Jeg er stoppet

Hej allesammen!

For ikke så længe siden oprettede jeg en tråd om et evt. ammestop.

Efter at have læst alle svar blev jeg bekræftet i mit valg om at fortsætte amningen til der var mere ro på vores hverdag/helbred og til Laura ikke var så hektisk i ammesituationen.

Det er blevet bedre, men ikke sådan at hun har mistet interessen for amningen igen. - Indtil i går aftes!

Da jeg lagde hende til drejede hun hovedet væk og blev ked af det. Jeg forsøgte igen og hun reagerede på samme måde.

Jeg tænkte at hun måske var for mæt efter aftensmaden, ikke var træt og derfor ikke ville i seng, eller at hun bare ikke lige kunne finde ud af det. Jeg pakkede tøserne tilbage i bh'en og legede videre med barnet nede på gulvet (højt humør).

Efter en halv times tid forsøgte jeg at lægge hende til igen. Samme resultat. Hun ville ikke!

Det er ALDRIG sket før. Ikke engang tæt på....

Jeg ser det som et tegn på at nu behøver hun ikke det mere og så er det slut.

Det er præcis sådan jeg helst ville have det til at slutte men hold kæft hvor er det hårdt Laura bliver et år om 20 dage og er blevet ammet hver eneste dag hele sit laaaange liv

Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg vil med denne tråd. Måske bare "sige" tingene højt og prøve at få følelserne med mig.

Knus Caroline

Jeg har jo ikke ligefrem erfaring med amningen endnu, men måske er det fint nok, at hun selv siger fra, det er da på sin vis en fin måde at afslutte det på Men kan godt forstå, at det må være lidt vemodigt, når det har været hver dag hele hendes liv! 

Hej smukke

Hun er helt sikkert klar til at undvære, og dejligt hun selv siger fra
Kan godt forstå at det må være underligt. Det har jo været en fast rutine hver eneste dag som du selv siger.

Men held og lykke
Håber det fortsætter sådan Og at hun ikke pludselig bliver sur og vil igen.

Kram

Secrets skriver:

Jeg har jo ikke ligefrem erfaring med amningen endnu, men måske er det fint nok, at hun selv siger fra, det er da på sin vis en fin måde at afslutte det på Men kan godt forstå, at det må være lidt vemodigt, når det har været hver dag hele hendes liv! 

ja, jeg synes det er så rart det er hende selv der siger stop i forhold til at jeg skal "tage det fra hende"....

men piiiiv

Det var jo den eneste ting som det KUN var mig der kunne... hihi!

Ej... Jeg har været vildt glad for at amme og jeg er glad for at jeg fik lov så længe

Caroline86 skriver:

Hej allesammen!

For ikke så længe siden oprettede jeg en tråd om et evt. ammestop.

Efter at have læst alle svar blev jeg bekræftet i mit valg om at fortsætte amningen til der var mere ro på vores hverdag/helbred og til Laura ikke var så hektisk i ammesituationen.

Det er blevet bedre, men ikke sådan at hun har mistet interessen for amningen igen. - Indtil i går aftes!

Da jeg lagde hende til drejede hun hovedet væk og blev ked af det. Jeg forsøgte igen og hun reagerede på samme måde.

Jeg tænkte at hun måske var for mæt efter aftensmaden, ikke var træt og derfor ikke ville i seng, eller at hun bare ikke lige kunne finde ud af det. Jeg pakkede tøserne tilbage i bh'en og legede videre med barnet nede på gulvet (højt humør).

Efter en halv times tid forsøgte jeg at lægge hende til igen. Samme resultat. Hun ville ikke!

Det er ALDRIG sket før. Ikke engang tæt på....

Jeg ser det som et tegn på at nu behøver hun ikke det mere og så er det slut.

Det er præcis sådan jeg helst ville have det til at slutte men hold kæft hvor er det hårdt Laura bliver et år om 20 dage og er blevet ammet hver eneste dag hele sit laaaange liv

Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg vil med denne tråd. Måske bare "sige" tingene højt og prøve at få følelserne med mig.

Knus Caroline

Åh det er jeg ked af - eller, det er jo på sin vis meget rart at det hende der siger stop, så du ikke skal ud i et nu-er-det-slut-med-babser-selvom-du-gerne-vil-blive-ved forløb, ikke?

MEN, jeg vil altså lige sige at min datter havde et par dage for en måned siden hvor hun ikke ville ammes og der var jeg også sikker på at det var slut (og jeg var sååå ked af det) men pludselig ville hun gerne igen. Jeg tror det var fordi der var tænder på vej, de er nemlig myldret frem den sidste halvanden måned. Så måske er det det samme Laura har gang i? Men uanset hvad, så har du ammet hende længe og jeg synes det er SÅ flot 

Knus

Ja..det er første skridt ud i verden uden mor...suk..og der kommer flere endnu..hvert trin har sin milepæl.
Men det er også tegn på, at dit barn er selvstændigt og hviler godt i sig selv, og har derfor ikke brug for den intimitet.
Så det siger også en masse om dig som mor.
At få et barn handler om at kunne give slip i små bidder, men det er jo også det, livet drejer sig om.

Kærligst
Sussie

Tulle28 skriver:

Åh det er jeg ked af - eller, det er jo på sin vis meget rart at det hende der siger stop, så du ikke skal ud i et nu-er-det-slut-med-babser-selvom-du-gerne-vil-blive-ved forløb, ikke?

MEN, jeg vil altså lige sige at min datter havde et par dage for en måned siden hvor hun ikke ville ammes og der var jeg også sikker på at det var slut (og jeg var sååå ked af det) men pludselig ville hun gerne igen. Jeg tror det var fordi der var tænder på vej, de er nemlig myldret frem den sidste halvanden måned. Så måske er det det samme Laura har gang i? Men uanset hvad, så har du ammet hende længe og jeg synes det er SÅ flot 

Knus

hun plejer bare rigtigt gerne at ville ammes når hun får tænder og har også gerne villet i den periode der lige har været hvor hun har fået 2.. hmm..

Men det passer meget godt med at jeg gerne ville stoppe heromkring (skal starte skole på tirsdag) og inden hun blev syg begyndte hun også at miste interessen så jeg tror bare det har "indhentet" os igen...

Men jo.. hvor er det dog rart at jeg ikke skal være "den onde" der stopper selvom hun gerne vil! At det er på hendes præmisser

og tak for rosen

knus

SussieThyssen skriver:

Ja..det er første skridt ud i verden uden mor...suk..og der kommer flere endnu..hvert trin har sin milepæl.
Men det er også tegn på, at dit barn er selvstændigt og hviler godt i sig selv, og har derfor ikke brug for den intimitet.
Så det siger også en masse om dig som mor.
At få et barn handler om at kunne give slip i små bidder, men det er jo også det, livet drejer sig om.

Kærligst
Sussie

ja, hårdt og brutalt, er det

men du har ret.. det er det livet handler om! og hvor er jeg dog stolt af min lille myre allerede! Hvad skal det ikke ende med af herligheder!?

ja, hårdt og brutalt, er det

men du har ret.. det er det livet handler om! og hvor er jeg dog stolt af min lille myre allerede! Hvad skal det ikke ende med af herligheder!?

Ja, det er så spændende at følge deres udvikling.

Caroline86 skriver:

Hej allesammen!

For ikke så længe siden oprettede jeg en tråd om et evt. ammestop.

Efter at have læst alle svar blev jeg bekræftet i mit valg om at fortsætte amningen til der var mere ro på vores hverdag/helbred og til Laura ikke var så hektisk i ammesituationen.

Det er blevet bedre, men ikke sådan at hun har mistet interessen for amningen igen. - Indtil i går aftes!

Da jeg lagde hende til drejede hun hovedet væk og blev ked af det. Jeg forsøgte igen og hun reagerede på samme måde.

Jeg tænkte at hun måske var for mæt efter aftensmaden, ikke var træt og derfor ikke ville i seng, eller at hun bare ikke lige kunne finde ud af det. Jeg pakkede tøserne tilbage i bh'en og legede videre med barnet nede på gulvet (højt humør).

Efter en halv times tid forsøgte jeg at lægge hende til igen. Samme resultat. Hun ville ikke!

Det er ALDRIG sket før. Ikke engang tæt på....

Jeg ser det som et tegn på at nu behøver hun ikke det mere og så er det slut.

Det er præcis sådan jeg helst ville have det til at slutte men hold kæft hvor er det hårdt Laura bliver et år om 20 dage og er blevet ammet hver eneste dag hele sit laaaange liv

Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg vil med denne tråd. Måske bare "sige" tingene højt og prøve at få følelserne med mig.

Knus Caroline

ÅÅhhh jeg ved præcis hvordan du har det. Mit første barn, ALma, hun sagde også selv fra da hun var 9 mdr, og det var med stor sorg, for jeg havde tænkt at det var mig der skulle styre det. Men på den anden side, så var det også en stor lettelse, at hun selv fik lov at bestemme!

Mit andet barn, JOhanna, der var det mig der måtte stoppe det, da hun var 10 mdr, og det gjorde faktisk endnu mere ondt!!

Mange knus til dig

Siber