Lige haft den væreste dag i mit liv. Det begynder med min datter på 4 mdr nærmest skriger efter mad. Jeg ligger hende på sofaen og giver hende sutten, og skynder mig ud af lave en flaske til hende. Lige pludselig hører jeg et højt skrig, og løber ind. Der ligger min lille datter på gulvet! Jeg hiver hende op og nærmest panisk prøver at trøste hende. Går nærmest fuldstændig i chok. Der heldigvis intet blod eller noget at se. Skynder mig at give hende noget mad, i håb om trøst.. Lyder underligt, men er fuldstændig i panik/angst/chok for der er sket hende noget. Sidder der og giver hende mad mens jeg bare ryster over det hele. Hun spiser heldigvis og kan kigge mig i øjnene. Lidt efter går det op for mig jeg må ringe til lægen. Men efter der er gået det der føles som en halv time i ventetid, ligger jeg på. Det kan jeg bare ikke vente på! Overvejer at ringe 112, ved jo ikke om der er sket noget jeg ikke kan se. Men kommer i tanke om jeg har nummeret til Hvidovre Hospitals børnemodtagelse og skynder mig at ringe til dem. Der får jeg fat i en sød dame og bryder fuldstændig ud i gråd mens jeg fortæller historien. Føler mig virelig som verdens dårligste mor. Hvem kan dog bare ligge deres barn på sofaen uden opsyn i nogle minutter, men troede ikke hun kunne bevæge sig så godt. Hun beroliger mig heldigvis med at så længe hun ikke har kastet op, er bleg eller andet er der ingen grund til jeg kommer. >Jeg er ikke den første og nok heller ikke den sidste. Men lader hende aldrig ligge 2 sek alene, medmindre det i liften eller vuggen. Hold op en forskrækkelse! Andre der har prøvet lignende? Nu er min lille datter heldigvis sig selv, og smiler. Har aldrig været så bange i mit liv!
Anmeld