Hej allesammen!
Jeg har en datter på 4 mdr. som har svært ved at falde i søvn om aftenen. Der er ingen problemer i dagtimerne.
Jeg har prøvet at indføre en rutine hvor jeg skifter hende, ammer hende i sengen og så lægger hende for at hun skal sove, hvorefter jeg synger en sang for hende - det går meget godt dertil, men når jeg så har sunget, så starter balladen.. Hun græder og græder og stopper ikke før jeg enten ammer hende i søvn eller tager hende op og med ind i stuen, hvor hun så falder i søvn i mine arme - og det er jo en dårlig vane, men hvordan kommer jeg væk fra den og får lært hende at falde i søvn selv. Jeg har det meget skidt med at hun skal græde sig i søvn, da jeg er bange for at hun skal blive bange for at skulle sove, det problem havde jeg nemlig selv som barn, og det var ikke rart.
Nogen der kan hjælpe mig??
Anmeld