hva dælen gør jeg galt?

Laulund87 skriver:

Åh søde, det er jeg godt nok ked af at det går så skidt

Jeg har ikke så mange gode råd for jeg ammede, af gode grunde, ikke. Men jeg smutter ikke uden at give et  og

arhhh du er bare SÅ sød og dejlig

Joan ( Smallie ) skriver:

Du må se om du ikke kan holde ham vågen så han sutter det mere. Det måtte jeg også med min den ældste han var sådan en rigtig hygge sutter og kunne bruge flere timer på at amme hvis han fik lov

ja der e rikke andet for .D

Davidsen87 skriver:

PS. Der er ALTID nok mælk, det løber bare ik altid lige hurtig hvis man er træt, så ta en middags lur

arhhh jeg har været træt siden mandag... begge drenge er syge

Jeg vil også bare SÅ gerne amme, og kan jo høre han synker..!! Så der er da noget i babserne.. Og så snart der er gået 2 timer jamen så er de fuldstændig spændte..!! Derigår hvor han sov de 3 timer jamen der havde jeg vandet igennem ammeinlæg OG ammebh..!! Så der er rigeligt, MEN han skal bare lære at spise på en gang og ikke hver time..!

Men tak for et meget sødt indlæg - det er smadder dejligt at vide man IKKE er alene

Vores piger var jo alt for små da de kom til verden og da de skulle lære at spise, så vi fik grundig vejledning af sygeplejerskerne på neonatal.

Vi skulle:

nusse dem under fødderne og på kinderne, hver gang de var ved at stoppe og falde i søvn. Vi bøvsede dem også af, for at holde dem vågne.

Når de ikke længere kunne holdes vågne, tog vi dem ud på puslebordet og skiftede dem, så de blev vækket igen.

Så var det ind til brysterne igen og i gang med nusseriet hvis de var ved at falde i søvn igen.

Når de bare ikke kunne holdes vågne mere, så måtte de jo sove. De skulle ikke skifte bryst, for den fede mælk kommer jo til sidst. Men der var jo også to, så det gav jo sig selv at de ikke skiftede bryst.

Håber i finder en løsning.

Marianne

www.stjerneleg.dk

quar20 skriver:

ja der e rikke andet for .D

Med min store datter havde jeg samme problem... at hun faldt i søvn ved amningen. Fik det råd at nusse hendes tæer så hun kunne spise færdig og det hjalp- Pøj pøj med det

Vi må jo holde sammen  Det er os der bestemmer, selv om de små gerne vil

MarianneSonne skriver:

Vores piger var jo alt for små da de kom til verden og da de skulle lære at spise, så vi fik grundig vejledning af sygeplejerskerne på neonatal.

Vi skulle:

nusse dem under fødderne og på kinderne, hver gang de var ved at stoppe og falde i søvn. Vi bøvsede dem også af, for at holde dem vågne.

Når de ikke længere kunne holdes vågne, tog vi dem ud på puslebordet og skiftede dem, så de blev vækket igen.

Så var det ind til brysterne igen og i gang med nusseriet hvis de var ved at falde i søvn igen.

Når de bare ikke kunne holdes vågne mere, så måtte de jo sove. De skulle ikke skifte bryst, for den fede mælk kommer jo til sidst. Men der var jo også to, så det gav jo sig selv at de ikke skiftede bryst.

Håber i finder en løsning.

Marianne

www.stjerneleg.dk

 det er nemlig en rigtig god ting. og det hlælper .. det samme fik jeg nemlig afvide da vi var indlagt på neo

Jeg vil på ingen måde gør mig klog på dig og dit barn, men jeg vil gerne fortælle om hvordan det har været med mine 3 børn som er blevet ammet fuldt ud indtil de var 7 mdr.

Omkring 2/3 mdr alderne fik de pludselig en periode hvor de ammede hver 2 time hele tiden. For det meste spiste de i kort tid 5-10 min, nogle gange var det et langt måltid som måske varede sammenlagt 20-30 min, men så spiste de ikke hele tiden, de holdt pauser undervejs. Der har ikke været tale om appetitspring, for dette mønster med at spise hver anden time varede i mange uger (i modsætning til appetitspring som typis var 3 dage)., men næsten lige så pludselig det var kommet med at amme hver anden time, lige så pludselig holdt det op igen.

Da jeg oplevede det med den første, snakkede jeg med SP om det og hun mente at jeg ikke måtte amme hver 2. time (også fordi det kørte mig i sænk), men da jeg fik barn nr 2 og 3 var jeg mere afslappet omkring det, fordi jeg havde oplevet at det gik over igen, egentlig uden at jeg gjorde noget for det.

I modsætning til dig har jeg aldrig spekuleret over om mine børn fik mælk nok. Det har jeg bare taget for givet at de fik. Kun en enkelt gang, da min ellers så kære mand, spurgte mig hvor meget der egentlig kom ud af mine bryster, da blev jeg helt kold! For det ANEDE JEG IKKE!!! -jeg havde ingen ide overhovedet!!! Han spurgte bare af nysgerrighed, men jeg blev faktisk bragt helt ud af fatning over det. -og der blev jeg usikker!

Umiddelbart tænker jeg, at hvis dine bryster er spændte efter 2-3timer, så lyder det til at du har rigeligt med mælk! -og hvis du vælger at malke ud for at se hvor meget du har, så husk at barnet kan få meget mere ud af brystet end du kan!

Jeg aner ikke om det kan bruges til noget som helst, men jeg sender masser af varme tanker til dig!

Hej!

Vil gerne dele mine amningsproblemer med dig og andre der måske heller ikke er en malkeko.

Jeg havde problemer med amningen fra dag 1... Det var helt vildt frustrerende for mig og jeg havde nok en depression pga det. Min datter er nu et år gammel og jeg kan se tilbage på tiden som nybagt mor med en masse erfaring.

Jeg havde ikke nok mælk kort og godt. Min datter ville ikke rigtig "suge sig fast", hvilket jeg i eftertid godt forstår...der var jo næsten ikke en skid mælk... De kloge hoveder (ammeambulatoriet på RH, sundhedsplejerske og læge) fortalte mig en masse gode råd, hvilket jeg fulgte til punkt og prikke, det blev bare aldrig bedre og jeg fik det dårligere og dårligere psykisk.

De gode råd var bl.a. at jeg skulle sørge for nok søvn, nok mad, nok drikke, hud mod hud, udpumpning efter hver amning etc etc...

Jeg holdt ud til min datter var næsten 5 mnd. Hun fik supplerende MME og der var kun enkelte dage hvor hun kun fik MM. De dage var jeg lykkelig.

Nu, hvor jeg tænker tilbage på perioden, er jeg træt af at jeg holdt så meget fast i at jeg bare skulle have den amning til at fungere. Jeg var egoistisk og tænkte slet ikke på min datter. Alle tidsskrifter og hjemmesider siger at "alle kan amme", men det kan man altså ikke og jeg synes der er for lidt fokus på at ikke alle kan amme, selv om man gerne vil. Jeg var bange for hvad folk ville tro om mig hvis jeg gav flaske og ikke ammet. Jeg fik også nogle mærkelige kommentarer i retning om at det var fordi jeg ike gad... ! Hvis de bare vidste... Det var hverken godt for mig eller min datter, at den amning var sådan et stort problem. Min datter spiste i begyndelsen hver time, derefter gik det over til hver anden time og de gange hun fik lidt MME gik der op til tre timer. 

Jeg kunne have haft meget mere glæde af de første måneder hvis jeg gik over til flaske lidt tidligere. 

Der kan selvfølgelig være flere årsager til at man ikke kan amme. Jeg har lagt ind et link til en norsk hjemmeside der er god at kigge på. Jeg troede i lang tid at årsagen til at jeg ikke kunne amme var at jeg mistet 2.5 liter blod....men selv efter de tre mnd hvor min% var ok igen, var det stadig noget værre bøvl.

http://www.ammehjelpen.no/artikkel/153/Årsaker-til-lite-melk-sjeldne

Jeg vil råde dig til at tænke på dit barns bedste. Hvis det er sådan at hver eneste amning er et helvede for dig, så er det sikkert sådan for dit barn også. Jeg tror i begge to vil få meget mere glæde af MME.

VH M (30år og mor til 1 årig datter)

Vil lige tilføje: Jeg håber selvfølgelig at amningen går meget bedre når jeg engang skal have barn nr. 2 og opfordrer altså ikke til at alle skal give flaske. Men mener bare, at når man ikke kan amme pga det ene eller det andet, ja så er faktisk flasken meget go! Jeg har haft mange dejlige flaske-hyggestunder med min datter og hun ELSKER den flaske stadig!