Torsdag den 06. januar kl. 09:12 blev jeg og kæresten forældre til den mest fantastiske lille dreng.
Han var 51 cm, vejede 3186 gram og så skal han hedde Silas 
Her kommer lige en FB:
Onsdag morgen kørte jeg kæresten på arbejde, da jeg selv skulle til sidste JM besøg i løbet af formiddagen. Lige som jeg skulle til at kører fra arbejdspladsen fik jeg den vildeste plukve, men lagde ikke mere i det. Hos JM var der også plukveer, men ikke rigtig noget der gjorde vildt ondt.
Omkring middag lagde jeg mig på sofaen for at slappe lidt af, men det lykkedes ikke rigtig da jeg pludselig begyndte at få veer, dog uregelmæssige. JM havde sagt at jeg bare kunne kigge forbi hvis jeg fik mere ondt i løbet af dagen, for hun ville være i huset til kl 15:00.
Kl. 14:30 kørte jeg så op til hende igen, da jeg synes veerne begyndte at bide rimelig hårdt. Dog stadig uregelmæssigt.
Hun mærkede mig indvendig og kunne fortælle at jeg havde omkring ½ cm livmoderhals tilbage, men jeg var 1½ cm åben 
WOW tænkte jeg bare. Hun var 100 % sikker på at der var noget i gang og at jeg ville føde indenfor 2 døgn.
Jeg ringede til kæresten og sagde at nu kom jeg altså lige og hentede ham så han kunne køre mig hjem og han kunne tage bilen tilbage på arbejdet, for jeg mente ikke at jeg kunne overskue at skulle ud og køre bil igen 3 timer senere.
Da kæresten havde kørt mig hjem lagde jeg mig på sofaen for at slappe af, for synes nu det var lidt hårdt med de veer. Det gjorde sgu ondt 
Fra kl. 17:00 begyndte veerne at blive regelmæssige. 5 minutter imellem og 50-55 sekunders varighed.
Kl. 20:00 ringede jeg til fødegangen og de ville gerne se os når jeg var klar til det. Så vi fik lidt aftensmad og så kørte vi mød fødegangen, 60 km væk.
SHIT det er hårdt (og svært) at sidde i en bil når man får veer hvert 4-5 minut. Tiden mellem veerne faldt til hvert 4 minut på turen til fødegangen.
Inde på fødegangen lå jeg først en time med måle-dimser på maven for at se hvordan og hvorledes. Så kom der en JM og mærkede mig indvendig og der var så ikke sket en s*** siden jeg var hos min egen JM om eftermiddagen. Men da veerne blev ved med at være så regelmæssige blev vi heldigvis ikke sendt hjem.
Efter en lille gåtur, for at se om vi kunne fremprovokere lidt aktion, kom der 5 ubeskriveligt smertefulde veer. Der gjorde så ondt at jeg brød helt sammen og tudede helt vildt.
Da vi kom tilbage til fødegangen fik vi lov til at være på en fødestue. Efter 1½ time der kom der en JM og mærkede på mig igen og så var jeg pludselig 5 cm åben 
(Så tror da fanden det pludselig havde gjort SÅ ondt 
)
Derefter husker jeg ikke alt hvad der er foregået, for jeg fik masken til at lindre smerterne. Jeg husker dog at de i løbet af natten forsøgte at ligge rygbedøvelse uden held. Så jeg klarede hele forløbet bare med masken som smertelindring. (Jeg er SÅ stolt af mig selv )
Derudover husker jeg at jeg fik ve-stimulerende i begge hænder, for at sætte skub i tingene. Jeg var åbenbart stoppet med at åbne mig efter de 8 cm. Men havde dog stadig regelmæssige veer 
Ved ikke lige hvad der skete for det, men jeg skal da lige love for at der kom gang i tingene da de gav mig ve-stimulerende i den anden hånd.
Det næste jeg faktisk husker er at jeg ligger med min smukke smukke søn på maven, og med en MEGET stolt tårevædet farmand ved siden af.
Lidt rodet, men husker ikke det hele i detaljer.
Aahh, husker dog også en læge der sad mellem benene på mig og gav mig 6 indvendige og 4 udvendige/afsluttende sting. Ubehageligt, men er heldigvis ikke rigtig mærket af det mere
Nu har vi været hjemme siden lørdag den 8. januar og jeg får allerede fantastiske 2*3-4 timers søvn hver nat. Silas er simpelthen så nem at det virker helt utroligt. Det kan selvfølgelig være det ændre sig når han bliver ældre, men jeg krydser fingre for jeg har fået en lille engel
Jeg kan desværre ikke vise jer nogen billeder, da vi har besluttet at der ikke skal ligges billeder ud til offentligt skue 
