, som jeg skulle sidde på når jeg fik en ve, og det var faktisk rigtig godt. Når veen kom brugte jeg lattergassen og svingede hofterne fra side til side – faktisk rigtig behageligt! Der var 2 jordemødre på, på dette tidspunkt plus en sygeplejerske-elev (havde givet tilladelse til det, så det var fint). Kl. 00.30 tog de vandet.
Ved 1-tiden d. 3 februar begyndte jeg at få presseveer, og jeg og kæresten var helt alene på stuen! Forstår simpelthen ikke hvorfor jordemødrene bare forsvandt ud af rummet!! Jeg husker tydeligt at jeg fik den ledeste ve, efterfulgt af en presseve og jeg råbte til kæresten at nu kommer han altså!!!! Han måtte altså ud og hente nogle der kunne hjælpe NU!!!!!!!!!!!!!!! Kort tid efter kom jordemødrene ind og undersøgte mig, og jeg var også fuldt udvidet og klar til at føde.
Desværre havde jeg bare SÅ forbandet ondt, at jeg slet ikke kunne koncentrere mig om, at skulle presse ham ud!!! L Av Av av!!! Den ene af jordemødrene sagde til mig, at nu skulle jeg tage valget, om han skulle ud nu, eller om jeg ville trække det længere ud, for ellers skulle jeg bare begynde at presse når veerne kom. De kaldte efter endnu en jordemoder ( der var nu altså 3 jordemødre og hende eleven). Hende den 3 jordemoder skulle hjælpe med at presse ham ned. Jeg begyndte at presse med på veerne, og hende jordemoderen havde sin albue liggende under mine ribben – klar til at skubbe ham ned, når jeg pressede. Nu skulle han altså bare ud!! Så kl. 02.12 kom han endelig ud! Han skreg og skreg, og var så fin J. Åh det var overvældende pludselig at have denne lille lækre baby i armene, efter at have haft SÅ forfærdelig ondt! Smerterne forsvandt fuldstændig.
