Nervøs for fødsel..

Hej piger..Jeg er idag 36+4 og kom i tanke om at jeg sådan set kan gå i fødsel når som helst det skal være.. Og kan godt mærke nerverne er der.. Er godt nok nervøs for hvordan og hvorledes jeg skal gøre og hvad der kommer til og ske.. Jeg glæder mig selvfølgelig til og få vores lille prinsesse i armene men er så bange for komplikationer og bare smerterne.. Min kæreste er også begyndt og være nervøs over hele forløbet, og vi er begge ret sikre på vi går i panik hvis vandet går eller veerne begynder.. Nogen der har nogle beroligende ord? Og er det normalt og være nervøs op til fødsel? - Malene 36+4

ork ja, det er noget man både frygter og glæder sig til på en gang.

Gik nu ikke i panik nogen af gangene, men meget mærkelig tanke der sår en..nu er det sgu nu:-)

tror det er en helt normal følelse du og din kærste står med... vente tiden er ved at være forbi og om ikke så længe er i forældre.. men kan fortælle dig at når fødslen går i gang så ved din krop hvad den skal gøre.. den har fuld kontrol over forføbet.. og hvis bare din mand er der 100 % ved din side så er han guld værd selv om han måske ikke vil føle det, men det vil du... din krop skal nok hjælpe dig og prinsessen, og fødselspersonalet vil springe for at støtte og hjælpe dig så du er bedst tilpas så muligt... så nyd ventetiden snart er ovre og glæd dig til din prinsesse snart kan kysses

hej

jeg var SÅ bange og nervøs for fødslen gennem hele graviditeten. Det skulle heldigvis vise sig, at min frygt var HELT overflødig. Jeg havde den mest fantastiske oplevelse. Som dig troede jeg at jeg ville panikke, hvis vandet gik hjemme. Dette gjorde vandet, men jeg panikkede ikke. ja jeg var nervøs og turde ik gå på toilettet uden at manden holdt mig i hånden, men jeg havde ikke ondt og smerterne begyndte ligesom svage mens smerter, som så over en del timer tog til. Men smerterne var slet ik så slemme som jeg havde troede, og var jeg med fra starten med vejrtrækningen, så gik det faktisk rigtig godt. jeg fik en epidural blokade da jeg var en 5-6 cm åben så vidt jeg husker. Så du skal tænke på, at du har den mulighed og at det altså ik gør dig mindre god bare fordi du får sådan en! jeg mener ik at udstå smerten er midlet eller målet med fødslen. Så hvis man synes nu er det sku lige festligt nok, så kan jeg varmt anbefale en epidural.

Nå men altså jeg havde den meste fantastiske, hyggelige, rolige og dejlige fødsel trods smerter og presseveer i to timer inden jeg måtte presse. Men synes nu ik de gjorde ondt. dwet var mere sådan en du ved "  jeg har diarre og skal virkelig på toilet NUUUU-agtigt"

Du skal også tænke på, at jordmoderen er der, måske ik hele tiden, men du har heller ik brug for hende hele tiden og du har heller ikke vilde smerter hele tiden. Men jm er der når du har brug for dem og de hjælper dig igennem det hele og er dygtige til det de nu gør. Min jm var der det meste af tiden, nogle gange gik hun lige kort ud men ellers var der en. jeg havde også en studerende med, hvilket bare kan anbefales så meget! Så har du en hele tiden hos dig! Total lux

Men det kort af det lange er at, du bare skal glæde dig og tro på at det hele nok skal gå. De er så dygtige så skulle der opstå komplikationer hos dig eller barnet så løses det også! Jeg havde lidt komplikationer bagefter hvor jeg blødte lidt rigeligt, men det fik de løst og jeg er absolut ik skræmt væk fra at føde igen!

Men tror det er normalt at have en vis spænding i kroppe op til fødslen. Første gang skal man jo ud på ukendt grund. Og hver gang uanset hvad man laver så er det skræmmende at bevæge sig ud i det ukendte. men for at være helt filosofisk, så finder man som regle en sti at følge og du har jo en guide med - JM! Så du skal nok finde din sti, med eller uden epidural, frygt, smerter panik osv.

Det du skal gøre nu er glæd dig og tro på det hele nok skal gå fredeligt og at de er der for at hjælpe og guide dig igennem denne helt fantastiske oplevelse som du/I forhåbentlig får.

Her er jeg ihvert fald vendt 180 grader fra at være tilhænger af kejsersnit og mega angst for fødslen til uh hvor jeg glæder mig til næste gang og hvor er det fedt smerter, presseveer og det hele ik mindst det lille vidunder man bringer til verden! Kunne gøre det på minuttet igen! Hold kæft hvor er vi kvinder uanset hvordan vi føder - bare total seje

Håber du får en god og fanastisk fødsel Håber du kan bruge lidt af svaret til at få ro

MaleneS2011baby<3 skriver:

Hej piger..Jeg er idag 36+4 og kom i tanke om at jeg sådan set kan gå i fødsel når som helst det skal være.. Og kan godt mærke nerverne er der.. Er godt nok nervøs for hvordan og hvorledes jeg skal gøre og hvad der kommer til og ske.. Jeg glæder mig selvfølgelig til og få vores lille prinsesse i armene men er så bange for komplikationer og bare smerterne.. Min kæreste er også begyndt og være nervøs over hele forløbet, og vi er begge ret sikre på vi går i panik hvis vandet går eller veerne begynder.. Nogen der har nogle beroligende ord? Og er det normalt og være nervøs op til fødsel? - Malene 36+4

Ja helt normalt, jeg var også meget nervøs! Alle fødsler er forskellige, og jeg kan desværre ikke fortælle dig at det ikke gør ondt, men det er alligevel en meget stor oplevelse, du ikke vil have været for uden bagefter.. Nyd jeres sidste tid sammen og tænk på at mange kvinder føder deres barn efter meget få timer.. Barnet kommer altid ud, og på sygehuset er de bare så gode ved dig. Synes du skal slappe af, selv om det er meget svært hehe. Nyd din mand og din frihed så meget - det sagde alle til mig, men jeg gad ikke lytte efter, og nu kan jeg godt se hvad de mente. Men der venter dig den største oplevelse nogensinde, og det dejligste liv. Jeg elsker bare det at være mor, og mit liv er perfekt nu.. Kram og lykke her fra

Dette kommer I til at klare!

Selvfølgelig er I nervøse! Jeg tror, de aller fleste føler sådan før den første. Det er jo noget stort og ukendt, og man hører så mange historier, men det er faktisk sandt at kroppen ved, hvad den skal gøre! Og det går som oftest ikke så hurtigt i begyndelsen, så man får faktisk lidt tid til at vende sig til det og til tanken at nu sker det.

Og så får I hjælp hele vejen. 

 

 

 

 

 

MaleneS2011baby<3 skriver:

Hej piger..Jeg er idag 36+4 og kom i tanke om at jeg sådan set kan gå i fødsel når som helst det skal være.. Og kan godt mærke nerverne er der.. Er godt nok nervøs for hvordan og hvorledes jeg skal gøre og hvad der kommer til og ske.. Jeg glæder mig selvfølgelig til og få vores lille prinsesse i armene men er så bange for komplikationer og bare smerterne.. Min kæreste er også begyndt og være nervøs over hele forløbet, og vi er begge ret sikre på vi går i panik hvis vandet går eller veerne begynder.. Nogen der har nogle beroligende ord? Og er det normalt og være nervøs op til fødsel? - Malene 36+4

Det er heeeelt normalt at i begge er nervøse!!
Man tænker på forløbet og alt det efter og man kan blive bange for om man nu slår til som forældre og alt det her..
Det er næsten unormalt tror jeg, for førstegangsfødende hvis IKK man tænker sådan haha.

Og hmm jeg kan huske jeg fik en øvelse.. Jeg var også lidt nervøs over smerter osv. Pga jeg havde haft lidt ondt forinden og tænkt, puha skal veerne være værre!? Men øvelsen gik ud på at hver aften når jeg lagde mig ned for at sove, så sku jeg sige til mig selv flere gange en eller to ting som betød noget for mig og vide jeg kunne eller hvad man skal sige.. Så du kan sagtens selv finde på noget andet, men jeg sagde: Det skal nok gå godt og jeg kan godt! Det skal nok gå godt og jeg kan godt! .. det sagde jeg nok li en ti gange inden jeg så lagde mig til og sove. Jeg synes faktisk det hjalp mig lidt Men jo ikk sikkert det gør for dig - men det kan da prøves..

Og så fik jeg også at vide til et fødselsforberedelseskursus at:
"en kvindens krop er bygget til og vide hvad den skal..."
Og det er sku rigtigt!! .. Jeg troede ikk mine egne ører.. Men det er rigtig.. Den laver veer, og den fortæller dig også når du får pressetrang.. du er SLET ikke i tvivl. Og det hjalp også for mig og vide at følelsen af og føde/presse bebsen ud.. er som at skulle skide på toilettet - det vidste jeg faktisk ikk
Det var der ikk li nogen der havde fortalt før - men nok heller ikk li den fedeste kommentar og komme med... hihi.
Men ja.. det skal nok gå.. sig det til dig selv
Og når først i har prinsessen i armene så kommer det hele af sig selv og de er så søde til og råde på sygehuset osv.

Held og lykke - det blir en uforglemmelig dag

Knus fra mig (som blev sat igang da jeg var 36+2 .. så spørg liiiiii om jeg fik tankerne og nervøsiteten i gang når man får at vide fra dag til dag at i morgen skal du føde )

Jeg var også rigtig bange for at føde... Men det gik nu godt alligevel... 

MaleneS2011baby<3 skriver:

Hej piger..Jeg er idag 36+4 og kom i tanke om at jeg sådan set kan gå i fødsel når som helst det skal være.. Og kan godt mærke nerverne er der.. Er godt nok nervøs for hvordan og hvorledes jeg skal gøre og hvad der kommer til og ske.. Jeg glæder mig selvfølgelig til og få vores lille prinsesse i armene men er så bange for komplikationer og bare smerterne.. Min kæreste er også begyndt og være nervøs over hele forløbet, og vi er begge ret sikre på vi går i panik hvis vandet går eller veerne begynder.. Nogen der har nogle beroligende ord? Og er det normalt og være nervøs op til fødsel? - Malene 36+4

Ja..så sandelig er det det.
Især når det er første gang.
Men hvis det kan trøste dig lidt, så er den nuværende nervøsitet et tegn på, at du ikke er lige op over.
Når det er ved at være tid, så er man som regel ved at være derhenne, hvor man er dødtræt af at være gravid, og gerne vil have det overstået. Og kroppen frigør også nogle hormoner, som på en eller anden måde giver en ro og overblik i de sidste dage, så man faktisk overhovedet ikke panikker, men opbygger et kæmpe overskud til at være praktisk og problemløsene.
Det er naturens eget forunderlige værktøj til at hjælpe den fødende kvinde.
Så slap du bare helt af...det skal nok gå alt sammen...det plejer det jo..også ude i urskoven.

Kærligst
Sussie