Jer der fik pks/aks

Jeg fik PKS i marts pga. baby i UK, men ønskede virkelig brændende at få lov til at føde selv. Jeg forligede mig hurtigt med tanken om PKS og det hele gik da også fint, jeg kom mig hurtigt og arret er så fint nu - et mnde om mit lille mirakel. Men når jeg sidder og læser FB'er, kan jeg nu godt blive en anelse... misundelig? Jeg føler på så mange måder at jeg er gået glip af den der store forløsning og afslutning på en lang graviditet. Og så synes jeg på en eller anden måde også at der er noget urkvinde over det at føde børn. Ikke at det er nemt at få et kejsersnit - bestemt ikke. Men for mit vedkommende var det nemt.

Jeg håååber sådan at jeg får lov til at opleve det at føde mit barn næste gang.  

Er der andre derude, der har det på samme måde?

jeg endte ud i aks. jeg gik 14 dage over og blev sat igang med det resultat, at selma blev dårlig og efter to timer skulle det altså gå stærkt og hun skulle ud NU. selve aks forløbet gik rigtig godt og ud kom der en en frisk og dejlig baby. jeg helede osse fint op og alt var i skønneste orden. Tror godt man kan kalde det lidt traumatisk pludselig at skulle have aks når nu man sådan havde set frem til en alm fødsel. Det skal dog siges, at jeg inderst inde var klar over det ville ende sådan ud da jeg ugen op til, havde alle tegn på svangerskabs forgiftning. var til tjek 4 dage inden igangsættelse og jeg påpegede at jeg virkelig havde det skidt, men det blev ikke taget alvorligt. Da Selma så var kommet til verden måtte jordmødre og læger erkende, at jeg faktisk havde svangerskabs forgiftnig-ups ups. Nå men pyt nu med det, for jeg lå jo der med en rask og frisk lille prinsesse. Men jeg kan godt mærke nu her efter godt et halvt års tid, at jeg kan blive noget vred over, at jeg stod der som første gangs gravid og ikke rigtig turde banke i bordet og kræve at blive taget alvorligt. Måske kunne jeg have født på normal vis hvis jeg var blevet sat igang noget før. Jeg er så blevet garanteret, at næste gang vil jeg blive holdt nøje øje med og så skal vi tage stilling til om det skal være pks eller alm fødsel(hvis det hele forløber normalt). For det meste er jeg jo over lykkelig for, at min lille prinsesse kom til verden uden men og hvor er det godt at aks er en mulighed når lokummet brænder. Men af og til får jeg osse den der følelse af, at være gået glip af noget rigtig stort i form af en alm fødsel.

Nu har jeg ikke født endnu.. Men var til gruppe konsultation sidste uge hos JM.. Der var 4 som havde valgt planlagt kejsersnit.. Vi andre, som skulle føde normalt sad og snakkede på et tidspunkt med dem om hvorfor de havde valgt det osv.. og blev enige om at vi ville føle man gik glip af noget.. ja sikkert en masse smerter osv.. Men ville føle at vi ikke havde "kæmpet" for det og at processen man går igennem ved en alm. fødsel gør noget ved en, samt vare længere.. Hvor med kejsersnit så er det "bare" åben og ud kommer baby..

Det skal jo bestemt ikke misforståes som om jeg siger det er let med kejsersnit.. men som kommende mor som skal føde almindeligt, så har jeg de samme tanker omkring det som dig.. Kan godt forstå du gerne vil prøve det en dag og føler nu at du ikke har fået det hele med.. Min fætters kæreste har også lige fået pks, og hun er bare så ked af hun gik glip af at føde normalt.. Så tror måske det meget almindeligt at du føler sådan..

Jeg fik aks 5 uger før termin, pga. Svangerskabsforgiftning. Jeg skulle til kontrol og havde pakket mine ting, for var sikker på de ville beholde mig og det gjorde de jo så også. Dagen efter kom hun til verden. Jeg havde håbet på at føde rigtigt, men lige dér havde jeg det så skidt og tænkte bare kun på at få hende ud i god behold. Dog havde jeg det meget forkert efter, når folk snakkede om jeg havde født, for havde jo ik født, hun var "bare" blevet taget ud af mig.. Mit ar voksede flot sammen og man ka stort set ik se det. Havde dog mange smerter efter, men har alle jo nok, efter at ha fået skåret maven op Og ja har det som dig, for håber SÅ meget på at føde normalt, her til maj. Tør bare ik rigtig tro på det, da der er 75% chance for jeg ikke kommer til det både pga. Det tidligere kejsersnit og så pga. Min sukkersyge.

Tulle28 skriver:

Jeg fik PKS i marts pga. baby i UK, men ønskede virkelig brændende at få lov til at føde selv. Jeg forligede mig hurtigt med tanken om PKS og det hele gik da også fint, jeg kom mig hurtigt og arret er så fint nu - et mnde om mit lille mirakel. Men når jeg sidder og læser FB'er, kan jeg nu godt blive en anelse... misundelig? Jeg føler på så mange måder at jeg er gået glip af den der store forløsning og afslutning på en lang graviditet. Og så synes jeg på en eller anden måde også at der er noget urkvinde over det at føde børn. Ikke at det er nemt at få et kejsersnit - bestemt ikke. Men for mit vedkommende var det nemt.

Jeg håååber sådan at jeg får lov til at opleve det at føde mit barn næste gang.  

Er der andre derude, der har det på samme måde?

Nej, jeg har det ikke på samme måde!

Men jeg har også fået AKS.

Jeg havde både veer og var åbnet mig, men pga. Justins hjerterytme faldt drastisk hver gang jeg fik en ve, og hans almene tilstand var rigtig skidt - måtte han ud HURTIGT!

Det viser sig så at Justin er MEGET mindre end de havde skønnet!
De skønnede ham til til at veje 3200 g. da vi ankom til FG, og 3 timer senere da han kom ud vejede han kun 2125 g.

Han har slet ikke kunne klare mine veer som kom hver 2 min. og varede over 1 min. Og han havde det bare skidt!
Hans blodsukker var alt for lavt, og hans værdier stod og vaklede. Og pga. det tryk han har fået under mine veer fik han en blødning i hjernen!

Jeg føler mig overhovedet ikke snydt, det eneste jeg tænker er "GODT min dreng kom hurtigt ud, og er okay i dag" .

Min fødsel endte i akut kejsersnit... jeg lå med veer rigtig mange timer og nåede også at have presseveer, men Liva sad skævt i bækkenet og sad derfor fast, derfor endte det i akut kejsersnit.

De første uge efter havde jeg det ok med det, men så blev jeg mere og mere ked af at jeg ikke havde fået lov at prøve at føde rigtigt... følte mig SÅ snydt, at jeg havde ligget der med veer og presseveer og så bare missede finalen.

Nu er Liva 3 1/2 og jeg har fundet mig til rette med at sådan skulle det altså bare være.... det gør mig jo hverken til en bedre eller dårligere mor og havde vi ikke kunne få kejsersnit så var både jeg og Liva døde.

Jeg vil rigtig gerne prøve at føde selv, men bliver det ikke til det er det også okay.... i sidste ende sidder vi jo alle med en dejlig guldklump

Hej Jeg skal muligvis have kejsersnit, da lægerne ikke er helt sikker på om mit bækken kan klare en fødsel. De er bange for det knækker efter 2 bækkenbrud. Men har slet ikke tænkt tanken om at jeg kommer til at gå glip af noget. At jeg ikke får afsluttet min 9 mdr graviditet ordenligt. Og jeg håber bestemt heller ikke jeg kommer til at have den tanke. Hvis min krop ikke er i stand til at føde normalt, ville jeg heller ikke udsætte den for det, det kan jo bringe min lille guldklump og mig selv i fare, og er du gal et smerte helved jeg skal i gennem hvis mit bækken knækker. Kan bestemt godt huske hvor længe det gjorde ondt og hvor længe jeg gik på krykker

Hvis man får kejsersnit er der jo en helt bestemt grund til det (som regel), og man skal da prise sig lykkelig over at muligheden er der.

Jeg har fået et aks og 2 pks.

Den første gik rigtig stærkt,jeg havde været syg og haft meget meget  ondt i lang tid, efter en nat helt uden vøvn,hvor jeg bare stod under en varm bruser  sendte min jm mig til kontrol på fg, hvor jeg blev sendt hjem fra med beskede om at fandt de noget i mine blodprøver ville de kontakte mig.

Efter en nat uden søvn ringede telefonen jeg fik en halv time til at stille på fødegangen, da de havde haft morgen konferrence og de var ikke tilfreds med hjerte og aktivitetskurven.

Jeg fik så kørt strimmel i 2 timer hvor jeg skulle drikke isvand,danse med maven osv. og fik så en pause på 2 timer. (de havde sagt en time, men jeg tog en smut hjem)

Så da jeg kom igen blev der kørt strimmel igen, ½ time efter havde de hevet en lille pige ud af mig,som tog 9 min om at få fuld point, da hun var død ved fødslen.

De to andre gange fik jeg det fordi jeg gik med konstante veer i henholdsvis 2 måneder og 3 måneder, hvor jeg også var indlagt så de kunne holde øje, da det gamle kejsersnit var ved at briste, og fordi jeg havde åbnet mig.

Men jeg ville også rigtig gerne ha oplevet en "rigtig" fødsel,men for mit vedkommende, er det slut nu der kommer ikke flere børn

Jeg kan sige, at jeg fødte mine to første normalt og fik den sidste ved PKS og gud hvor ville jeg ønske at jeg havde fået de to første ved PKS også.
Fødsler er ikke noget for mig, og jeg kan overhovedet ikke juble over det på nogen måde.
Den første var et marreridt, nr 2 var ok, men...nå vi er jo alle forskellige, men fra mig kan det kun blive ordene, at I ikke er gået glip af noget.
Jeg har aldrig kunnet se noget skønt ved at skulle gå det igennem at få barnet ud.
Så for mig, så er jeg virkeligt følt, at det var helt igennem viduderligt at blive mor med nr 3, for der kunne jeg virkeligt glæde mig uden at skulle igennem fødslen.

Til gengæld har min datter det modsat...hun vil 10 gange hellere føde selv end at skulle have KS. Så det afhænger jo nok af hvordan man fra naturens hånd er indrettet og hvike oplevelser man har haft fra starten af.

Kærligst
Sussie