Mega forelsket (i det ene barn..)

Hej skønne mødre.

Jeg er SÅ vild med Mikas for øjeblikket, han er så sød og kærlig. Han begynder at snakke og er bare generelt en god dreng

Smilla.. Hun er også en fantastisk pige, sød, klog og god men.. Hun er godt nok belastende for tiden, hun lokker hele tiden Mikas til at lave ballade. Fx i morges hørte jeg "Mikas se den store bog, bare smid den på gulvet", så råber jeg at hun ikke skal sige sådanne ting og så hvisker hun det bare. Derudover får hun ham til at hælde sin mad ud på bordet osv. Derudover er hun meget besidderisk over sine ting, Mikas må ikke prøve tingene eller hun vil ikke dele - den anden vej omkring det syntes hun er fint. Hun er nogengang en lille lidt for klog pige Men dejlig er hun nu også

Andre der har et krapyl af en 3 årig derhjemme?

Haha, jeg ved præcis hvordan du har det

Jeg eeeeeeelsker Casper - han er bare det skønneste lille menneske..

Og jeg eeeelsker selvfølgelig også Simon, men han er fanmer en prøvelse nogle gange  Han er glad for sin lillebror, men som alle andre søskende bliver han træt af ham en gang imellem, og så skubber han ham, eller sparker - og jeg bliver fanme så gal! Casper forstår jo ingenting endnu, så han kan ikke lokke ham til noget, men i stedet prøver han at spille Christian og jeg ud mod hinanden, og alliere sig med den ene, den som lige har været mindst ond mod ham (ifølge hans hoved). Lige for tiden er jeg en dum mor - måske fordi Casper er syg, så jeg sidder MEGET med ham, og det synes Simon jo ikke er specielt sjovt...

Nå, jeg kan ikke komme med helt konkrete eksempler, men han er i hvert fald strid... kan nogle gange tage mig selv i at tænke at Casper er meget sødere, men må jo huske på at Simon også var den sødeste sødeste baby, og at Casper også en dag bliver en uartig 3-årig   

Hahaha.. Tak for dit svar, nu føler jeg mig ikke længere som onde mor der syntes det ene barn er sødere end det andet - lige nu! Det er ikke længe siden at det var omvendt

uuuh kender det så godt.. mikkel er simpelthen også en baryler.. puha... det kan være hårdt.. hvorimod lille simone bare er super glad og smilene hele dagen lang... 

det giver altså en hel masse energi når man lige får sådan et skønt smil fra den bette prinsesse

Hæ, det barn eller de børn har jeg også. NM har så også lige fundet ud af noget interessant med det her med at sige undskyld. Hun mener, at alt er i orden bare man siger undskyld bagefter. Det har lige resulteret i to blå øjne til stakkels lille, glade, troskyldige Albert, der fik et - eller med i dag så to - skub ned af sofaen. Undskyld mor! Råbte hun straks og hentede mig ude i køkkenet og her anden gang, det skete prøvede jeg så lidt mere bastant at forklare hende, at det ikke var ok, bare fordi hun sagde undskyld bagefter. Det lugter jo stadigvæk, som hun selv så fornuftigt sagde en gang, jeg kom til at slippe en vind, som jeg undskyldte for.

Muhahahaha.. Den kender jeg også godt, undskyld så er alt godt igen. Ofte kommer hun selv løbende og siger "Mikas faldt ned af sofaen" selv om jeg godt ved at hun skubbede ham.. De er nogen banditter lige nu, det er godt at deres små brødre vokser op og kan give dem lidt modspil