Åååååh jeg forstår ikke min mand! Hjælp mig :(

Jeg forstår slet ikke min mand

Timingen for PB har været ideel for os det sidste år, og jeg har været skruk i 1½ år nu(dog først begyndt at snakke om det for et år siden - vi har været sammen i 3 år).

Han svinger hele tiden. Den ene dag der mener han slet ikke han er klar før om 2 år, og den anden dag mener han godt vi kan begynde i næste måned måske.

Nu har jeg endelig fået ud af ham at han sådan set aldrig tror at jeg får ham til at sige han er klar fordi han nok er typen der først bliver klar når først han står med sit barn i sine arme. For han har erkendt at han elsker børn, vil have børn med mig og ikke vil være særlig gammel når han bliver far(han er 25). Men han får hjertebanken og går i panik indvendigt når han tænker på at gå i gang med at prøve nu.

Jeg har spurgt om det er fordi han synes jeg presser ham, og det har han sagt at han synes jeg gør. Men at det skal jeg blive ved med fordi han tror det er det der skal til, og han ønsker at blive klar nu.

Han har desuden også i denne måned haft ubeskyttet(frivilligt) sex med mig tre gange i midten af min cyklus. Så der er en lille chance for jeg kunne være gravid allerede(tør dog ikke håbe på noget).

Piger.. Hvordan tackler jeg lige den her situation? Han står jo og fortæller mig jeg skal presse på men han kan alligevel ikke få sig selv til at sige han er klar. Jeg er helt vildt frustreret!

Anonymepige skriver:

Jeg forstår slet ikke min mand

Timingen for PB har været ideel for os det sidste år, og jeg har været skruk i 1½ år nu(dog først begyndt at snakke om det for et år siden - vi har været sammen i 3 år).

Han svinger hele tiden. Den ene dag der mener han slet ikke han er klar før om 2 år, og den anden dag mener han godt vi kan begynde i næste måned måske.

Nu har jeg endelig fået ud af ham at han sådan set aldrig tror at jeg får ham til at sige han er klar fordi han nok er typen der først bliver klar når først han står med sit barn i sine arme. For han har erkendt at han elsker børn, vil have børn med mig og ikke vil være særlig gammel når han bliver far(han er 25). Men han får hjertebanken og går i panik indvendigt når han tænker på at gå i gang med at prøve nu.

Jeg har spurgt om det er fordi han synes jeg presser ham, og det har han sagt at han synes jeg gør. Men at det skal jeg blive ved med fordi han tror det er det der skal til, og han ønsker at blive klar nu.

Han har desuden også i denne måned haft ubeskyttet(frivilligt) sex med mig tre gange i midten af min cyklus. Så der er en lille chance for jeg kunne være gravid allerede(tør dog ikke håbe på noget).

Piger.. Hvordan tackler jeg lige den her situation? Han står jo og fortæller mig jeg skal presse på men han kan alligevel ikke få sig selv til at sige han er klar. Jeg er helt vildt frustreret!

måske skulle i bare sige til hinanden nu smidder vi p-pillerne eller hvad i ikke bruger også tager et skridt afgangen og uden af snakke for meget om baby graviditetest osv.

det er altså også en stor ting af blive far forstår vikrelig din mand det er jo et kæmpe ansvar

også kunne du i smu engang i mellem teste om du var gravid hvis du var gået over tid og self. hvis der går for længe skal i jo nok kontante lægen men hvis i tager det stille og rolige bliver manden måske også hurtig klar..

ville helt klart sige at jeg kan følge ham med at han ikke tror han vil føle sig helt klar førend han står med barnet i hænderne...

Min bedste kammerat var heller ikke rigtig klar før der og han er en fantastisk far..

min egen kæreste har også sagt at det hele er uvirkeligt indtil der er noget fysiskt at holde ved.. han har også haft angstture over det at blive far men holdt ved at det skulle være nu for at vi ikke endte med at blive alt for gamle inden den første kom...

Så vil sige at du skal holde fast ved at du bliver nødt til at "bestemme" det her og så må han hoppe med eller sige fra... vær fast ved det når han siger han gerne vil... Han er sikkert bare nervøs om han kan udfylde rollen som far så godt som du vil have han gør det.. en form for præstationsangst

uhh den er svær, for mange der bliver lidt skræmte a tanken, skal nok ikke presses for meget, da man risikere a de bakker ud.

Så jeg ville egentlig gå lidt forsigtigt, selvom han har sagt du godt må presse lidt. Det er dig der kender manden, men tror bare man generelt skal holde sig bagved grænsen, til de føler sig FOR presset.

Hvis du kan holde det ud skal du måske lade være med a snakke om det så meget, vente et par måneder så du giver ham lidt luft, og så se hvordan han reagere når du begynder a trappe det LIDT op med a snakke om børn. Måske føler han sig stadig presset, måske føler han at lidt luft var godt og han måske er mere klar efter lidt tid.

Det er svært a rådgive når man ikke kender ham og jeres forhold, men generelt er det vist aldrig en god ide a presse for meget. Du må jo finde en fin ballance der passer til jer.

Gravid skal du nok blive, og det er jo det dejligste a du har fundet en mand som vil have dig og en familie med dig

Sådan stod jeg også med min kæreste - den ene dag viste han ikke om han overhovedet skulle ha børn mens han den næste gerne ville ha børn een dag. Jeg var skruk og fornemmede hurtigt at jeg aldrig ville få et klart ja - så en dag sagde jeg til ham at jeg havde 3 p-piller tilbage og at jeg ikke købte flere og hvis det ikke skulle være nu så måtte han købe noget andet. Tror vi var sammen 3 gange med kondom og så kom det helt af sig selv at det ikke kom på hvortil jeg siger at så er chancen/risikoen for graviditet. Han svare at så må vi se hvad det bringer min kæreste blev først klar den dag han stod med vores første fødte - det har han selv fortalt og ligger ikke skjul på at han ikke helt viste hvad ben han skulle stå på dengang - så for ham var det godt at jeg "tog beslutningen". Jeg tror ikke du skal ligge mere i det og så bare lade det gå sin gang - at han allerede har været sammen med dig uden fortæller mig at han er klar - men at beslutningen skal tages for ham for han aner ikke hvordan han skal forholde sig til det at skulle være far som vi andre der skal være mødre

Jeg er rigtig glad for jeres søde tilbagemeldinger men der er desværre et men til det føler jeg

Til det med p-pillerne: Jeg havde en spiral, og jeg fik den fjernet i oktober. Netop fordi at vi begge forventede at PB skulle sættes i gang inden alt for længe og min kæreste også helst ville have at vi brugte kondom i hvert fald et godt stykke tid inden vi begyndte.

Så derfor bruger vi kondom nu, og jeg kan derfor ikke bare smide præventionen. Det er jo ham der styrer det.

Til det med at give luft: Det gjorde jeg også. Han følte sig til sidst trængt op i en krog og følte ikke han kunne få luft. Derfor aftalte vi at vi lagde det på hylden, og jeg fik afreageret med mine baby-tanker hos mine veninder og han fik fred til at tænke over tingene indtil januar 2011(det var 4 måneder).

Det er jo så nu og nu er problemet lidt at han er kommet frem til at han virkelig gerne vil. Han siger at økonomisk og rent logisk ville det være bedst nu. Derudover ville han heller ingen større glæde finde ved at give den kvinde han elsker det hun så brændende ønsker; et barn.

Så samtidigt render han rundt med rigtig sort samvittighed kan jeg mærke på ham. Fordi han så gerne vil kunne sige at han er klar nu, og alligevel føler han ikke at han kan.

Hans årsag er at han føler han har en masse at bevise overfor sig selv før han kan tillade sig at bringe et nyt liv til verden. Han er bange for at fejle som far, og at han er for egoistisk til at tage så stort et ansvar.

Det er noget vrøvl i mine øre selvfølgelig. For det eneste jeg ser er en kærlig og omsorgsfuld mand der ville være verdens mest fantastisk far.

Desuden ser jeg ham ofte med vores venners børn og det er det mest fantastisk i verden. Han virker SÅ klar. Føler bare ikke han selv kan se det

Anonymepige skriver:

Jeg er rigtig glad for jeres søde tilbagemeldinger men der er desværre et men til det føler jeg

Til det med p-pillerne: Jeg havde en spiral, og jeg fik den fjernet i oktober. Netop fordi at vi begge forventede at PB skulle sættes i gang inden alt for længe og min kæreste også helst ville have at vi brugte kondom i hvert fald et godt stykke tid inden vi begyndte.

Så derfor bruger vi kondom nu, og jeg kan derfor ikke bare smide præventionen. Det er jo ham der styrer det.

Til det med at give luft: Det gjorde jeg også. Han følte sig til sidst trængt op i en krog og følte ikke han kunne få luft. Derfor aftalte vi at vi lagde det på hylden, og jeg fik afreageret med mine baby-tanker hos mine veninder og han fik fred til at tænke over tingene indtil januar 2011(det var 4 måneder).

Det er jo så nu og nu er problemet lidt at han er kommet frem til at han virkelig gerne vil. Han siger at økonomisk og rent logisk ville det være bedst nu. Derudover ville han heller ingen større glæde finde ved at give den kvinde han elsker det hun så brændende ønsker; et barn.

Så samtidigt render han rundt med rigtig sort samvittighed kan jeg mærke på ham. Fordi han så gerne vil kunne sige at han er klar nu, og alligevel føler han ikke at han kan.

Hans årsag er at han føler han har en masse at bevise overfor sig selv før han kan tillade sig at bringe et nyt liv til verden. Han er bange for at fejle som far, og at han er for egoistisk til at tage så stort et ansvar.

Det er noget vrøvl i mine øre selvfølgelig. For det eneste jeg ser er en kærlig og omsorgsfuld mand der ville være verdens mest fantastisk far.

Desuden ser jeg ham ofte med vores venners børn og det er det mest fantastisk i verden. Han virker SÅ klar. Føler bare ikke han selv kan se det

så er det der du skal hoppe til...

når I er med andres børn og han håndterer dem så ros ham og lad ham vide at det han gør er det rigtige... sørg for at give ham masser af positive indtryk når han med børnene at gøre så han kan se at han godt kan det der...

kæresten selv har haft det med andre ting og jeg satte mig bare til at hver gang der var noget han gjorde rigtigt så fremhæve det og så "glemme" hvis han gjorde noget forkert i samme situation... det hjalp meget på hans selvtillid...

louiseandersen85 skriver:

uhh den er svær, for mange der bliver lidt skræmte a tanken, skal nok ikke presses for meget, da man risikere a de bakker ud.

Så jeg ville egentlig gå lidt forsigtigt, selvom han har sagt du godt må presse lidt. Det er dig der kender manden, men tror bare man generelt skal holde sig bagved grænsen, til de føler sig FOR presset.

Hvis du kan holde det ud skal du måske lade være med a snakke om det så meget, vente et par måneder så du giver ham lidt luft, og så se hvordan han reagere når du begynder a trappe det LIDT op med a snakke om børn. Måske føler han sig stadig presset, måske føler han at lidt luft var godt og han måske er mere klar efter lidt tid.

Det er svært a rådgive når man ikke kender ham og jeres forhold, men generelt er det vist aldrig en god ide a presse for meget. Du må jo finde en fin ballance der passer til jer.

Gravid skal du nok blive, og det er jo det dejligste a du har fundet en mand som vil have dig og en familie med dig

Helt enig! Jeg står i nøjagtig samme situation. Jeg ønsker brændende et barn. Min kæreste vil også meget gerne have børn og også gerne med mig.  MEN... han kan heller ikke lige tage springet. Han har mange ting, han gerne vil have helt styr på først. Vi skal flytte i hus. Økonomien er egentlig fin til baby. Så det er der styr på. Jeg havde en god snak med ham den anden dag. Fik ud af ham, hvorfor han ikke lige kunne tage det sidste skridt. Hans begrundelse var, at han gerne ville nyde både det at skulle flytte i hus og den store ting det er at skulle være forældre. Han vil gerne kunnne fokusere 100% på graviditeten sammen med mig og dermed også være mentalt klar til faderrollen, når barnet kommer til verden. Jeg synes det var så sødt, for havde slet ikke regnet med, at han havde tænkt så meget over det og at han ønskede at engagere sig så meget og tage del i graviditeten. Jeg havde faktisk regnet med, at det ikke ville være virkeligt for ham, før barnet var der.

Men summa summarum... Jeg har nu en forståelse for, at han ønsker at vente lidt. Jeg kan bedre slappe af og jeg kan bedre vente lidt med PB. Han har sagt, at vi indenfor en overskuelig fremtid får vores ønskebarn... og det tror jeg på, om det så er om et år eller to  Det er jo ikke verdens undergang at have en skøn kæreste og et nyt hus... og det skal jo også nydes.

Jeg vil ikke længere presse ham... han kommer når han er klar. Jeg vil for alt i verden ikke miste ham. Og nu ved jeg at det kommer... skal bare være tålmodig lidt endnu.

lillemusen10 skriver:

Helt enig! Jeg står i nøjagtig samme situation. Jeg ønsker brændende et barn. Min kæreste vil også meget gerne have børn og også gerne med mig.  MEN... han kan heller ikke lige tage springet. Han har mange ting, han gerne vil have helt styr på først. Vi skal flytte i hus. Økonomien er egentlig fin til baby. Så det er der styr på. Jeg havde en god snak med ham den anden dag. Fik ud af ham, hvorfor han ikke lige kunne tage det sidste skridt. Hans begrundelse var, at han gerne ville nyde både det at skulle flytte i hus og den store ting det er at skulle være forældre. Han vil gerne kunnne fokusere 100% på graviditeten sammen med mig og dermed også være mentalt klar til faderrollen, når barnet kommer til verden. Jeg synes det var så sødt, for havde slet ikke regnet med, at han havde tænkt så meget over det og at han ønskede at engagere sig så meget og tage del i graviditeten. Jeg havde faktisk regnet med, at det ikke ville være virkeligt for ham, før barnet var der.

Men summa summarum... Jeg har nu en forståelse for, at han ønsker at vente lidt. Jeg kan bedre slappe af og jeg kan bedre vente lidt med PB. Han har sagt, at vi indenfor en overskuelig fremtid får vores ønskebarn... og det tror jeg på, om det så er om et år eller to  Det er jo ikke verdens undergang at have en skøn kæreste og et nyt hus... og det skal jo også nydes.

Jeg vil ikke længere presse ham... han kommer når han er klar. Jeg vil for alt i verden ikke miste ham. Og nu ved jeg at det kommer... skal bare være tålmodig lidt endnu.

Hvor er det bare skønt a høre a i havde en snak hvor han fik fortalt hvad det egentlig drejede sig om og noget du kunne forholde dig til, og ja, det er da rigtig betænksomt a ham.

Held og lykke med jeres hus, nyd tiden kun med ham, og glæd dig til a skulle have ønskebarnet med din mand om et par år.