Hej piger.
Jeg har været dåårlig til at få skrevet og svaret herinde på det sidste, men her kommer lige en opdatering fra Århus C.
Jonathan er inde i en periode med RIVENDE udvikling for tiden. De sidste 3 dage er der sket så vidunderligt meget at jeg næsten ikke kan huske det hele. Det er så store forandringer at det endnu en gang ryster dagligdagsposen herhjemme, og der dukker konstant nye aha-oplevelser, overraskelser og muligheder og oplevelser op. Og jeg må bare flyde med strømmen... Jeg begynder nu at få en respons som jeg slet ikke havde forestillet mig kunne føles så fantastisk... Kan man blive gen-nyforelsket i sit barn? Det er jeg vidst, og det trængte vi til ovenpå øre-snotte-hoste-diarre-opkasthelvedet vi har været igennem siden december.
For et par uger siden (tror jeg det snart er) kiggede Jonathan pludselig op fra sin leg på gulvet, fik øje på Farmand og udbrød helt klart og tydeligt "Pappa!" 
Vi stirrede begge på ham og på hinanden og på ham igen og på hinanden igen og nikkede voldsomt begge to - vi HAVDE hørt det! I løbet af dagen gentog han ordet igen og igen, dog uden at kigge på Farmand hver gang. Om aftenen, midt i en gang titte-bøh i køkkenet kom så "Mamma!" 
Det har han så ikke gentaget siden. Til gengæld er der kommet flere ord på, f.eks. "Hei" (svensk for "hej" 
), "hov", "nej", "ja", "a'deeet?" (hvad er det?), "DA!!!" (hver gang han ser katten) og i dag "mere" (min veninde var på besøg og han sad og fik mad, han havde netop drukket en tår vand og da jeg var ved at stille koppen på bordet rækker han efter den og siger "mere!"
).
Det er ret tidligt, synes jeg - han er jo kun 9 måneder!!! Jeg er heller ikke sikker på at han helt forstår alle ordene, men han siger dem helt rent og adskilt fra lmindelig pludren. Han bruger både ordene både når han har kontakt med os, men også når han ligger på gulvet og leger i sin egen verden. Så kan man som regel høre noget lignende "bwabwabwaaaa... naiiiiii, hei heiii! Hei heiiii! hei heiiii! Pappa heiheiiiii!" Gladere lille mand findes bare ikke på denne jord!
Han har jo i ca. en måned møvet sig rundt på maven, men for 2 dage siden tog han sine første kravletrin på hænder og knæ og der bliver flere og flere af dem. Han leger tagfat med os, dvs. kravler væk, vender sig og griner, og når vi så rejser os så kaster han sig fremad og møver sig alt hvad han kan fremad for at slippe væk/hen til det han ikke må pille ved og griner stort når vi fanger ham
Han rejser sig op ved tremmerne i kravlegården, kan løbe når vi holder ham i hænderne og vinker og klapper til folk han vil i kontakt med. Han lytter intenst når man holder en mobiltelefon op til hans øre (inden han tager den og propper den i munden). Og i forgårs begyndte han så at sætte sig op fra liggende stilling helt selv Det er ret underligt at han pludselig bare SIDDER ret op i et hjørne af stuen, hvis man lige var uopmærksom et øjeblik - vi er jo vant til at hvis han sidder så er det fordi nogen har SAT ham der
Han spiser nu stort set det samme som os, og vil meget hellere have leverpostejsmadder end grød og mos. Skemad er han vidst blevet lidt træt af...
BOEL-testen bestod han med glans i går. SP'en synes han var meget langt fremme motorisk og sprogligt, hvilket var vildt udnerligt at høre for han har hele tiden hængt i håndbremsen udviklingsmæssigt, og nu er han pludselig en af de bedste i klassen
Og så det allerbedste: I dag fik jeg mine første rigtige kys I morges da jeg stod op sad han med Pappa inde på gulvet, jeg kom ind og satte mig, løftede ham op og spurgte "må Mamma få en puss?" og løftede ham ud i strakt arm og ind mod mit ansigt. Han kiggede ud til siden og åbnede munden op på vid gab og hold den der til jeg havde kysset ham, og flækkede så i et stort grin med strålende øjne. Da jeg spurgte igen gentog han det 3-4 gange mens farmand så til
Han sover stadig meget uregelmæssigt, og jeg er oppe 3-15 gange hver nat alt efter hvor tryghedssøgende han lige er den nat. Men jeg er blevet tilbudt at være med til noget Marte Meo gennem min SP (som kompensation for at jeg aldrig fik noget ekstra i starten da det var rigtig hårdt) og der kan vi så få praktisk hjælp med søvnrutinerne, ren luksus!
Om en måned (1.marts) skal vi flytte til en ny lejlighed (weeee!), det bliver bare så fedt!!! Men det er IKKE fedt at det falder sammen med vuggestuestart (17. februar -gulp!) og at min barsel slutter så jeg skal (SKAL!!!) tilbage og skrive speciale. 8-10 månedersalderen ER bare en særlig tid, har jeg opdaget og jeg vil gerne skærme ham for de værste uregelmæssigheder, men det bliver jo nok svært...
På tirsdag får vi fint besøg af Dorthemus og Runadarling som kommer og holder barselscamp med tøsefilm, asti og masser af hygge! Ihh, hvor jeg glæder mig!!!! Og indtil da skal vi holde kæresteaften i morgen hvor elskede Mormor skal passe (Mormor er nok den der kommer tættest på at stjæle vores søns hjerte fra os - han kravlede fra køkkenet over 2 store stuer og en entre I ET STRÆK fordi han hørte hendes stemme i dag ).
Og billeder slipper I sgu heller ikke for 
Knus og masser af kærlighed herfra
Rosa - på kærlighedstrip
