Aftenrutine med små børn

Den sidste uge har jeg lagt Johanna i seng hver aften klokken 19, og hun falder i søvn!!!. Det har nærmest revolutioneret mit liv, for vi plejer at have hende oppe til langt ud på aftenen, fordi hun bare aldrig bliver træt. Så ville lige dele et enkelt lille greb, som har gjort noget af forskellen, med jer.

Siden hun var de der tre-fire måneder, hvor man får at vide at man skal begynde at lave en soverutine, har vi haft en godnatrutine bestående af pusle og bade, godnatsang, amning og så i seng, så jeg troede egentlig vi var godt dækket ind, men jeg havde simpelthen aldrig tænkt på at det ikke skulle være en rutine bare for rutinens skyld, men at hun faktisk skulle blive træt af den. Det lyder jo fuldstændig åndssvagt ikke at tænke på det, kan jeg godt se, når jeg ser det her sort på hvidt, men det havde jeg altså ikke helt taget til mig.

Det gik op for mig at vi altid har haft alt for meget action lige FØR vi begynder på godnatrutinen. Ikke sådan forstået at vi hænger i gardinerne eller danser vildt rundt, men at vi har gået direkte fra et hektisk køkken med masser af lys, madlavning, fuld aktivitet og tit et tændt fjernsyn til at forvente at hun kan falde til ro i løbet af et bad og tre godnatsange.

Nu sørger vi for at spise senest en time før hun skal i seng. Det er helt vildt tidligt for os, men på den måde har vi lidt mere ro på før sengetid. Så pusler jeg hende og giver hende nattøj på som sædvanligt, og her kommer clouet. I stedet for at gå direkte videre i seng, går vi ind i stuen, slukker det meste af lyset og rydder det meste af legetøjet væk. Så sidder hun i sin kravlegård med to-tre ting, der ikke er alt for aktivitetsskabende (hittet de sidste par dage har været en pegebog med billeder af dyr), mens jeg rydder op i køkkenet. Det kvarter det tager mig at rydde op passer åbentbart lige med den tid hun har brug for til at falde til ro, for bagefter er behøver vi bare lige at kigge en enkelt godnatbog igennem sammen, trække gardinerne for i soveværelset og amme lidt, og så er hun klar til at sove. Jeg tror simpelthen bare hun havde brug for lidt mere hjælp til at falde til ro. Samtidig har det givet lidt mere voksenluft i programmet, fordi vi faktisk få ryddet op, mens hun gør sig selv træt.

Tillykke med det. det er SÅ meget nemmere at være overskuds mor når man får lov til at koble helt af til tider..

og nogen gange er det jo det mest åbenlyse der er sværest at få øje på..

hvor er det fedt for jer... det kunne være man skulle afprøve det, det ville være rart snart at have noget voksentid om aftenen...

Læst - og den tager jeg lige med i baghovedet i aften 

Tak for tippet

Her kommer børnene også i seng omkring kl. 19 og har stort set altid gjort det. Det har så betydet, at vi har måtte spise aftensmad omkring kl. 17.15 for, at få tid til evt. bad og efterfølgende hygge med lidt tv, højtlæsning eller hvad vi nu kunne finde på inden, at den stod på godnatsang

Ja, det hjælper meget at skrue stille og rollig ned for  aktivitetsniveau.... Men jeg vil også sige, at de tit udvikler sig hele tiden og rutinen ændrer sig hele tiden. Det der fungerer nu gør det måske ikke mere om et par måneder og mange børn reargere slet ikke på sådan noget. Jeg ville bare skrive det, for mange bliver meget skuffet, hvis det ikke fungerer hos jer. Men det er dejligt, at det fungerer hos jer og at du deler det med de andre. Jeg selv fand ud, at når det er tid til at gå i seng, så er det tid til at gå i seng, no mercy   indtil deres indre ur bliver reguleret. Vores den lille ligger sig til at sove, når han bliver puttet med en skrigende 3 årig ved sidan af som ikke vil gå i seng og med alle lyserne tænt. De kan afskærme sig fra det hele. Vi har hellere ikke en lang rutine, det er bare at tage nattøj på og børste tænder og så vand eller kamillete. Det er bare fantastisk, at I kan nyde lidt aftenen, for man kan slet ikke nå noget som helst om dagen! Og jeg håber, at hun endeligt begynder at blive træt på det samme tidspunkt! Dejligt!!!!!

Cris skriver:

Ja, det hjælper meget at skrue stille og rollig ned for  aktivitetsniveau.... Men jeg vil også sige, at de tit udvikler sig hele tiden og rutinen ændrer sig hele tiden. Det der fungerer nu gør det måske ikke mere om et par måneder og mange børn reargere slet ikke på sådan noget. Jeg ville bare skrive det, for mange bliver meget skuffet, hvis det ikke fungerer hos jer. Men det er dejligt, at det fungerer hos jer og at du deler det med de andre. Jeg selv fand ud, at når det er tid til at gå i seng, så er det tid til at gå i seng, no mercy   indtil deres indre ur bliver reguleret. Vores den lille ligger sig til at sove, når han bliver puttet med en skrigende 3 årig ved sidan af som ikke vil gå i seng og med alle lyserne tænt. De kan afskærme sig fra det hele. Vi har hellere ikke en lang rutine, det er bare at tage nattøj på og børste tænder og så vand eller kamillete. Det er bare fantastisk, at I kan nyde lidt aftenen, for man kan slet ikke nå noget som helst om dagen! Og jeg håber, at hun endeligt begynder at blive træt på det samme tidspunkt! Dejligt!!!!!

Du har selvfølgelig helt ret . Det allervigtigste for mig har måske også nærmere været at det er gået op for mig at sengelægningsrutinen ikke er noget mærkeligt abrakadabra ritual, men simpelthen bare kan bestå af de ting vi skal have gjort alligevel, så længe de bare foregår i en rolig atmosfære, og så hvor meget det hjælper bare at skrue lidt ned for lys og lydniveauet.