Syns det er svært :(

Jeg står i den situation at min kæreste og jeg har købt vores drømme hus og vi har to vidunderlige børn sammen. Og min kæreste har det job som han aller bedst kan lide hvor jeg så går hjemme på barsel endnu. Jeg aner ikke hvad jeg skal lave efter barsel da jeg ikke har nogen uddannelse endnu. Og jeg syns det er så svært at finde ud af hvad jeg vil for jeg skal køre minimum 20 km for at komme til noget uddannelses sted og når vi kun har 1 bil så er vi tvunget til at købe en mere og det tror jeg også vi har penge til men så skkal vi af med 1500-2000kr mere i måneden og det er mange penge. Men det bliver så alligevel dejligt hvis vi får en bil mere for så er jeg ikke så fanget som jeg er nu. Jeg er så afhængig af at jeg kan låne andres biler når jeg skal til evt. læge eller tandlæge med mig selv eller børnene da busserne passer så af helveds til her ude. Men det værste af det hele er at jeg er flyttet så langt væk fra min familie. Jeg bor nu ca 100km væk fra dem og ser dem maks en gang i måneden. Hvis ikke mindre. Mine forældre har ikke bil så de kan ikke bare komme når de har lyst for det hele skal passe sammen med bustider og med når manden er hjemme for vi skal altid hente dem på banegården da busserne passer endnu mere af helveds til med hinanden. Min søster har derimod bil men hele min familie kan ikke altid bede hende om at køre for det er trods alt en tur på 1 1/2 time. Så jeg ser kun min familie maks en gang i måneden. Andre gange kan der gå to måneder imellem. Jeg besøger selvfølgelig også dem når jeg har mulighed for at låne en bil men det er ikke altid jeg har det. Når min kæreste er  med så køre han selvfølgelig. Men jeg har altid været vant til at se min familie MINDST 1 gang i ugen. Så en gang hver eller hver anden måned er altså en mega forskel og jeg har så mega svært ved at forholde mig til det. Jeg savner det at jeg ikke bare liiige kan tage hjem til de gamle en dag og spise aftensmad uden at vi skal køre så langt og overnatte da det er en meget lang tur for børnene så jeg vil helst ikke at vi køre frem og tilbage på en dag. Men det er også bare det med at det hele skal planlægges i ugevis nærmest og at vi ikke bare kan tage afsted helt spontant. Og jeg savner også at jeg kan få besøg af mine søstre. Vi var rigtig tit sammen inden vi flyttede og vi kendte alt til hinanden. Nu aner jeg ikke hvad der sker i deres liv og det gør mig simpelthen så ked af det.

Min familie er desværre også rigtig gode til at give mig dårlig samvittighed med at jeg er flyttet så langt væk. De kommer altid med en kommentar om at, mine børn vokser så hurtigt nu hvor jeg bor så langt væk. Og siden vi er flyttet her op for 8 måneder siden ca der har min familie ikke passet mine børn og det er de rigtig såret og fornærmet over. Når vi  skal noget og børnene  skal  passes så ringer vi bare til mine svigerforældre for de bor rigtig tæt på. Min familie har tit spurgt om de ikke må passe børnene og det må de også hellere end gerne for mit vedkomne men det er bare så svært at planlægge det for hvem skal hente dem og køre dem hjem? Vi gider ikke og køre begge gange for det koster meget i benzin. Så skulle vi køre dem der ned og hjem igen for at lave det vi skulle og så køre der ned igen for at hente dem og hjem igen. Det giver jo ingen mening..

Nogen ideer til hvad jeg kan gøre? Skal jeg bare affinde mig med at jeg kun kan se min familie så sjældent? Eller er der andre muligheder?

Jeg aner virkelig ikke hvad jeg vil med det her indlæg og aner heller ikke om det giver mening. Jeg trængte bare lige til at komme af med det.

Det er jo desværre et valg i har taget. I har jo selv valgt at flytte. Jeg kender godt det med at kamelen er lidt svær at sluge, selvom man selv har valgt det, men der er jo desværre ikke så meegt at gøre ved det. Når i bor så langt fra hinanden, vil det jo blive planlægning, netop fordi det tager så lang tid.

Beklager men i har jo selv valgt at flytte så langt væk fra din familie da det er drømmehuset som du skriver, og du kan da ikke forvente at de skal komme og hente dine børn hvis de skal passes når de ingen bil har ? Så må i sparer op i god tid så i har råd til benzin til begge veje.. Det ville da være synd hvis de skulle bruge en hel dag på at rejse hjem til jer for at hente jeres børn og så rejse hjem igen, også får børnenes skyld.. 

Jeg kan ikke se andre muligheder end at i må have tålmodighed til at tage tog eller bus eller os må i flytte tættere på..

Jeg kan godt forstå dit dilemma, men jeg tror, at du må leve med tingene som de er, og se at få klippet den navlestreng.
Der er masser af familier hvor man ser hinanden endnu sjældnere, hvis man fx bor i udlandet eller den anden ende af landet.
Du har jo selv været med til at vælge, at købe det hus hvor det ligger, har du ikke?
Men hvorfor kører du ikke din mand på arbejde, så du har bilen derhjemme, når du skal noget eller får lyst til en smuttur??
Vi har også kun en bil, men har da altid kunne få det til at fungere med lidt smidighed.
Men ja...løsningen kan jo være, at man må flotte sig lidt mindre i dagligdagen og så få en bil mere.
Det får du vel også brug for, hvis dit barn skal i dagpleje og du selv skal igang med noget, når barslen er slut.
Så op med hovedet...man kan godt leve uden at skulle rende ind til familien engang om ugen...jeg ser da kun min mor hveranden måned eller sådan noget.
I dag er kommunikationen heldigvis så stor, at det er mange andre måder, man kan ses..via webcam og den slags.
Men det er synd for dig..du skal ikke tro, jeg synes andet.  
Nogle gange i ens liv foretager man nogle valg, hvor man først bagefter finder ud af, at det nok var en ulempe, men det kunne man ikke lige gennemskue, dengang man gjorde det, og så må man få det bedste ud af det.

Kærligst
Sussie

Anonym skriver:

Jeg står i den situation at min kæreste og jeg har købt vores drømme hus og vi har to vidunderlige børn sammen. Og min kæreste har det job som han aller bedst kan lide hvor jeg så går hjemme på barsel endnu. Jeg aner ikke hvad jeg skal lave efter barsel da jeg ikke har nogen uddannelse endnu. Og jeg syns det er så svært at finde ud af hvad jeg vil for jeg skal køre minimum 20 km for at komme til noget uddannelses sted og når vi kun har 1 bil så er vi tvunget til at købe en mere og det tror jeg også vi har penge til men så skkal vi af med 1500-2000kr mere i måneden og det er mange penge. Men det bliver så alligevel dejligt hvis vi får en bil mere for så er jeg ikke så fanget som jeg er nu. Jeg er så afhængig af at jeg kan låne andres biler når jeg skal til evt. læge eller tandlæge med mig selv eller børnene da busserne passer så af helveds til her ude. Men det værste af det hele er at jeg er flyttet så langt væk fra min familie. Jeg bor nu ca 100km væk fra dem og ser dem maks en gang i måneden. Hvis ikke mindre. Mine forældre har ikke bil så de kan ikke bare komme når de har lyst for det hele skal passe sammen med bustider og med når manden er hjemme for vi skal altid hente dem på banegården da busserne passer endnu mere af helveds til med hinanden. Min søster har derimod bil men hele min familie kan ikke altid bede hende om at køre for det er trods alt en tur på 1 1/2 time. Så jeg ser kun min familie maks en gang i måneden. Andre gange kan der gå to måneder imellem. Jeg besøger selvfølgelig også dem når jeg har mulighed for at låne en bil men det er ikke altid jeg har det. Når min kæreste er  med så køre han selvfølgelig. Men jeg har altid været vant til at se min familie MINDST 1 gang i ugen. Så en gang hver eller hver anden måned er altså en mega forskel og jeg har så mega svært ved at forholde mig til det. Jeg savner det at jeg ikke bare liiige kan tage hjem til de gamle en dag og spise aftensmad uden at vi skal køre så langt og overnatte da det er en meget lang tur for børnene så jeg vil helst ikke at vi køre frem og tilbage på en dag. Men det er også bare det med at det hele skal planlægges i ugevis nærmest og at vi ikke bare kan tage afsted helt spontant. Og jeg savner også at jeg kan få besøg af mine søstre. Vi var rigtig tit sammen inden vi flyttede og vi kendte alt til hinanden. Nu aner jeg ikke hvad der sker i deres liv og det gør mig simpelthen så ked af det.

Min familie er desværre også rigtig gode til at give mig dårlig samvittighed med at jeg er flyttet så langt væk. De kommer altid med en kommentar om at, mine børn vokser så hurtigt nu hvor jeg bor så langt væk. Og siden vi er flyttet her op for 8 måneder siden ca der har min familie ikke passet mine børn og det er de rigtig såret og fornærmet over. Når vi  skal noget og børnene  skal  passes så ringer vi bare til mine svigerforældre for de bor rigtig tæt på. Min familie har tit spurgt om de ikke må passe børnene og det må de også hellere end gerne for mit vedkomne men det er bare så svært at planlægge det for hvem skal hente dem og køre dem hjem? Vi gider ikke og køre begge gange for det koster meget i benzin. Så skulle vi køre dem der ned og hjem igen for at lave det vi skulle og så køre der ned igen for at hente dem og hjem igen. Det giver jo ingen mening..

Nogen ideer til hvad jeg kan gøre? Skal jeg bare affinde mig med at jeg kun kan se min familie så sjældent? Eller er der andre muligheder?

Jeg aner virkelig ikke hvad jeg vil med det her indlæg og aner heller ikke om det giver mening. Jeg trængte bare lige til at komme af med det.

Tag afsted om lørdagen/søndagen fra morgenstunden så kan du godt besøge dem en dag og tage hjem efter aftensmadstiden.

Det gør jeg og vi bor også ca 100 km fra mine.

Jeg synes godt nok, du bruger meget energi på meget lidt - det hele står og falder med, om I anskaffer jer en bil mere eller ej, så enten gør I det og betaler - ellers nøjes I med én bil, og du begynder så i stedet at gå til nogle ting i nærområdet, hvor du får et socialt netværk og input fra andre mennesker end din familie.

Sorry, vi er mange, der bor 100 km eller længere væk fra vores familie, det er det valg, vi tager, og så må vi indrette os derefter.