Hvordan fik i hjælp

Jeg tror jeg måske har en depression...Har længe tænkt på det, men har hele tiden slået det hen som alm. dårlig humør. Har læst en del om det på nettet særligt, de seneste par dage og kan genkende en del af symptomerne- dog ikke alle...

Men er enormt irritabel, kan ikke mærke mine følelser, svæt ved at koncentrerer mig og huske, og er bare trist og sur. Jeg bevarer dog facaden undtagen herhjemme hvor det hele krakerlerer og jeg skændes med min mand eller bare er sur.

Nu kører de næste tanker så på om eller retter hvordan jeg kommer til lægen. Har svært ved at forestille mig at ringe og sige, hej jeg tror jeg har en depression... Jeg kender ikke rigtig min læge og har så svært ved at forestille mig at skulle snakke om det.

Hvordan fik i taget hul på det?

Anonym skriver:

Jeg tror jeg måske har en depression...Har længe tænkt på det, men har hele tiden slået det hen som alm. dårlig humør. Har læst en del om det på nettet særligt, de seneste par dage og kan genkende en del af symptomerne- dog ikke alle...

Men er enormt irritabel, kan ikke mærke mine følelser, svæt ved at koncentrerer mig og huske, og er bare trist og sur. Jeg bevarer dog facaden undtagen herhjemme hvor det hele krakerlerer og jeg skændes med min mand eller bare er sur.

Nu kører de næste tanker så på om eller retter hvordan jeg kommer til lægen. Har svært ved at forestille mig at ringe og sige, hej jeg tror jeg har en depression... Jeg kender ikke rigtig min læge og har så svært ved at forestille mig at skulle snakke om det.

Hvordan fik i taget hul på det?

Jeg har ikke prøvet at gå til lægen med depression, men med et andet svært problem. Jeg har et godt forhold til min læge. Jeg bestilte tid på nettet og skrev på forhånd et par ord om, hvad det handlede om, så han var forberedt. Derfor var jeg ikke så bange for at tale usammenhængende om det til selve konsultationen. Desuden havde jeg min mand med som opbakning.

Håber, du får taget godt hul på det og får den hjælp, du har brug for. - Vær ikke bange for at bede omgangskredsen om hjælp.

Tanker fra Molly

Anonym skriver:

Jeg tror jeg måske har en depression...Har længe tænkt på det, men har hele tiden slået det hen som alm. dårlig humør. Har læst en del om det på nettet særligt, de seneste par dage og kan genkende en del af symptomerne- dog ikke alle...

Men er enormt irritabel, kan ikke mærke mine følelser, svæt ved at koncentrerer mig og huske, og er bare trist og sur. Jeg bevarer dog facaden undtagen herhjemme hvor det hele krakerlerer og jeg skændes med min mand eller bare er sur.

Nu kører de næste tanker så på om eller retter hvordan jeg kommer til lægen. Har svært ved at forestille mig at ringe og sige, hej jeg tror jeg har en depression... Jeg kender ikke rigtig min læge og har så svært ved at forestille mig at skulle snakke om det.

Hvordan fik i taget hul på det?

Den gang jeg fandt ud ad det, sendte min kollega, mig videre til min læge fordi at jeg søgte hjælp ved at skære i mig selv, så det var masser af hjælp at hente der ..   Ring og snak med din læge, og fortæl hvordan du har det .. Det er vigtigt at du får noget hjælp .. Det skal lige siges at jeg ikke skære i mig selv mere, det stoppede jeg med før min graviditet

Held og lykke med det hele og stort kram herfra

Anonym skriver:

Jeg tror jeg måske har en depression...Har længe tænkt på det, men har hele tiden slået det hen som alm. dårlig humør. Har læst en del om det på nettet særligt, de seneste par dage og kan genkende en del af symptomerne- dog ikke alle...

Men er enormt irritabel, kan ikke mærke mine følelser, svæt ved at koncentrerer mig og huske, og er bare trist og sur. Jeg bevarer dog facaden undtagen herhjemme hvor det hele krakerlerer og jeg skændes med min mand eller bare er sur.

Nu kører de næste tanker så på om eller retter hvordan jeg kommer til lægen. Har svært ved at forestille mig at ringe og sige, hej jeg tror jeg har en depression... Jeg kender ikke rigtig min læge og har så svært ved at forestille mig at skulle snakke om det.

Hvordan fik i taget hul på det?

hejsa. først en  til dig.

jeg har været nede med flaget 2 gange... første gang da jeg var 17 og anden gang her for et år siden... den anden gang kom jeg hurtigere på benene end første gang. da jeg fik kontaktet min læge hurtigt.. og fik ændret de ting der gjorde at jeg havde fået det så dårligt..

du er nødtil at ringe til lægen og sige tingene som de er.. selvom det virker rigtig dumt og svært.. tro mig jeg gjorde det her anden gang før jeg næsten fik sagt sætningen færdig var jeg begyndt at store tude i telefonen.. og havde lige fået ny læge så det var heller ikke så fedt. men man er nødtil det..

du er også nødtil at tænke over hvad det er der evt. presser dig i din hverdag som måske kan være det der har gjort du har fået det dårligt.. det er du nødtil at ændre nogle ting ved eller få det helt ud af verden.. ellers kan det godt være svært at komme videre.. men det kan selvfølgelig også godt være du ikke er klar over hvad det er der er grunden til det endnu. men så skal du være opmærksom på det..

held og lykke med det hele..

knus fra michelle 20+2

ps. husk det ikke er en skam at have fået en depression. det er tegn på at du har været i noget der har været hårdt alt for længe..

Har selv haft en svær depression, så kan også godt følge dig i de ikke er let at bede om hjælp, især ikke hvis man ikke kender sin læge så godt.

Har dog altid haft et godt forhold til min læge, og ringede i hans "private" telefontid, og sagde jeg havde brug for at snakke med ham, da jeg gik og var ked af det hele tiden, og ikke kunne "styre mig". Så undgik jeg at snakke med en sekretær, ( så få som muligt ) Og vidste snart ikke hoved og hale. Det var intet problem og jeg fik hurtigt en tid..

Selv om du ikke kender din læge så godt, så tænk på at han har haft massere inde med de samme problemer som dig. Og han vil MEGET gerne hjælpe dig, til at finde ud af hvad det er i vejen med dig.. De tager det meget seriøst..

Ring endelig til ham, og få en tid. Det er ingen skam at bede om hjælp ved en depression. Ikke noget man selv kan gøre for man får. Det også en sygdom. Ligesom at tage til lægen med alt muligt andet.

 herfra.. Håber du vil ringe til ham i morgen  

TAk for jeres svar. det er noget underligt noget, for lige nu i dette sekund, sidder jeg som så ofte før, og får mig selv o´verbevist om at jeg blot er/har været i dårlig humør, som så ofte før og nu er på toppen igen. efter at have snakket med manden om det hele..

Det er så svært....

Det er kommet efter jeg begyndte på arbejde efter barsel og har så kæmpet med disse nedturer sidenhen... det er næsten et år siden

Da jeg havde en depression tog jeg selv til lægen da jeg kunne mærke alt ikke var som det plejede. Han stillede så nogle forskellige spørgsmål og krydsede af på en skema og ud fra mine svar kunne han så se om jeg havde en dep eller hvad det var, og det var det.

Fik nogle sertralin og det var det bedste jeg gjorde for mig selv. Er den dag idag uden dep, men kan da selvfølgelig have dårlige dage - dog ikke i samme omfang og får ikke længere pillerne

Jeg kendte heller ikke selv min daværende læge super godt, men det nyttede ikke at skyde det hen længere. Så mit råd er at komme afsted og få gjort noget ved det. De stempler dig jo ikke som et dårligt menneske fordi du måske har en dep, det er efterhånden mere og mere "udbredt" blandt folk og er ikke et "tabu".
Tag afsted - du vil glæde dig over det bagefter

Og du får lige en  med på vejen!

StephanieJ skriver:

Da jeg havde en depression tog jeg selv til lægen da jeg kunne mærke alt ikke var som det plejede. Han stillede så nogle forskellige spørgsmål og krydsede af på en skema og ud fra mine svar kunne han så se om jeg havde en dep eller hvad det var, og det var det.

Fik nogle sertralin og det var det bedste jeg gjorde for mig selv. Er den dag idag uden dep, men kan da selvfølgelig have dårlige dage - dog ikke i samme omfang og får ikke længere pillerne

Jeg kendte heller ikke selv min daværende læge super godt, men det nyttede ikke at skyde det hen længere. Så mit råd er at komme afsted og få gjort noget ved det. De stempler dig jo ikke som et dårligt menneske fordi du måske har en dep, det er efterhånden mere og mere "udbredt" blandt folk og er ikke et "tabu".
Tag afsted - du vil glæde dig over det bagefter

Og du får lige en  med på vejen!

Hvor lang tid tog du de piller? Og hvor hurtig virkede de? Er der bivirkningerved dm. Synes jeg har hørt om at der er mange bivrkninger og at man ikke må tage dem mens man er gravid?

Har selv set de test på nettet omkring depression og ud fra dem at dømme er den god nok. Men kender i det med at den næste dag er alt godt og lyst igen og sådan gåd det op og ned

Anonym skriver:

Hvor lang tid tog du de piller? Og hvor hurtig virkede de? Er der bivirkningerved dm. Synes jeg har hørt om at der er mange bivrkninger og at man ikke må tage dem mens man er gravid?

Har selv set de test på nettet omkring depression og ud fra dem at dømme er den god nok. Men kender i det med at den næste dag er alt godt og lyst igen og sådan gåd det op og ned

Årh kan ikke huske hvor længe jeg tog dem, men det var ikke andet end nogle måneder. Jeg stoppede selv med dem uden aftale med lægen - ikke det smarteste at gøre, men var nu det jeg gjorde.
De virkede vidst efter nogle uger, men ikke sådan så man så alt bare var paradis osv. de virkede bare ved at jeg ikke fik de der dybe huller jeg faldt i.

Nej de må ikke tages når du er gravid, jeg blev gravid dengang jeg tog dem og der fik jeg at vide at der skulle findes et alternativ til dem, men så langt nåede det ikke eftersom jeg stoppede med dem og fik abort!

Jeg oplevede ingen form for bivirkninger ved pillerne overhovedet, tror det er meget forskelligt fra person til person med bivirkninger. Nogen får jo hele portionen, nogen får få og nogen får slet ingen.
Har kun én gang oplevet bivirkninger ved piller, så er åbenbart ikke så "sart" mht. medicin

Ja den der med at alt er sort den ene da og den næste er det nærmest glemt og alt er perfekt kender jeg godt - sådan havde jeg det tit inden jeg fik bekræftet en dep.

Anonym skriver:

Jeg tror jeg måske har en depression...Har længe tænkt på det, men har hele tiden slået det hen som alm. dårlig humør. Har læst en del om det på nettet særligt, de seneste par dage og kan genkende en del af symptomerne- dog ikke alle...

Men er enormt irritabel, kan ikke mærke mine følelser, svæt ved at koncentrerer mig og huske, og er bare trist og sur. Jeg bevarer dog facaden undtagen herhjemme hvor det hele krakerlerer og jeg skændes med min mand eller bare er sur.

Nu kører de næste tanker så på om eller retter hvordan jeg kommer til lægen. Har svært ved at forestille mig at ringe og sige, hej jeg tror jeg har en depression... Jeg kender ikke rigtig min læge og har så svært ved at forestille mig at skulle snakke om det.

Hvordan fik i taget hul på det?

Jeg gik til lægen og fik taget en test, og den vej igennem fik jeg stilt diagnosen depression... Og videre derfra blev jeg henvist til psykolog - som virkelig har hjulpet mig...