Hej piger,
Så er der nye billeder af maven
(selvom jeg stadig er lidt sur over den ikke er kuglerund som Dittes... )
Jeg har det faktisk ganske godt - det er da sejt at prøve det også, i løbet af en graviditet...
Det har også kun taget 31 uger... Min hofte er næsten tip-top og der går som regel en uge eller lidt mere mellem kiropraktorbesøgene.
De sidste par dage har jeg følt lidt "menstruations"agtig murren både i lænd og underliv, men det er mest når jeg - og den lille - bevæger mig, så jeg har besluttet at han nok er ved ligeså langsomt at sætte sig fast. Han står nemlig helt perfekt i hovedstilling, godt nede i bækkenet fortalte lægen igår.
Jeg kan ikke gå ret langt uden at jeg får plukveer. Bliver helt forpustet og øm, og er nødt til at stoppe op og "puste ud" inden jeg går videre, men det er jo bare sådan det er! 
Til gengæld er jeg ikke særlig gode venner med den hæmoride jeg har vundet! Hoooold nu kæft, det gør nas!! Det er jo fuldstændig sindsygt - det føles som et (stort) åbent! sår... Er simpelthen lige ved at hyle af smerte når jeg skal på wc, skal rejse mig, sætte mig, vende mig i sengen osv. og jeg gør ellers som lægen har ordineret med både salve og piller... 
Nåh, 8 - i værste fald 10 - uger mere, så er han her, den lille lilleput - som jo ikke er så lille endda 
Der er lige et par billeder med af puslebordet, selvom der slet ikke er færdigindrettet der. Bl.a. mangler jeg at hænge en kålorm op, som Dittes Kirstine har været så sød at lave til vores lille baby 
Vedhæftede fotos (klik for at se i fuld størrelse)
Anmeld