Motherhood

hej alle..

jaa karina har ik lige været så aktiv herinde siden jeg fik Felix i armene..

dog en lille opdatering skal i da var ha.

jeg synes jo det gik fint efter vi kom hjem fra hospitalet efter 5 dage derude, han sov god om natten og det var dejligt..men nu er det ændret lidt.. han spiser hele tiden, hele tiden laver ik andet end at amme... av mine bryster..

han har ik grædt så meget men det er han os bare begyndt på og det eneste der kan trøste ham er brystet..

igår valgte vi så at besøge mine forældre da min søster er hjemme på besøg med hendes børn fra spanien, så er der godt gang i huset.. og det gik bare slet ik godt.. puha det var nok lidt for meget på engang for ham.. for det endte med at han græd hele tiden, ville ik sove kun ligge ved bryst.. kl 23 faldt ham om kuld herhjemme.. og dagen idag har helle rik været så god.

puuhaa.. elsker vores søn, men fuck det hårdt når han grøder og vi ik kan trøste ham.. har selv taget et par tude tureog tanken om at på mandag slutter lasses barsel er helle rik så sjov.. men jeg klare det nok..

man skal vel oz lige vænne sig til det at være mor og det med at ha en lille en.. i gode og dårlige tider.. hehe..

man bliver bare lidt frus....

men ellers har vi det godt.. hanhar taget 350 gram på siden vi kom hjem, så mad mangler han ik og vokset 1½ cm... og igår bliver han 14 dage.. tiden flyver afsted, føler vi lige er kommet hjem-..og ville gerne en masse ting men når jo bare intet ..ehe

Hej Karina

Jeg ville bare sige at det er helt normalt at man har det sådan som du besriver. Du skal jo bare tænke på at I jo stadig er ved at lære hinanden at kende.

Og når de er så nye har de perioder hvor de hænger i brysterne, det er simpelthen for at øge mælkeproduktionen, det tager lige lidt tid og så bliver det normalt igen, kan godt huske hvor hårdt det er for man føler virkelig ikke man kan andet end at amme og amme.

Håber I snart får lidt ro på igen

Kh Louise uge 32

Hej Karina,

Først et kæmpe kram! Jeg ved nøjagtig hvordan du har det - og lille Laurits græder ikke engang ret meget. Men det er SÅ hårdt! Lige meget hvad jeg havde troet og forestillet mig, har det bare slet ingenting med virkeligheden at gøre.

Men jeg vil lige give dig et råd jeg fik af min sundhedsplejerske:
Når han græder og du trøster ham med blid stemme og holder ham tæt, gør du det bedste du kan (med mindre han selvfølgelig er sulten). Det må du stole på og han lærer det med tiden.

 og flere

Du får lige en kæmpe krammer herfra...

sender dig et stort kram, kan godt huske det med at man føler at det her ska jeg bare og kan jeg bare..... også blir det slet ik som man havde regnet med.

Men som Louise skriver så blir det bedre med amningen i løbet af et par dage, for det ku godt lyde til at han er ved at sætte mælkeproduktionen op. Ud fra hvor meget han har taget på, på de 14 dage så er det som du selv skriver jo ik fordi han er sulten..... pøj pøj med det hele, husk at du altid kan kontakte sin sp, hun har helt sikkert nogle gode råd hvis du sku være i tvivl om du gør det godt nok...... jeg er ik i tvivl, du virker som den bedste mor Felix ku ønske sig

Lene

Jeg vil bare sige: Det samme her! Og JM sagde, at det var helt normalt.

Han spiser og spiser og spiser og jeg er simpelthen så øm! Men hva, den mælkeproduktion skal vel også op, så jeg koncentrerer mig bare om ikke at klemme ham når han tar rigtig fat

Vi kan ikke rigtig lægge os fra ham, da han så bare græder og JM sagde at så skulle vi tage ham op og give ham tryghed - som om han stadig var i maven. I går lykkedes det os at få ham til at sove lidt andre steder end i vores arme og på maven, og jeg SAVNEDE HAM! Fjollet... men det var også skønt at tulle rundt og lave noget andet.

ang. det med gæster/når man er på besøg. Johannes blir helt vildt urolig når vi har gæster. Og jeg tror måske det kommer fra mig. Jeg kan ikke så godt lide at han skal gå fra arm til arm, have blitz i hovedet hele tiden og så er jeg ikke helt vildt glad for at amme når folk kigger på. SÅ er kommet frem til at han måske mærker min utryghed og derved selv bliver utryg? Ved ikke om det er sådan det hænger sammen, men må øve mig i at tage det stille og roligt og måske engang i mellem sige stop til billeder/tag blitzen af og sige: nu trænger han vist lige til en pause fra fremmede og må en tur over til mor eller far.

Og her raser hormonerne også! Jeg kan mange gange i løbet af en dag mærke tårerne presse på, men igen, så tror jeg ikke vi er helt vildt unormale og dårlige mødre. Vi er bare mødre! 

Pøj pøj med det Karina - og op med humøret 

Du får lige et kæmpe  Og ja det er hård for i skal jo lige lære hinanden at kende. 

Jeg kan ikke skrive så meget andet som de andre ikke har skrevet. 

Så ville bare lige sende en krammer 

dejligt at vide at man ik er ene om de følelser... det er bare som en kniv i hjertet når han græder og vi ik kan trøste ham.. og desværre lader vi det gå udover hinanden, vi snerre lidt og bliver selv lettere stressede.. men det går nok over eller man lære nok at leve med det...

men dejlig er han selvom han holder sin mor oppe.. hehe

Det siges at når vi blir stressede f.eks ved gråd på puslebordet, så blir de det også. Så jeg koncentrerer mig helt vildt om at tage den med ro når han begynder at skrige. Snakker og trøster mens jeg gør det færdigt og SÅ tar jeg ham op og trøster ham. Jeg skal godt nok koncentrere mig meget for ikke lige at sætte farten op eller blive sådan helt stressagtig i mine bevægelser, men for det meste virker det faktisk ok at bevare roen.

Kram Carina - med kun 6 dages erfaring at dele ud af, men er det ikke det vi skal med en mødregruppe? At dele den erfaring og viden vi nu engang har? Altså udover at dele alle de crazy tanker og bekymringer vi render rundt med alle sammen