Ekstrem kræsenhed

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

784 visninger
4 svar
0 synes godt om
17. januar 2011

Kaufie

Er nogen af jeres børn kræsne?

Ja, jeg ved godt det nogen steder er et forbudt ord, da kræsenhed er noget forældre har opfundet.... men alligevel....

William spiser ikke ret meget - og ikke ret mange forskellige ting. Man får jo altid at vide, at man skal se på om de er sunde og raske - og det er han jo. Lidt lille af sin alder, men ikke unormalt (og vi forældre er heller ikkke de højeste)

Han er dog de sidste par dage blevet temmelig irritabel og meget nem til at blive pylret. I børnehaven blev jeg idag spurgt om han havde haft en hård weekend - og vi kom så ind på hans spisevaner, som er mildt sagt anstrengte.

Morgenmaden er ok: havregryn med rugfras og mælk evt banan

Frokost: han mener ikke han kan lide rugbrød - men alligevel er det det han beder om - og pålæg: leverposteg eller pålægschokolade. 

Vi har forskellig slags brød i hans madpakke - alt med fuldkorn, så han trods alt får noget sundt brød... Rester af aftensmad kommer retur.

Aftensmad:

på positivlisten står:

risengrød
pandekager
tortillas (kun pandekagen)
pommes frites
kartoffelmos
pasta (men kun pasta, ikke kødsauce)
frikadeller (af og til)

And that's IT!!

Han går hellere i seng uden mad end at smage på noget som helst andet - og jeg har det ikke godt med at skulle tvinge ham....

Man skal ikke gøre det til et problem men det ER det altså bare nu!

What to do?? Han gider absolut ikke med i køkkenet for at hjælpe/kigge - og er generelt bare ikke interesseret i mad....

Mette, glad for at lillesøs spiser alt hun får serveret.... 

 

 

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

17. januar 2011

ivfmarie

Åhh.. det lyder bare som min lille kræsen-pind!

Heldigvis spiser Malte godt til af madpakke.. Men aftensmad er noget sølle noget. Jeg tror faktisk at det er Freja der præger ham negativt.

Han virker nemlig ret ligetil i forhold til nyt mad, og han er ike bange for at prøve at smage på noget. Men så ser og hører han prinsesse Freja, der ikke rør noget hvis det ser bare en lille smule anderledes ud end klam pastaskrue!

Jeg er led og ked af at knokle i køkkenet for at ramme en menu som ungerne gider... Af og til tænker jeg fuck det, og så laver jeg noget som JEG kan lide - de spiser jo ikke alligevel... Det er bare ikke så hyggeligt at sidde og se på to tvære trunter der kun prikker til maden.

Men en løsning har jeg ikke rigtig - jeg kan nævne mine ungers plus-liste, måske kan det gi inspiration:

Ris (Ris-fix fuldkornsposeris er helt fantastiske!!)
Hel kylling - så må man nemlig pille
Pitabrød - på en god dag kan der komme tre majs og et skinketern i (Hattings fuldkorns fra frost er gode)
Asparges suppe med kød/mel-boller
Hjemmelavet pizza med skinke og pølser
Omelet/røræg - hvis de selv må smadre æg
wraps - af og til ryger der lidt sundt fyld i
stegte fiskefilet'er
...og så ellers de gængse børne-favoritter

Jeg kan jo se på ungerne at de får det de skal ha', men det er da bare trælst alligevel at vi kommer til at bruge så meget negativ energi på at få lidt foder i dem.

Sorry.. ingen hjælp.. bare en soul-mate

Anmeld

18. januar 2011

Millebasse

Jeg har jo en dreng med Taktil Skyhed, hvor spisevægring er en af følgerne heraf..

Vil gerne skrive lidt mere til dig, men er lige på arbejde

Men jeg kender alt til en "kræsen" dreng, så skriv endelig hvis du har brug for at snakke

Anmeld

18. januar 2011

Grynt

Hejsa. Jeg har en dreng med taktil skyhed og som bare ikke spiser ret meget forskelligt. Han spiser havregryn om morgnen. Godt med rugbrød (fuldkorn) til frokost...gerne 4 skiver med FAKTAS BACON LEVERPOSTEJ (intet andet dur!!!!!) lidt frugt og til aftensmad står den også ofte på rugbrød med leverpostej. Han kan lide pasta med ketchup, pommefritter (ikke alle dur her heller) Fiske filet og frikadeller.

Vi nægter at tvinge ham til at smage men tilbyder hver eneste dag hvad der står på bordet og RESPEKTERE et nej. Vi laver ikke et stort issue ud af det, overhovedet, og påpeger over for familie medlemmer at de skal holde deres mund og deres meninger for sig selv!!! Vores dreng har ADHD og har nok konflikter og reprementer gennem dagen...han skal ikke også have et ved aftensbordet også

Vi er af den mening, at så længe barnet får mad at spise er det næsten ligegyldigt hvad. Mad skal være en nydelse og IKKE en kamp. Jeg gider da hellere ikke spise mad der vender sig i min mund eller mave, så hvorfor er det så børn skal???

Jeg vil anbefale ro ved bordet og lad barnet spise hvad han nyder mest. Tilbyd og respektere et nej. Med tiden skal barnet nok prøve en ny ting og pludselig en dag spiser de næsten alt. Det tager den tid det tager

Knus

 

Anmeld

18. januar 2011

Monica

Jeg ved altså ikke hva taktil skyhed er...

Men Gustav er meget kræsen, eller... Han har aldrig været interesseret i mad. Han er en lille splejs... 13 kg nu.

Han spiser havregryn til morgen

Rugbrød til frokost, kan faktisk efterhånden spise det meste pålæg

Aften, spiser risengrød, pasta, ris, brød, agurk,peber,gulerøder og rugbrød. Han får tilbudt det vi spiser hver dag, men tit ender han med en rugbrødsmad. Hver dag er der grønsager på bordet, så han spiser det sammen med det han kan li...

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.